Annonce
Kultur

Museum puster nyt liv i Holmegaard Glasværk

Der er liv i glasovnene igen. Glaspustere demonstrere det fascinerende håndværk på museet. Foto: Holmegaard Værk/Emilia Therese
Rundt om Holmegaard Glasværks for længst slukkede glasovn er der skabt et levende museum for dansk design, glas og keramik. Holmegaard Værks udstilling vækker minder og viser, hvor stor en indflydelse godt hverdagsdesign har haft i vores liv i flere generationer.
Annonce

- Vi må vel til det, sagde Finn Pedersen, og sammen med kollegaen Søren Rasmussen gik han hen til Holmegaard Glasværks store tankovn.

Derinde lå 45 ton flydende, 1300 grader varmt glas, der ikke længere skulle bruges.

Finn Pedersen drejede på hanen, de hørte gassen sive langsomt. Og så et suk.

Søren Rasmussen, lederen af malerafdelingen på Holmegaard, der i 25 år havde arbejdet på værket, åbnede et vindue. Det var en pludselig indskydelse, at glasværkets sjæl skulle kunne flyve ud.

Det tog over en uge for den store ovn at køle ned. Imens kunne glasmagerne defilere forbi den døde ovn og se, hvordan glasset langsom hærdedes.

14 år efter står tankovnen stadig som et koldt hjerte midt i glaspusterhallen. Indeni ligger en gletsjer-lignende klump af 45 ton koldt, hårdt glas. Men rundt om den enorme ovn er nu vokset et museum for glas og keramik og for den næsten 200 år lange kulturhistorie, som glasværket har skabt i den sydsjællandske by Fensmark tæt ved Næstved.

Museet Holmegaard Værk åbnede i sommeren 2020.

Holmegaard Værk

Holmegaard Værk er et museum for glas, keramik og design. Det er både skabende og tilbageskuende.

Gæster får fortalt historien om glasværket og håndværket, samt mulighed for at gå på opdagelse i udstillingen af cirka 800 fremhævede glas- og keramikgenstande.

Derudover kan man få et kig ind i de to store samlinger: 42.000 glas og 6000 keramiske værker.

Men der er også en mindre glasproduktion på museet og værksteder, hvor man selv kan arbejde med materialerne.

Du finder museet på adressen: Glasværksvej 55, Fensmark, 4684 Holmegaard.

Der er åbent alle dage fra klokken 10 til 16. Torsdage til klokken 20.

Billetter koster 150 kroner for voksne. Der er rabat, hvis man køber den online, er medlem af ældresagen eller studerende.

Se mere på www.museerne.dk/holmegaard-vaerk.

Annonce

Kølebånd med minder

”Det skal være enhver dansker forundt at have et Holmegaard-glas.”

Sådan sagde Jacob E. Bang engang.

Og da den arkitektuddannede designer kom til Holmegaard Glasværk i 1920’erne, indvarsledes en ny æra, hvor formgivning, navngivning og fortælling om det mundpustede glas blev en del af hverdagen.

De første produkter skabt i Holmegaards glasovne i 1820’erne var brune flasker. Det første år producerede man 56.000 flasker. Efter bryggerierne gik over til at tappe øl på flasker i stedet for tønder, steg produktionen til 700.000 flasker i 1847.

I det hele taget er 1800-tallets produktion et spændende blik ind i datidens husholdning. Her blev blæst glasgenstande, der skulle bruges til noget.

Men da Jacob Bang blev ansat som værkets første designer i 1928, skiftede produktionen fra brugsgenstande til den brugskunst, de fleste af os forbinder med Holmegaard.

På et udstillingsbord, der er inspireret af glasværkets lange kølebånd, kan man følge udviklingen i glasproduktionen på den ene side. På den anden oplever man i samme tidsintervaller Kähler Keramiks historie fra de røde lustrevaser, der omkring århundredeskiftet gjorde sjællandsk keramik verdensberømt, til nutidens stribede Omaggio-vaser.

Ved udstillingsbordets i alt cirka 800 genstande opdager man, at Jacob Bang fik ret i sin vision for Holmegaards værk. Her genkender man karafler og klukflasker. Patentglas og Carlsberg-øl. Her er også ikoner som Per Lütkens provenceskål, der blev til ved et uheld. Regina-glas, som regnetparret fik til deres sølvbryllup, eller Jacob Bangs røgfarvede primula-vase fra 1936, der er så moderne, at den er sat i produktion igen.

Man opdager også glemte glas og glemte historier fra fortiden. Der er ting, som man har holdt i hånden til påskefrokoster eller set på julebordet. Lamper, som har hængt i en kolonihave eller et sommerhus. Der er farver, der hørte bestemte årtier og generationer til. Og på den måde lokker glas- og keramikbrugskunsten minder og stemninger frem, som man får lyst til at snakke om.

Annonce

En hel glasby

Men hverdagsdesignet har ikke kun sat spor i vores hjem og hukommelser. Hele produktionen har sat sine tydelige spor i området og menneskene omkring glasværket, fra den første røg steg op af skorstenene på Holmegaard i 1825.

Dengang åbnede landets første glasproduktion siden renæssancen, placeret strategisk op og ned ad Holmegaard Mose, der frem til anden verdenskrig gav tørv og varme nok til at holde gang i glasproduktionen.

Rundt om værket voksede en by frem. Her skulle være huse til medarbejderne, der boede op og ned ad værket, da de skulle tilkaldes døgnet rundt. Ovnen måtte aldrig gå ud, for så ville al produktion gå i stå.

Med glasmagerne fulgte deres familier og børn, så samfundet udviklede og udvidede sig så stort, at man til sidst kaldte området glasbyen. For medarbejderne blev værket ikke bare en arbejdsplads, men en livsstil. Mange var der i årtier, andre i flere generationer.

