Annonce
Aarhus

Museum delt af en mur: Plakater fortæller historien om Berlinmuren

Line Fogh Sørensen har skabt udstillingen. Bemærk plakaten øverst til venstre. Den lille pige kigger fra vest mod øst. Det tændte lys er et symbol til dem på østsiden: Vi er her og bliver sammen. Foto: Axel Schütt
Tyske plakater på Plakatmuseet i Aarhus fortæller den dramatiske historie om det delte Tyskland og Verden under Den Kolde Krig.

AARHUS: En mur har delt Dansk Plakatmuseum i Aarhus op i to afdelinger - en øst og en vest. Akkurat som dengang, Berlin var delt af en mur.

Netop den er kilden til den udstilling, Plakatmuseet åbner torsdag. Om Berlinmuren før, under og efter dens fald, fordi det til november er 30 år siden, de forbløffende og forløsende huller blev slået i den forhadte mur. 9. november 1989. Efter 29 år med en nation, venner og familier adskilt uden mulighed for, at de kunne mødes uden at sætte liv på spil.

Udstillingen sætter fokus på det tidligere Østtyskland og på Vesttyskland samt på det nye samlede Tyskland efter 1989.

Med plakater, enkelte, ganske særlige billeder, genstande og stumper fra muren fortælles om regler og restriktioner, idealer og doktriner, østtyskerne levede med fra 1949 til 1989, og om kontrasten til Vesttyskland, hvor et helt andet liv udfoldede sig.

Muren var et fysisk symbol på Den kolde krig mellem øst- og vestmagterne.

Annonce

Murens fald

Dansk Plakatmuseum, Den Gamle By, Viborgvej, Aarhus.

Udstillingen "Murens fald". Tyske plakater før og efter 89. Kan ses 29. august-19. januar 2020.

Åbningstider se www.dengamleby.dk

Mure løser intet

"Grænseløs glæde" hed overskriften på forsiden af Århus Stiftstidende 10. november 1989, da avisen udkom om eftermiddagen, og dele af muren var blevet brudt ned om natten. Det var sådan, verden så både øst- og vesttyskere forenet, og de østtyske biler, Trabanterne, kørte over de grænsesteder, som ellers var lukket.

Berlinmuren er et bevis på, at mure, der holder inde og ude, ikke er en måde at løse problemer på i længden. De kollapser, og så bliver problemerne endnu større. Alligevel fortsætter det, og Donald Trump har et hedt ønsker om at bygge en mur mellem USA og Mexico.

- Derfor er Muren mellem øst og vest i Tyskland ikke kun et interessant kapitel i verdenshistorien. Den er også en perspektivering af nutiden, og det må godt få os til at overveje, hvor verden er på vej hen, skriver plakatmuseets leder Elsebeth Aasted Schanz i forordet til udstillingens katalog.

Plakater købt i Tyskland

Cand.mag. Line Fogh Sørensen, akademisk medarbejder på Plakatmuseet, har skabt udstillingens indhold, og trods Plakatmuseets tusindtallige samling har hun måttet hente supplerende plakater i Tyskland for at kunne gøre udstillingen fuldendt. Der er cirka 125 plakater, fotos og bannere.

- Der er en klar opdeling i udstillingen. Berlinmuren deler lokalet. I den ene ende er tiden før Muren, og så kommer udviklingen kronologisk på væggene. Øst er på den ene side, vest på den anden.

- Det kom meget overraskende, da 30.000 østtyske soldater natten mellem 12. og 13. august 1961 rullede pigtråd ud mellem Vestberlin og Østberlin. Ingen havde forudset muren mellem de to Tyskland. Den østtyske statschef Walter Ulbricht havde tværtimod få måneder tidligere sagt, at "Ingen har til hensigt at opføre en mur", fortæller Line Fogh Sørensen.

"Gaden lever" og andre slagord på bannere fra Østberlin. Line Fogh Sørensen i udstillingen. Foto: Axel Schütt

Ø i fjendtligt farvand

Men Berlinmuren kom som kulmination på et anspændt modsætningsforhold, der prægede det sønderbombede Tyskland efter 2. Verdenskrig. De allierede sejrherrer USA, Storbritannien, Sovjetunionen og Frankrig besatte landet og overtog styringen af hver sin zone.

- Den vestlige del af Tyskland og den vestlige del af Berlin blev opdelt i en amerikansk, britisk og fransk sektor, og Sovjetunionen kontrollerede den østlige del af Tyskland og Berlin. Trods det skulle Tyskland forvaltes som en enhed, forklarer Line Fogh Sørensen.

Det lykkedes ikke. Tyskland i øst og Tyskland i vest fik forskellige valutaer, og sejrherrerne fra anden verdenskrig blev uenige. I juni 1948 lukkede Sovjet for el, vand og gas til Vestberlin, og jernbanedrift og skibstrafik blev blokeret. Det var starten på Berlin-blokaden. Nu lå Vestberlin som en ø i fjendtligt farvand og var helt afhængig af vestmagterne. Sovjet håbede, at Vesten ville opgive Berlin, men i stedet blev forsyninger fløjet ind, og knap et år efter blev blokaden ophævet.

Dermed var den kolde krig mellem øst og vest skabt.

"Væk med Ulbricht. Giv os frihed", står der på Muren. Og nedenunder: "Stop. Her slutter friheden". Foto: Axel Schütt

Fokus mod Sovjet

Det er den historie og det, der foregik i de følgende år, som udstillingen forsøger at genskabe. Samtidig fortæller Line Fogh Sørensen i udstillingens katalog den historie, som mange danskere kender - vi oplevede den jo næsten i vores baghave. Og i dag får mange den genopfrisket ved besøg i det eftertragtede udflugtsmål Berlin.

- Plakaternes symbolik viser tydeligt, hvordan østtyskerne fik skubbet deres fokus mod Sovjet. Der er arbejdere, bønder, industri og Stalins ord på de plakater, som de mødte, og de unge skulle opdrages til socialismen, væk fra det religiøse og mod det sekulære samfund, forklarer Line Fogh Sørensen.

"Gut lernen, mehr wissen, schneller aufbauen", står der på en østplakat om at få statens fem års plan opfyldt.

Men folk ville ikke blive. Tre millioner flygtede fra øst til vest, indtil Muren satte en effektiv bom ned for dem. Nogen forsøgte at flygte. 19-årige Conrad Schumann var en af dem, og vi kender alle billedet, hvor han springer over pigtrådsspærringen få dage efter, at den var sat op. Kender du det ikke, er det med på udstillingen.

15. august 1961 sprang den 19-årige DDR-soldat Conrad Schumann over afspærringen og ind i Vestberlin. Han kom i sikkerhed og fortsatte sit liv i Vesttyskland, men anger over flugten, skyldfølelse og depressioner førte til, at han begik selvmod i 1998. Plakat på udstillingen.
Ved Checkpoint Charlie. Drengen havde forvildet sig fra Øst- til Vestberlin. Soldaten hjalp ham tilbage og blev fyret. Plakat fra udstillingen
Ungdomsidealer i Østtyskland. Plakat fra udstillingen
Femårsplanen skal opfyldes i øst. Bemærk tekst oghjvad personerne på billederne laver. Plakat fra udstillingen
Marx giver magt. Plakat fra udstillingen
Mødre stemmer på partiet SED, bliver lykkelige og får glade børn. Plakat fra udstillingen
Inspiration til østtyskerne fra Kina. En kan ikke klare opgaven, men når vi står sammen, lykkes det at trække roen op. Plakat fra udstillingen
Legendarisk situation. Brandenburger Tor og en åbnet mur. Plakat fra udstillingen
Efterveer. DDR er dødt, men arkiverne lever stadig. Plakat fra 1992 af Klaus Staeck.
Efter Murens fald, 10. november 1989 kl. 20. Den synkende skude i baggrunden. Plakat fra udstillingen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffede

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

AGF

Efter aflysning i Superligaen: AGF besejrede AaB i træningskamp

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce