Annonce
Udland

Mullah Krekar er fængslet i Norge efter italiensk terrordom

NTB Scanpix/Reuters
63-årige mullah Krekar er dømt i en italiensk terrorsag, hvor han var anklaget for at lede et terrornetværk.

Den norske mullah Krekar er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger i Norge. Det siger hans advokat, Brynjar Meling, til den norske tv-station TV2.

Mullah Krekar blev mandag dømt til 12 års fængsel i en terrorsag i Italien.

Han blev pågrebet i Norge i november 2015 i en koordineret aktion, der var iværksat af italiensk politi. Italienske myndigheder har anklaget den 63-årige mullah Krekar for at være leder af et terrornetværk ved navn Rawti Shax, der angiveligt har tilknytning til Islamisk Stat.

Politiet i Italien mener, at Krekar var leder for 16 andre kurdiske irakere og kosovoalbanere, som alle blev pågrebet under aktionen.

Det er for sin rolle i de netværk, at han mandag blev idømt 12 års fængsel.

Det italienske justitsministerium har onsdag bekræftet, at det vil bede om at få ham udleveret. Det skriver norske NRK.

Mullah Krekar nægter at have noget at gøre med både Italien og terrorhandlinger. Hans advokat understreger samtidig, at lydoptagelser fra Kongsvinger-fængslet i Norge er blevet brugt i den italienske sag.

- Jeg noterer mig, at retten mener, at det er Italiens ansvar at efterforske, tiltale og dømme en person for handlinger, som kan være sket i Kongsvinger-fængslet, mens han var i norsk varetægt og under norsk efterforskning, siger advokaten Brynjar Meling efter onsdagens fængsling.

Han mener samtidig, at der ikke er grund til en varetægtsfængsling.

- Han er mødt op, hver gang PST (Politiets Sikkerhedstjeneste, red.) har ønsket at tale med ham. Han har ingen rejsepapirer, og han har et udseende, som er genkendeligt for alle, siger Brynjar Meling til norsk TV2.

Mullah Krekar - hvis fulde navn er Najmuddin Faraj Ahmad - har anket varetægtsfængslingen. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Siden 2003 har mullah Krekar været opført på FN's terrorliste. Her er han udpeget som grundlægger af den islamistiske gruppe Ansar-al-Islam, der har haft kontakt med al-Qaeda og netværkets grundlægger, Osama bin Laden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Biografgængere undrer sig over manglende evakuering: Men det var helt efter bogen, forklarer centerchef

AGF

AGF gik mål-amok i Farum

Leder For abonnenter

Kloge ord om vanddragen: Vent med at flytte den

Vanddragen synger nu på sidste vers på Store Torv, efter at Aarhus Byråd onsdag besluttede, at den skal fjernes fra torvet og formentlig erstattes med noget andet kunst på stedet. Tilsyneladende har beslutningen bred opbakning i befolkningen - på en afstemning på stiften.dk forleden stemte 60 procent af deltagerne for, at den skal væk. Så det giver ikke nogen mening at diskutere længere, om den skal blive stående eller ej. Den sag er afgjort. Til gengæld giver det masser af mening at se fremad og diskutere, hvad der skal ske med torvet, når 'Torvenes Brøndsløjfe', som Vanddragen rettelig hedder, er væk. Den diskussion startede så småt på byrådsmødet, hvor et par klarsynede politikere hævede stemmen. SF's Jan Ravn Christensen manede til besindighed og advarede mod, at Vanddragen bliver fjernet over hals og hoved og efterlader et stort hul i torvets belægning, som derefter skal repareres for igen at blive brudt op, når en ny udsmykning er klar. Dér har han en vigtig pointe. Det vil være spild af penge at fjerne Vanddragen, før noget nyt er klar. DF's Knud N. Mathiesen har også en pointe i, at det er uværdigt og uhensigtsmæssigt at gemme dragen væk i et depot. Så han slår til lyd for, at der med det samme findes en ny placering, hvor kunstværket spiller bedre sammen med omgivelserne, end det var tilfældet på Store Torv. Og at private bygherrer kunne tænkes at ville sponsorere en flytning til et nyt område, hvor de har gang i noget byggeri, er vel heller ikke utænkeligt. Så lad os følge deres gode råd og få gang i en proces, som både handler om at give Store Torv en indretning og noget kunst eller udsmykning, som kan give mere liv på torvet, samt finder et nyt og bedre sted til Vanddragen. Lad os straks komme i gang med at diskutere det. Knud N. Mathiesen nævner selv Aarhus Ø, som et oplagt sted til Vanddragen, men ville det ikke bare blive samme historie dér, som det var på Store Torv: at vinden spreder vandet ud over et større område. Måske et kommende torv eller grønt område på Godsbane-området ville være mere velegnet?

Annonce