Disse historier er også en del af udstillingen, hvor man i audioguiden hører glasmagerne og de andre medarbejdere på værket fortælle om kunstneriske ambitioner, om fascinerende håndværk og om voldsomme arbejdsforhold og akkordlønninger. Alle historier er gennemsyret af en stolthed over faget. Og over at have været med til at skabe en del af dansk designhistorie.

Verner Hansen var en af medarbejderne på værket indtil lukningen i 2008. Da de sidste små ovne også blev slukket, gik han på pension, men kun for et par år senere at vende tilbage som frivillig. Museum Sydøstdanmark havde fået en omfattende gave fra Rosendahl Design Group, der med købet af rettighederne til Holmegaards design og navn havde fået samlingen på 42.000 glas.

Verner og en gruppe andre frivillige med speciel interesse og indsigt i glasproduktionen har i 10 år arbejdet på at registrere og katalogisere glassamlingen. Cirka en time pr. genstand har det taget. Og de er snart færdige, fortæller Carina Nørgaard Skou, kommunikationschef på Museum Sydøstdanmark. Samlingen, der er placeret på overvældende rækker af reoler, bliver stadig brugt af designere, der skal inspireres til nye Holmegaard-genstande.

Men de 42.000 glas kan også opleves på museet. Det samme kan verdens største samling af Kähler-keramik - 6000 genstande, da Holmegård Værk lader gæsterne kigge med ind i arkivet.

Loftet er uisoleret i den store hal, hvor glaspusterne arbejdede. Glasset i den store tankovn er over 1000 grader varmt, så det var nødvendigt med naturlig udluftning. Tankovnen står som den altid har gjort med 45 tons koldt glas inde i. Gulvet er brændemræket af næsten 200 års produktion af med flydende glas. Og i denne ende af ovnen kan man se de små huller, hvor glaspusterne fangede an, når de skulle have en ny klump at puste af. Foto: Holmegaard Værk /Emilia Therese
Annonce

Liv i glasproduktionen

Nu dufter der igen af varmt glas, brændt avispapir og sodet træ i hallen, hvor Holmegaards glas er blevet til i hundredvis af år.

Selv om den store ovn er kold, er der tændt for et par mindre glasovne. Her bliver lavet begrænsede kollektioner af nye designere, når et par turistvenlige glaspustere viser deres håndværk frem, mens publikum kigger på en koreografi af bevægelser: opsamlingen af flydende glas, centreringen på bænken og pustningen, der nærmest er en dans med staven. Klonk. Og glasset slås løs og kommer til afkøling og afspænding, inden det sælges i museumsbutikken.

Museum Sydøstdanmark har pustet liv i Holmegaard Værk igen. Og med tiden vil der vokse nye design og nye kunsthåndværkere ud af de historiske rammer og ind i fremtiden.

Men der bliver aldrig tændt en ovn med 45 ton flydende glas igen. Den tid er forbi.

Som på et langt kølebånd står 800 fremhævede genstande og voser udviklingen inden for glas- og keramisk håndværk og design. Holmegaard på den ene side og Kähler-keramik på den anden. Der er ingen montrer, så du kommer helt tæt på, men må selvfølgelig ikke røre tingene. Foto: Holmegaard Værk/Emilia Therese
Den overvældende samling. 42.000 glas er blevet registreret og katalogiseret af frivillige medarbejdere gennem de sidste 10 år. Samlingen viser, hvad der er blevet produceret på glasværket siden 1825. Den bliver stadig brugt af designere og studerende, når de skal udvikle nye idéer og nyfortolke arven. Foto: Holmegaard Værk/Emilia Therese
Verdens største samling af Kähler keramik findes også på Holmegaard Værk. Der er cirka 6000 genstande i arkivet, der ligesom reolerne fyldt med glassamlingen er åbnet for publikum. Man kan dog ikke på på opdagelse mellem reolerne, men må kigge på afstand. Foto: Holmegaard Værk/Emilia Therese
Sådan så et kølebånd ud. Her fyldt med Lotus-lysestager,der er skabt af kunstneren Torben Jørgensen. I 1993 var stagen en af de store sællerter fra glasværket. Lotus-stagen blev skabt af en hel speciel teknik. Man brugte en glascentrifuge, som slynger en klump varm glas rundt i en form, hvor den langsomt stivner. På den måde skabes forskellige tykkelser i glasset, og det giver flammen på stearinlyset en hel særlig effekt, når den blafrer. Foto: Holmegaard Værk/Emilia Therese
Holmegaard Værk åbnede i sommeren 2020. Det er landets nyeste museum for glas, keramik og design. Foto: Holmegaard Værk/Emilia Therese
Per Lutkens provenceskål, der er skabt med en teknik opdaget ved en fejl. Foto: Holmegaard Værk
Kählers og Holmegaards historie følger hinanden gennem et par århundrede. Det kan man opleve på museet Holmegaard Værk, da viser produkter frem fra de to store lokale glas- og keramikproducenter. Foto: Holmegaard Værk/ Emilia Therese
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus For abonnenter

Kiks i kommunikationen kan udløse konflikter: - Et plejehjem i Aarhus er på ingen måder et luksushotel

CORONAVIRUS

Live: Corona aflyser uddannelsesbesøg for tusindvis af elever

Danmark For abonnenter

Rasmus Paludan har fundet nyt hul i lovgivningen: Sætter 200 kroner på højkant til underskrivere af vælgererklæringer

AGF For abonnenter

Karakterbogen: Kun AGF-defensiven ragede en smule op søndag aften

AGF

Skuffet David Nielsen efter nederlag: - Vi manglede kvalitet offensivt

Annonce