x
Annonce
Østjylland

Muligvis første gang nogensinde: Krydstogtskib lægger til kaj i Randers Havn

Krydstogtskibet Nordstjernen lægger til kaj i Randers Havn onsdag efter påske og medbringer 32 turister fra Schweiz, Tyskland og Østrig, som blandt andet skal på en guidet gåtur til seværdighederne i Randers midtby. Pressefoto.
Det er ikke verdens største, men et meget særligt krydstogtskib, der lægger til i Randers med 32 turister, og turistchefen håber, det baner vejen for flere krydstogtturister.

Randers: Onsdag efter påske får Randers Havn for første gang besøg af et krydstogtskib, når MS Nordstjernen fra Norge lægger til kaj i det nordlige havnebassin, efter planen klokken 9, og sætter de 32 passagerer i land.

Krydstogtturisterne kommer fra Schweiz, Tyskland og Østrig. De er alle gået ombord på MS Nordstjernen i Trondheim i Norge og er på vej til Lübeck-Travemünde i Tyskland. Fælles for turisterne er en stor interesse for maritime oplevelser, besøg på historiske skibe, historiske byvandringer og oplevelser i naturen. Det fortæller turistchef Anne-Mette Knattrup, VisitRanders.

Hun er 99 procent sikker på, at der ikke tidligere har været krydstogtskibe i Randers:

- Jeg har ikke kigget i historiebøgerne, men jeg kan selv huske 19 år tilbage, griner hun.

Annonce

Et helt særligt skib

MS Nordstjernen blev bygget i 1956 i Hamborg. Det er fredet i særklasse i Norge, fordi det er et ekstraordinært eksempel på skibsdesign fra 1950erne med træk tilbage til 1930erne og dampskibene.

Det blev i sin tid bygget som et meget sødygtigt kombineret post-, fragt- og passagerskib for at forbinde selv de fjernest liggende, arktiske egne af Norge med resten af verden. Det foregik for Hurtigruterne i Norge.

Siden er Nordstjernen udfaset som post- og fragtskib og er i dag et krydstogtskib for turister, der har en hang til hyggelige, nostalgiske krydstogtskibe og gedigent håndværk.

Håber på flere

Det historiske besøg er kommet i stand, uden at nogen i Randers har gjort noget særligt for det.

- Jeg kan ikke prale af, at det er resultatet af en lang og strategisk indsats, fortæller Anne-Mette Knattrup. Det var nemlig det norske rederi, der selv kontaktede Randers Havn og spurgte om lov til at lægge til på ruten fra Norge til Tyskland.

Men nu vil VisitRanders forsøge at udnytte det overraskende besøg til at tiltrække flere krydstogtgæster. Randers Havn kan dog ikke tage imod de meget store skibe med 1000 eller flere passagerer, som i disse år i stigende antal lægger til i København, Aarhus, Aalborg og Skagen. I Randers vil man satse på de mindre skibe.

- Nu er krydstogtferie noget, der er tilgængeligt for rigtig mange mennesker, før i tiden var det luksus, så de, der fortsat vil føle sig som luksusforbrugere og gerne vil have den særlige forplejning, de begynder at flytte over til nogle mindre krydstogtskibe, og dem, der kommer med Nordstjernen til Randers, er nogle feinschmeckere. Det er en tendens, vi holder øje med, fortæller turistchefen.

Står på hovedet

Nordstjernen og de 32 passagerer er i Randers fra ni morgen til 22 aften. I løbet af dagen er der et omfattende program, som VisitRanders og Randers Kommune med Anne-Mette Knattrups ord har stået på hovedet for at få planlagt:

- Vi tilbyder alt mellem himmel og jord, alt hvad gæsterne kunne ønske, og det arbejde har langt oversteget de 32, der kommer. Det gør vi for at vise, at alt det kan I ikke nå på én dag, så vi håber, de kommer tilbage, siger hun.

Når skibet ankommer, står Randers Cityhosts klar til at tage imod turister, der vil bevæge sig rundt på egen hånd. Der er også planlagt en guidet gåtur til seværdighederne i Randers midtby med shoppingmuligheder undervejs. Desuden bliver turisterne tilbudt en sejltur langs fjorden fra Kyst- og Fjordcenteret og en sejltur med Ragna over fjorden.

Flere sejler til Danmark

Stadigt flere krydstogtskibe sejler til Danmark.

I 2002 skete det 225 gange. I 2017 var det steget til 469.

Langt de fleste lægger til i København. I 2017 var det 325.

Aarhus fik besøg af 36 krydstogtskibe i 2017

Aalborg fik besøg af 35 krydstogtskibe i 2017

Skagen fik besøg af 31 krydstogtskibe i 2017.

Kilde: Danmarks Statistik

Plads til de små

De krydstogtskibe, der anløber København, er op til 330 meter lange. Den størrelse er der ikke plads til i Randers.

I Randers Havn må skibene maksimalt være 140 meter lange, 19 meter brede og ikke stikke dybere end 6,2 meter.

Kilde: Havneassistent Per Møller, Randers Havn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Vilhelmsborg Festspil er gået konkurs: - Det ville være uansvarligt at bruge penge på en ny opsætning

Kronik

Hvad vil vi beGÆRe i fremtiden?

Knap havde statsministeren sagt ”ikke hamstre”, før alt gær og toiletpapir var væk fra hylderne. Reptilhjernen tog åbenbart over og fik folk til at styrte ned i det lokale supermarked eller til at kaste hele familien ind i Toyota'en og bestorme den nærmeste megastore. Alt det, som forskellige eksperter så smukt havde udtalt på TV om den fælleskabsorienterede danske folkesjæl i krisetider, blev overmandet af et akut, nærmest dyrisk behov, for gær, godter og gifler. Når det tordnede om natten, da jeg var barn, stod min tante Ester op og lavede tordenkaffe og sad stiv på en stol med en stor køkkenkniv i hånden. Hun skulle være klar til at skære køerne løs, hvis lynet slog ned. Nu var der ikke så mange køer i vores parcelhus, men Ester var opvokset på et fattigt husmandssted, og her var køernes overlevelse helt afgørende for familiens overlevelse. Hendes reptilhjerne var kodet til kniv og køer – i dag er vi åbenbart kodet til GÆR. Gad vide, hvad det er med gær? Lidt lommepsykologisk kunne man overveje, om den lille pakke symboliserer en potentiel magt over situationen; jeg kan få ting til at voksne i en krisesituation og beskytte min familie med eget brød. Eller er det et kollektivt traume, der siddet fast i os, der oplevede gærkrisen? Under storkonflikten på arbejdsmarkedet i 1998 var der problemer med adgang til dagligvarer som brød, smør og gær, og udenlandsk gær blev det nye guld og solgt til overpris. En nordmand skulle ligefrem have fløjet gær til København i et privatfly som tak for alle de øl, nordmændene i tidens løb havde nydt i Danmark. Gad vide, om det mest er det ældre segment, der har fået gær på reptilhjernen, og hvad vil så blive det ypperste symbol på sikkerhed i fremtiden? Café latte to go? Veganerprodukter? Wi-Fi? For lige at lufte et par letkøbte fordomme om den unge generation. Når jeg er ude på opgaver, ender dialogen ofte om udfordringerne med individualiseringen i samfundet. Især offentligt ansatte føler sig presset af borgere og brugere, der forventer det bedste for MIG og MINE. Det er svært, når alle forældre forventer, at deres barn skal være i centrum blandt de øvrige 25 børn i 5.b. Både på offentlige og private arbejdspladser udtrykker mange bekymringer over for især den unge generations MIG-kultur. Andre er mere optimistiske og mener, at de unge har fået nok af forældrenes forbrugerkultur og vil søge nye fællesskaber, ikke mindst ppå grund af klimaudfordringerne, der kun kan løses kollektivt. Måske sidder de unge og ryster på hovedet over deres skammelige forældre, der selvcentreret rydder hylderne. Hævnen er heldigvis sød. Mens jeg sad og gøs over mine mange corona-aflysninger og dermed tabt indtægt i foråret, kunne jeg på de sociale medier fornøje mig over sarkasmen, der bredte sig over for gær- og toiletpapir-hamstrene i form af afslørende foto. For eksempel storsmilende Søren med overfyldt indkøbsvogn, der flasher sig i Berlingske tidende: ”Den der kommer først til mølle, får mest.” Noget, der medførte mange muntre kommentarer på Facebook, og som nok skal få Søren til at fortryde det billede rigtig mange gange i den kommende tid. Faktisk kan man føle sig som et særligt godt menneske, når man formåede at udvise samfundssind og lod gær være gær. Jeg indrømmer, at også min reptilhjerne rørte lidt på sig, da Statsministeren sagde ”ikke hamstre” på TV. Heldigvis var jeg mageligt bedøvet af den flaske rødvin og corona-lignende kæmpe romkugle, som jeg netop havde delt med min unger. Og da jeg nævnte muligheden for at styrte ned i Fakta i underetagen i min datters lejlighedsblok, udbrød begge min unger: ”Nu stopper du, Mor!” Måske der vitterligt er et håb om, at de unge er mere solidariske og vil være knap så beGÆRlige i fremtiden.

Aarhus

Aarhusforskere mod corona: - Vi er de første i verden til at afprøve lægemidlet på mennesker

Kultur

Aflyse, udskyde eller gennemføre? Samlet status på arrangementer som Northside og Aarhus City Halvmarathon

Annonce