Annonce
Østjylland

Museumsfolk gik undercover i jagten på den bedste Horsens-historie

Kulturstationen i Horsens husede lørdag den fjerde udgave af Børnekulturdag. Denne gang var der monster-tema, men uhyrerne var ikke de eneste fremmede skikkelser i huset. Folk fra Horsens Museum dukkede op iført kostumer, der fortalte om vigtige dele af Horsens' historie. Og målet var alt andet end at skræmme ungerne og deres forældre på monstervis, men at få input til, hvordan de store historiske fortællinger om byen kan udfolde sig i fremtiden. Merete Bøge Pedersen var russisk prinsesse for en dag, mens Lone Seeberg som nonne fik børn til at tabe kæben. Foto: Yilmaz Polat
En russisk prinsesse, en nonne, en fange og en stenaldermand rykkede ud bandt børn og voksne for at få gode ideer til en ny, ambitiøs strategi.

Horsens: Støvet og hengemt? Nej.

Horsens' tusindårige historie med fortællinger om søhelte, skumle fængselsfanger, stenalderfolk og middelalderlige levn er levende. Og hvis børn og voksne var i tvivl, kunne de have lagt vejen forbi Kulturstationen i midtbyen i weekenden.

Her gik folk fra museet "undercover" - forklædt som historiske personer, der optrådte mellem børn og forældre på en stor børnekulturdag, der udspillede sig lørdag. Ideen var at "udstille" nogle af de vigtigste dele af byens historie.

- Det er bare skideskægt at komme ud af huset og møde folk på den her måde, lød det fra museumsinspektør Merete Bøge Pedersen, som iført en halv meter høj paryk og fornem blondekjole agerede russisk prinsesse - som et vink til 1700-tallet, da det russiske hof havde en base i Horsens.

Ved siden af hende gik "nonnen", arkæolog Lone Seeberg, en stenaldermand og en fange fra fortidens statsfængsel.

- Vær hilset, Guds fred mine gode mand, lød det højstemt fra arkæologen, som holdt masken, når børnene stirrede måbende på middelalder-skikkelsen.

Annonce

Mere end underholdning

Missionen handlede dog om mere end at underholde.

I løbet af dagen kunne børnene deltage i en konkurrence, hvor de skulle løse historiske gåder. Plottet var, at de udklædte museumsfolk via en kokset tidsmaskine var dumpet ned i nutiden. De var landet på Kulturstationen og skulle hjælpes tilbage til egen tid. Det hjalp ungerne med ved at linke personerne med forskellige spor. Var de dygtige, kunne de vinde en præmie og sende nonnen tilbage til middelalderen og prinsessen hjem til 1700-tallet.

Museusmfolkene fik dog også selv en "præmie" ud af indsatsen.

De brugte nemlig dagen til at tale med børnenes forældre om, hvilke dele af Horsens' historie de som borgere i byen synes er vigtigst at fortælle i fremtiden.

Er det de oplagte emner som Vitus Bering, Fængslet og de imponerende arkæologiske fund, der skal sættes lys på? Eller gemmer der sig andre historiske skatte, som folket vægter tungt?

Børn taber kæben

Museet stak kort sagt en finger i menneske-mulden og satte skub i et vigtigt forarbejde til en ny formidlings-strategi for hele fortællingen om Horsens, som museet spiller en stor rolle i. Formidlingsstrategien, som også er et politisk projekt, skal gøre de historiske fortællinger skarpere, underholdende, moderne og vedkommende for så mange som muligt - store som små.

Derfor gav det også mening for museumsfolkene at optræde i kostumer.

- Når historie virkelig fænger, er det jo, når man kan skabe fornemmelsen af at være rejst i tid - så bliver man grebet. Vi synes, det her er en sjov måde at komme ud af huset på, og så er det ikke mindst helt vildt sjovt at få børn og voksne i tale, og det er vi faktisk lykkedes med, lød det fra Merete Bøge Pedersen.

- Det kan bare noget at møde især børnene sådan her. De står med kæben helt nede på brystet, når nonnen kommer og hilser på dem. Der er ærefrygt og store øjne, sagde Lone Seeberg skælmsk smilende om effekten af sin lidt uhyggelige nonnefigur.

Både hun og Merete Bøge Pedersen trækker gerne i kostumerne igen, og går alt vel, får Horsens Museum i sommerens løb input nok til at lave en topliste over de historiske fortællinger, horsensianerne er mest stolte af.

Næste vigtige skridt er en workshop-dag på museet på Sundvej på onsdag kl. 19.30.

Da kan alle interesserede borgere, organisationer og foreninger tilmelde sig og dele deres konstruktive input.

Den ny formidlingsstrategi vedtages formentlig af byrådets politikere inden udgangen af i år. Om de så tør troppe op i byrådssalen iført parykker, fine kjoler og historiske gevandter, vil tiden vise.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Bundsgaard: Jeg ser flere fordele ved at afskaffe rådmandsstyret

Læserbrev

Læserbrev: Østjyderne taber på regeringens manglende ambitioner for infrastrukturen

Trængselsproblemerne på det østjyske vejnet er til at tage og føle på. For østjyderne betyder det, at køkørsel dagligt frarøver dem tid, som kunne have brugt meget bedre med familien eller på arbejdet. For de østjyske virksomheder skader trængselsproblemerne mulighederne for at skabe vækst – tid er, som bekendt, penge. Det er med andre ord en fuldstændig uholdbar situation. Både for østjyderne og de østjyske virksomheder, men også for samfundet i sin helhed, fordi vi går glip af vækst og arbejdspladser. Køkørslen koster nemlig et samfundsøkonomisk tab på over 20 milliarder kroner om året. Penge, der kunne have været brugt til vores fælles velfærd og på en fortsat ambitiøs grøn omstilling. Der er behov for en ambitiøs infrastrukturplan, som kan sætte ind, der hvor trængselsproblemerne er størst. Et behov, som altid har haft høj prioritet i Venstre. Sidste år var vi med til at lande en ambitiøs infrastrukturaftale, og i Østjylland bragte aftalen gode nyheder. For med planen skulle E45 udvides både på strækningen mellem Aarhus S og Aarhus N med anlægsstart allerede i 2021 og på strækningen mellem Vejle og Skanderborg S med anlægsstart i 2023. Dertil kom kapacitetsforbedringer på rute 26 og udbygning af rute 15 og en enighed blandt aftaleparterne om at prioritere en fortsat udbygning af E45 fra Aarhus og op mod Randers i en kommende flerårig plan. Samlet set et løft af infrastrukturen i Østjylland på 6,3 milliarder kroner. Ja, faktisk kunne vi næsten ikke få armene ned. Men lykken var kortvarig. Under valgkampen måtte man forstå på Socialdemokratiet, at også de havde store ambitioner om at investere i infrastrukturen. Der var nærmest ingen grænser for, hvor mange vejprojekter, som skulle igangsættes, og det kunne kun gå for langsomt. Derfor må det også undre de østjyske vælgere, at regeringen - med transportminister Benny Engelbrecht i spidsen - i sommer besluttede at skrotte den infrastrukturaftale, som den tidligere regering forhandlede på plads. Man fandt fra regeringens side, at der var behov for at starte helt forfra med et såkaldt blankt kanvas. Og blankt er det til stadighed. Nu er der gået et halvt år, og der er endnu ikke indkaldt til forhandlinger. Transportministeren vil end ikke sætte noget konkret tidsperspektiv for, hvornår forhandlinger skal gå i gang. I værste fald skal vi helt frem i 2022. Det er dybt problematisk, at regeringen hænger i bremsen. Der er store infrastrukturelle udfordringer nu og her, og der er behov for investeringer nu. Vi kan ikke vente til 2021, 2022 eller senere. Så kære regering, lad os nu komme i gang med forhandlingerne, så vi kan få de nødvendige investeringer på plads.

Aarhus

Ransagning af bil førte politiet til skunklaboratorium: 100 ulovlige planter beslaglagt

Aarhus

Elever på nedskæringstruet gymnasium strejker: Vi håber, at de kan se, at det er forkert

Annonce