Annonce
Kultur

Musikalske rødder flyder sammen i Hudna

Den århusianske trio Hudna albumdebuterer med lyden af tre forskellige musikalske stemmer - fra Nashville via tyrkisk folkemusik til tonerne af Mellemøsten.

Tre forskellige kulturer. Tre forskellige religioner. Og tre vidt forskellige musikalske baggrunde.

Annonce

Sammenlagt giver det Hudna.

Den århusianske trio, bestående af Orhan Özgür Turan, Yossi Karutchi og Søren Bigum, har trods en relativ kort levetid vakt genklang på scenen for, hvad man i mangel af bedre kunne kalde for verdensmusik.

I november sidste år vandt gruppen en Danish Music Award i kategorien Årets Danske World Track - for nummeret »Kadifeden Kesesi«.

Og for ganske nylig udkom trioens debutalbum, hvilket er anledningen til, at Orhan Özgür Turan sidder med et eksemplar foran sig.

»Vi udgiver primært albummet digitalt, da vi udmærket godt ved, at den kan blive svær at sælge i det her format,« siger han og vender det tykke og grafisk smukt udførte cd-cover mellem sine hænder.

»Vi har heller ikke skrevet ret meget i covernoterne, da vi genre vil have, at musikken taler for sig selv.«

Fundamentet i musikken er den tyrkiske folkemusik - med klare tråde til både Balkan, Mellemøsten og vestlig roots-musik som amerikansk folk.

Instrumenteringen på det fortrinsvis instrumentale album tæller således den tyrkiske folkemusiks strengeinstrument baglama, Mellemøstens oud samt banjo, dobro og guitarer.

Betydningen af anerkendelsen ved Danish Music Awards er Orhan Özgür Turan ikke i tvivl om.

»Det betød selvfølgelig, at folk tog os meget mere seriøst. Desuden: Når man hører et nummer og ved, at det har vundet en pris, analyserer man nok ret instinktivt.«

»Derudover har det konkret betydet, at vi har fået en del gode jobs. Til efteråret har vi foreløbig 20 koncerter i kalenderen.«

Velvidende at Hudna-medlemmernes forskellige baggrunde på papiret umiddelbart kan lyde som en god historie, bemærker Orhan, at der nu slet ikke er spekuleret i de baner.

»Vi tænkte sådan set bare, at det ville være godt for musikkens skyld; vi kunne mærke, at vi havde noget helt nyt at byde på.«

»Vi ser det på en måde som omvendt integration«, fortsætter Orhan Özgür Turan.

»Vi har alle sammen brugt tid på at forstå de forskellige musikalske verdener. Søren er virkelig dykket ned i den tyrkiske folkemusik, ligesom jeg har lyttet til en masse jazz, indie og psykedelisk rock. Personligt har jeg lært en masse i processen - og har rykket mig rigtig meget.«

»Man kalder godt nok vores musik for verdensmusik, men hvad er det? Michael Jackson er ligeså meget verdensmusik for min farmor«, smiler han.

»Vi gør i hvert fald ikke noget specielt for, at det skal være verdensmusik. Sådan lyder den bare.«

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce