Annonce
Aarhus

Nye toner på Strøget i Aarhus: Koncerter til hjælp for hjemløse

Claus Broberg, formand for Gadeforeningen Strøget, vil hjælpe de hjemløse og bringer vikingerne på banen ved midnatsåbent. Foto: Axel Schütt
Gadeforeningen laver 12 koncerter i sommer, og folks "penge i hatten" skal gå til cykelværksted for hjemløse.

AARHUS: Der skal flere gæster på Strøget i Aarhus for at handle i butikkerne, og Gadeforeningen Strøget er klar med et nyt initiativ, der slår to fluer med ét smæk. Initiativet skal ikke alene trække gæster til og underholde dem, men også hjælpe byens hjemløse.

- 12 gange i løbet af sommeren spiller unge, upcoming bands og andre musikere tre steder på Strøget: ved Skt. Knuds Torv, ud for Salling og på Clemens bro. De bliver betalt af Foreningen Strøget med støtte fra Aarhuus Stiftstidendes Fond, og foran dem vil stå en hat, som folk kan kaste penge i. De penge går til byens hjemløse til et særligt projekt, oplyste Strøgets nye formand Claus Broberg, da foreningen holdt generalforsamling mandag aften.

Et cykelværksted bliver lavet i en bygning på Mindet ved havnen. Ejendomsinvestoren Olav de Linde lægger lokaler til dér, og hjemløse skal arbejde på værkstedet, der får en betalt leder.

- Pengene fra musikken vil vi bruge til værktøj og lignende, som skal bruges på værkstedet, oplyser Claus Broberg.

Annonce

Strøget

Gadeforeningen Strøget er en sammenslutning af de handlende i Ryesgade, Søndergade og Sct. Clemens Torv - detailbutikker, caféer, restauranter og Stormagasin Salling. Foreningen har 110 medlemmer.

Tilbud til hjemløse

- Vi skal gøre noget for at hjælpe ikke mindst de unge hjemløse, tilbyde dem noget andet, og denne socialøkonomiske virksomhed er et skridt på vejen, siger Claus Broberg, der har fået en anden ejendomsinvestor, Claus Hommelhoff, med på ideen. Han er også i gang med at skabe boliger for hjemløse i en kommende ejendom på Katrinebjerg, hvor de hjemløse skal bo side om side med velfungerende unge. Nogle af dem skal være mentorer for de hjemløse.

I cykelværkstedet skal de hjemløse reparere cykler og måske sætte udrangerede cykler i stand.

- Vi kan ikke være bekendt at have så mange hjemløse i Aarhus, og vi må hjælpe dem på vej, siger Strøgets formand.

Væk med musikanter

Claus Broberg håber, at Strøget på denne måde kan slippe for de musikanter, som allerede er på Strøget, og som spiller de samme to-tre melodier dagen igennem.

- Hvis vi vil have et andet Strøg, må vi gøre noget, og vi vil hjælpe vores egne hjemløse til et bedre liv. Vi håber, at byens gæster vil undlade at kaste penge til de andre. De bliver transporteret hertil i store biler og hentet igen, når dagen er ovre, og pengene går ikke til dem selv, siger Claus Broberg, der også synes, at de mange facere fra velgørende organisationer er forstyrrende elementer på Strøget.

Koncerterne vil foregå på lørdage hen over sommeren, og undervejs skifter de tre bands eller musikere pladser.

- Mange forskellige musikere er hyret. Det bliver en slags minikoncerter, og der bliver både akustisk musik og upcoming bands, som vi måske senere vil opleve på Smukfest i Skanderborg, siger Claus Broberg.

Det hele kulminerer med en musiklørdag, hvor de alle er med i Tivoli Friheden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Læserbrev

Læserbrev: Jeg vil kæmpe med næb og klør, for at Aarhus aldrig får mere letbane

Helge Bay skriver 7. februar i et læserbrev, at letbanen er på vej til at blive en succes. Jeg spørger: Hvor? Letbanen er en katastrofe og en århushistorie af dimensioner. Og den bliver ikke en mindre katastrofe fremover. I Aarhus afskaffede man sporvognen i 1971. Faktisk havde man allerede nedlagt den første sporvogn, der var i drift fra 1884-1895. Hvorfor vil man ikke lære af sine fejl? Letbanen er et prestigeprojekt, som på ingen måde er designet til den trafik, som Aarhus har, og Aarhus får i fremtiden. Letbanen/sporvognen gav mening for 50 år siden, og før det, da færre havde biler, og færre mennesker boede her. Men Aarhus er en vikingeby. Byen er bygget op om, at gaderne skal være smalle, fordi man ikke havde brug for mere plads, da der var hestevogne til. Letbanen fejler også, ved at den overhovedet ikke fragter det antal passagerer, man havde forventet. Hvorfor? Fordi, som undersøgelserne også sagde, inden man byggede den, så flytter den under én procent af bilister over i kollektiv trafik. Til gengæld har letbanen været en direkte årsag til lukning af utallige busruter i de små byer og forstæder i Aarhus og opland. Derudover glemmer Helge Bay fuldstændig finansieringen. Hvem skal betale? Inden den første centimeter af letbanens etape 2 er lagt, koster det mindst 655 millioner kroner til omlægning af varmerør mm. Det kan man få rigtig mange busser for. Det smarte ved busser er også, at man kan flytte ruten, så den giver mening. Og så er de betydeligt nemmere at sætte i drift. Letbanen fylder alt for meget. Hvorfor skal den køre igennem det mest trafikerede kryds i Aarhus - krydset Nørreport/Kystvejen? Herfra kommer bilister fra færgen, Randersvej, Kystvejen og den nordlige del af Aarhus, samt fra midtbyen. Og så også en letbane? Det er helt tabt. Hvordan Helge Bay kalder en sporvogn for en "ny trafikløsning", er mig også en kæmpe gåde. Som sagt nedlagde vi den i 1971. Og så køber jeg ikke argumentet med, at det er den eneste CO2-neutrale løsning. Så vidt jeg ved, findes der også elektriske busser. Alt det her gør, at letbanen skal droppes. Og så har jeg hverken nævnt problemerne med frosten, eller den evige udskydelse af åbningsdatoen. Letbanen er gammel vin på nye flasker. Vi har prøvet det før og lagde sporvognene ned af en årsag. Forhåbentlig er der kun få mennesker, der ønsker at ødsle pengene væk på et så udueligt projekt.

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Aarhus

Cyklister må ud på omvej: Den århusianske 'cykelmotorvej' står flere steder under vand

Annonce