Annonce
forside

Mulig lukning af busruter kan særligt ramme landsbyer

Regionerne kan tvinges til at skære i bustrafik. Det er særligt dem, der bor udenfor store byer, der rammes.

Hvis man er studerende, handicappet, for gammel til at køre bil eller bare ikke har en bil, kan det blive det endnu vanskeligere at bo udenfor de store byer, fordi en række busruter er i fare for at blive nedlagt.

Det skriver Jyllands-Posten.

I Region Midtjylland skal man skære mere end en tiendedel af de samlede udgifter til den kollektive trafik, der svarer til 40 millioner kroner ud af et budget på 343 millioner kroner.

Det vil formentlig primært ramme busruter i det østlige Jylland.

I Region Sjælland har man udsigt til et hul i den samlede regionskasse på 245 millioner kroner, og regionen kan derfor blive tvunget til lignende nedskæringer, oplyser regionsrådsformand Heino Knudsen (S).

Hos Danske Regioner er meldingen, at udgifterne til busdriften stiger, mens statens bloktilskud falder. Derfor er det nødvendigt at gøre noget.

Vurderingen er også, at alle regioner vil komme til at forholde sig til, hvordan busbetjeningen af de mindre byer skal være fremover.

Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) fra Region Midtjylland bekræfter, at der skal findes store besparelser i Midtjylland.

- Det vil nok primært ramme de busruter, der ikke transporterer så mange, eller ruter, der i virkeligheden primært laver kommunal kørsel, siger han til Jyllands-Posten.

Han vil ikke oplyse, præcis hvilke busser som er i spil, men ifølge et bruttokatalog drejer det sig om 27 navngivne ruter.

Lige nu forsøger regionen at få de berørte kommuner til at overtage eller betale til kørslen. Bliver man ikke enig, kan konsekvensen blive, at ruterne lukkes, oplyser han.

Martin Godsk, initiativtager til den midtjyske protestgruppe "Bevar vores busser", mener, at de planlagte busforringelser kan få store negative konsekvenser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce