Annonce
Aarhus

Musicalstjernen vender hjem til Aarhus

Med begejstring i sindet er Betty Glosted tilbage i Aarhus, hvor hun var skuespiller på Aarhus Teater 1976-90. Foto: Flemming Krogh

Betty Glosted har 40 års jubilæum som skuespiller, og det hele begyndte på Aarhus Teater - i musicalen "West Side Story", som nu kommer igen.

AARHUS: - Jeg blev forkælet og fik lov til alt.

Betty Glosted husker tiden i Aarhus næsten som en dans på roser. 80'erne var én stor fest, mindes hun.

Hun var færdig med uddannelsen som skuespiller på Aarhus Teater i 1979, så næste år har hun 40 års jubilæum. I den anledning er det netop offentliggjort, at hun skal spille hovedrollen som Judy Garland i "End of the Rainbow" og være instruktør.

Hun får Keld Heick som medspiller i en af to store herreroller. Den anden spilles af Jon Lange, bedst kendt fra tv-serien Mercur.

Betty Glosted skal portrættere Judy Garland. Keld Heick er Garlands ven og pianist, Jon Lange er den unge forlovede. Premieren bliver 21. februar 2019, og det hele foregår på spillestedet Bastionen i Nyborg, der har godt 400 pladser.

Meget apropos havde Betty Glosted sin første store rolle på Aarhus Teater som Maria i "West Side Story" - den musical, et stort ensemble lige nu øver til på teatret på Bispetorvet.

Annonce

Jeg ville more mig og enten være skuespiller eller operasanger.

Betty Glosted

Betty Glosted

Betty Glosted er 62 år og vokset op i Langeskov ved Odense.

Aarhus Teaters elevskole 1976-79. Fastansat Aarhus Teater 1979-90. Derefter free lance. Fast ansat på Odense Teater 2006-16. Nu free lance.

40 års jubilæum som skuespiller februar 2019. I den anledning opføres "End of the Rainbow" om Judy Garlands liv på Bastionen i Nyborg. Premiere 21. februar. Medspillere Keld Heick og Jon Lange.

Har datteren Sibylle på 29 år og operasanger og sønnen Peter på 23 år (under uddannelse) med operasangeren Erik Andersen.

Du kan nok se, at jeg ikke kan spille guitar med de lange negle, sagde Betty Glosted til læreren, og hun fik det aldrig lært. Foto: Flemming Krogh
Betty Glosted som Maria og Preben Kristensen som Tony i "West Side Story " på Aarhus Teater 1979-80. Foto: Rolf Linder

For kedeligt

I Aarhus spillede Betty Glosted også store roller som Eliza i "My Fair Lady" og titelrollen i "Annie Get Your Gun", inden hun i 1990 ville prøve noget andet.

- Jeg gik ind til direktør Palle Juul Jørgensen og sagde, jeg ville rejse. Han spurgte, om jeg ville spille hovedrollen i Andrew Lloyd Webbers "Tell Me on a Sunday" først, og det sagde jeg ja til, forklarer Betty Glosted under et besøg i Aarhus i anledning af jubilæumsforestillingen.

I Aarhus var hun kommet ind på skuespilskolen i første hug, men hun følte sig som "Palle alene i verden" den dag, hun som 19-årig kom ind med toget fra Odense, hvor hun var vokset op i Langeskov, og skulle møde på teatret. Hun anede ikke, hvilken vej hun skulle gå til den gamle bygning på Bispetorvet.

Før teaterkarrieren havde hun studeret musik i et år, "men det blev for kedeligt. Der var for meget teknik i det, og jeg skulle lære at spille både klaver og guitar. Og det kan du da nok se, at jeg ikke kan med de lange negle," sagde hun til guitarlæreren.

- Jeg ville bare synge, og sang havde vi kun en gang om ugen, fortæller hun.

På Nyborg Vold spillede hun med i "Annie Get Your Gun" i fri luft.

- Det var den slags, jeg ville. Jeg ville more mig og enten være skuespiller eller operasanger, siger hun med et smil.

West Side Story på Aarhus Teater 1979-80. Øverst Bent Westergaard, Betty Glosted og Susanne Breuning, nederst fra venstre Søren Pilmark og Preben Kristensen. Foto: Rolf Linder
Betty Glosted har også medvirket i Brædstrup-revyen sammen med Østjysk Musikforsyning. Arkivfoto
Fra musicalen "Sweeney Todd" på Odense Teater 2010. Foto: Nils Svalebøg

Folk stod i kø

Guitarspil fik hun aldrig lært, men skuespiller blev hun på et hold, hvor blandt andre Jens Arentzen og Hanne Stensgaard også var.

Straks efter uddannelsen ville teaterdirektør Henrik Bering Liisberg have hende til at blive på teatret et år mere og spille Maria i "West Side Story", hvor Preben Kristensen spillede den anden hovedrolle som Tony i det unge par.

- Det var en fantastisk opgave i en musical, hvor både handling om bandekrig og musik holder endnu, siger hun med drømmende øjne. Og sådan fik hun lov til det hele, at spille drama, musical, farce, komik.

- Tænk dig, det var lang tid før, man kunne bestille billetter på nettet, og folk stod i kø foran billetkontoret og langt hen i gaden for at få billet, siger hun og føjer til, at "Café Hack er min gamle prøvesal, når vi skulle danse og give opvisning".

- Jeg tænker på den tid med glæde, stolthed og ydmyghed, siger hun, der også nåede at have Jacob Kjelland som chef på teatret i Aarhus.

Susanne Breuning og Betty Glosted i "West Side Story" på Aarhus Teater 1979-80. Foto: Rolf Linder

Børn i branchen

- Når jeg ville rejse fra Aarhus trods glæden ved at være der, var det fordi jeg fødte min datter Sibylle i 1988, og fokus var flyttet. Der skulle ske noget nyt, siger Betty Glosted.

Hun tog til København som free lancer og skulle i øvrigt også spille med i musicalen "Tell Me On a Sunday" på Gladsaxe Teater i et samarbejde med Aarhus Teater.

I ti år var hun free lancer med base i hovedstaden, før hun fik fast job som en del af ensemblet på Odense Teater 2004-2016. Nu er hun igen free lancer, er i gang med "Catch Me If You Can" på Odense Teater og derefter Judy Garland-rollen.

Børnene går i hendes fodspor. Datteren Sibylle Glosted på 29 år er operasanger, uddannet på Operaskolen i Stockholm i 2016, kåret som Årets Operatalent ved Copenhagen Opera Festival og modtog 2017 Reumert talentprisen.

Sønnen Peter Glosted på 23 år bor i Aarhus, går på Musikalsk Grundkursus i Kolding og vil søge ind på den rytmiske del af Musikkonservatoriet i Aarhus.

Deres far er operasanger og musiklærer Erik Andersen.

Betty Glosted fortæller med stolthed og glæde om børnene og familien.

- Jeg tænker på mine forældre hver dag. De har betydet meget for mig, siger hun og bliver nærmest rørt.

Kabaret i Vestergade

Hun savner også tiden i Aarhus, ikke for noget bestemt, men "for alt det, vi gjorde. Vi levede i nuet, og der skete altid noget. Selv kulturminister Niels Mathiasen var ofte i byen", siger hun, der også spillede kabaret med Preben Kristensen på Jacobs Bar BQ i Vestergade, hvor han senere lagde kimen til Linie 3 med Anders Bircow og Thomas Eje.

Hun havde skiftende adresser i Aarhus.

- Det begyndte i et kælderværelse i Otte Ruds Gade, hvor jeg knap turde gå ind, når det var mørkt, fordi jeg skulle igennem en cykelkælder. Så boede jeg i Clemens Stræde og på Blåmejsevej, inden jeg blev gift, og vi flyttede til Risskov og derfra til Sjælland, Høsterkøb og Birkerød, fortæller den nu 62-årige skuespiller.

Nu ser hun frem mod Judy Garland.

- Jeg skal træne nogle ting og øve meget. Det er en kæmpeopgave, og jeg vil endevende alt, jeg kan finde, om Judy Garland, der var plaget af indre dæmoner. Hun er en legende, som jeg har fulgt i årevis, og stykket bliver en hyldest til hende fra mig. At få lov at spille rollen er en stor gave, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Spritkontrol i weekenden: Mor kørte med sit tre-årige barn på skødet

112

15-årig dreng faldt om med hjertestop: Motorcykelbetjent og livredder kæmpede side om side

Annonce