Annonce
Danmark

Skandalesag i Forsvaret får konsekvenser for to chefer

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Forsvarsministeriets departementschef burde have informeret minister tidligere i sagen om mulig svindel.

I sagen om manglende kontrol og svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse fritages direktøren i styrelsen for tjeneste. Og der kommer en kulegravning af indkøb på hele Forsvarets område.

Det oplyser Forsvarsministeriet.

Desuden fritages koncernstyringsdirektøren i departementet for tjeneste. Han hedder Per Pugholm Olsen og bliver overført til anden tjeneste.

Han stod ligeledes i spidsen for det rejsehold fra Forsvarsministeriet, som er sendt til Hjørring, hvor styrelsen har adresse, for at efterforske sagen. Rejseholdet fortsætter sit arbejde med en ny leder.

Det oplyser forsvarsminister Trine Bramsen (S) på et pressemøde.

- Det er helt afgørende, at der er tillid til, at pengene bruges ordentligt. Snyd og svindel kan under ingen omstændigheder tolereres. Derfor tager jeg svindel i Forsvaret meget alvorligt, siger hun.

- Vi skal gøre alt for at sikre, at lignende sager ikke opstår hverken i Forsvarets Ejendomsstyrelse eller andre steder, siger hun.


Annonce

Forsvarsministeriets departementschef, Thomas Ahrenkiel, har over for Trine Bramsen i en redegørelse understreget, at han burde have informeret ministeren om sagen tidligere.

Han er den øverste ansatte og administrative leder på ministerområdet. Og han fungerer som rådgiver for forsvarsministeren.

- Jeg må på baggrund af redegørelsen konkludere, at du burde have været informeret om sagen væsentligt tidligere, end det rent faktisk skete, skriver Ahrenkiel til ministeren.

- Du blev således først den 4. december 2019 om aftenen orienteret om en sag, som du rettelig burde have været orienteret om i forbindelse med, at du tiltrådte som forsvarsminister.

- Og som din forgænger burde have været orienteret om, allerede da Rigsrevisionen i april 2019 orienterede departementet om, at der var modtaget en henvendelse fra en whistleblower.

- Det er utvivlsomt, at der er tale om en fejl fra departementets side, skriver Ahrenkiel.

Direktøren i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Hans J. Høyer, fik for få uger siden forlænget sin kontrakt med fire år. Det har styrelsen bekræftet over for Altinget.

- Jeg har ikke længere tillid til direktøren i ejendomsstyrelsen. Han er fritaget for tjeneste. Og der vil blive udnævnt en ny direktør snarest, siger Bramsen.

Sagen så dagens lys i sidste uge. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse fik fredag hård kritik. Både fra Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

Derfor aflyste Bramsen også sit ellers planlagte besøg mandag og tirsdag i Grønland i denne uge for at få klarhed i sagen.

Hun kalder sagen for dårligt håndteret. Fra ende til anden. Umiddelbart får sagen ikke konsekvenser for departementschef Thomas Ahrenkiel. Det siger ministeren.

Sagen kan dog få yderligere konsekvenser senere. Det tilføjer ministeren også.


/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce