Annonce
Navne

Musiker med det hele

»Alt, hvad jeg laver, er sjovt ? det er virkelig et privilegium,« siger multientertaineren og ærkeårhusianeren Anders Errboe, der i virkeligheden er født i København for nu 70 år siden. Arkivfoto

Anders Errboe har papir på, at han kan spille kontrabas. Men med afsæt i Harmoniorkestret Kærne og Østjydsk Musikforsyning er det også blevet til skuespil, foredrag og senest et helt 117. virke som rejseleder.

Dagens portræt: Et kig i avisens arkiv siger på sin vis det hele. Her dukker Anders Errboe op med forbløffende hyppige mellemrum. Der var Østjydsk Musikforsyning og inden da Aarhus' komiske stadsmusikanter forenet i Harmoniorkestret Kærne.
Annonce
En tur i præsident Castros bil, fortæller Anders Errboe, der lige er kommet hjem fra et to måneder langt ophold i Havana, hvor han har vist fem hold danske turister rundt i Cuba. Her er hans egne favoritsteder den historie-, livlige og musikfyldte hovedstad og så dens modsætning ? det han kalder det stille Cuba, langt fra turisternes sædvanlige nedslagspunkter. Privatfoto
Der var årene med ØM-revyerne på Pejsegården i Brædstrup og med Errboe selv i rollen som revydirektør. Der var den muntre tid, da han turnerede med åndsfællen Jesper Klein. Og der har været hans flittige gang i Den Gamle By, hvor han selv har siddet i bestyrelsen, har bestyret festugemarkedet og hvor fruen, Elsebet Errboe - som han traf i Kærne - i en årrække var restauratør i Simonsens Have.
Og så har vi ikke engang nævnt den historieinteresserede Errboes udgivelse om »traditioner og værtshuse i Skolegade«, hans tætte slægtskab med festugen via Kærne og siden ØM, hans utallige teaterroller, hans interesse for lystfiskeri ved Mossø eller hans foredragsvirksomhed om Aarhus, om langt fjernere steder eller om humor i musikken, hvor han diverterer publikum sammen med Jan Svarrer.
Forpustet? Jamen, vi er ikke engang kommet til hans forholdsvis nye virke som rejseleder. Sidst i marts kom Anders Errboe hjem til helårsbasen »Valborg Vraa« i Mårslet efter to måneder i Havana, hvor han denne vinter har guidet i alt fem hold danske turister rundt i Cuba.
»Næst efter Torshavn tror jeg, at Havana må være den smukkeste by i hele verden. Og nok også en af de mest interessante både historisk og arkitektonisk. Det er som at gå rundt i 500 års historie fra renæssancen og barokken til 1900-tallets art nouveau og art deco. Og så er der jo musik alle steder. Det giver liv i en by,« siger Anders Errboe.
Tirsdag 15. april fylder han 70 år. Det fejrer han blandt andet med en klassisk herrefrokost for sine venner gennem livet. Og det skal være med øl, dram, cigarer og rom til. Lidt som i gamle dage på Pinds Café, tilføjer Anders Errboe og fortsætter i næste sætning med at understrege noget af det, han gennem sin karriere har sat allerhøjest. Teaterlivet og det fællesskab, der ligger i at få en forestilling til at gå op i en højere enhed.

Et liv efter teatret

Teaterturneerne har han dog lagt bag sig. Sidste gang var i 2004, da Det Danske Teater spillede »Annie Get Your Gun« med en Anders Errboe susende ind og ud af scenen i rollerne som klovn, sovevognskonduktør og indianer samt musiker selvfølgelig.
»Da syntes jeg efterhånden, det begyndte at værke lidt i ryggen,« mindes Anders Errboe, der dog lige er kommet hjem efter dagens motion inden interviewet.
Hvordan var det nu...? Er det golf eller tennis, du spiller?
»Golf?! Det er på i-n-g-e-n måde golf! Jeg foretrækker noget, hvor man rent faktisk skal bevæge sig, så jeg spiller tennis!«
Ærkeårhusianeren Errboe er faktisk født i København, inden familien rykkede til Aarhus, hvor han ikke bare blev student på Marselisborg Gymnasium i 1963, men også traf den lige så gakkede H.C. Vartenberg (der netop i dag også runder de 70 år. Omtalt i fredagsavisen, red.). Mødet førte til Kærne og orkestrets humør-truttende og uandægtige fortolkning af begrebet marchmusik.

Mødet med Færøerne

Efter et par års historiestudier på Aarhus Universitet kom han på konservatoriet, hvor han i 1969 tog afgangseksamen i kontrabas.
Jeg ser dig ellers altid for mig med en tuba om halsen?
»Nej, det er kontrabassen, jeg har papir på. Og i øvrigt er det ikke en tuba, det er en helicon bombardon,« påpeger Anders Errboe og når lige at kæle lidt for det særprægede instrument med stemmen, inden vi springer frem til det med rejserne igen. For år tilbage fik den daværende redaktør på Århus Onsdag Erik Frodelund nemlig ideen til en læserrejse. Den skulle gå til Færøerne med eksperten Anders Errboe som rejseleder. Det blev den første af en stribe læserrejser til de nordiske egne for først Århus Onsdag og siden for Århus Stiftstidende, inden Errboe for seks-syv år siden udvidede repertoiret rent geografisk og blev rejseleder for rejsebureauet Risskov Travel.
»Min indgang til Færøerne var faktisk gennem litteraturen. »De fortabte spillemænd« er min yndlingsroman, og jeg var med til at sætte den op som teaterforestilling i cykelkælderen under Aarhus Teater - det der i dag er Studiescenen. Bagefter tog vi på turné til Færøerne, og da tabte jeg mit hjerte.«
Hvad var det, du faldt for?
»Jeg synes, historien om rigsfællesskabet er spændende, og så har færingerne virkelig verdenssyn. De kender Kingos og Brorsons salmer, og de følger med i både dansk politik, og hvad der foregår på verdensplan. I Danmark er der slet ikke en tilsvarende viden om Færøerne. For eksempel blev det seneste valg deroppe slet ikke omtalt her,« siger Anders Errboe, der har meget mere godt at sige om ø-riget i Nordatlanten:
»Der er den færøske humor, og så er der sket en fantastisk udvikling i deres kulturliv. Både når det gælder musik og billedkunst, men samtidig har de bevaret mange af de nordiske skikke, vi andre har glemt. Tag bare gæstfriheden.«

Flere indgange til viden

I dette sommerhalvår har han seks hold, han skal vise rundt på Færøerne, og et hold, der skal til Island, men i Torshavn har tilfældet også introduceret Anders Errboe for en mand fra Makedonien, som han siden fik mulighed for at besøge, så nu har han udvidet repertoiret til også at omfatte rejser til både Albanien og flere af de nye lande på Balkan.
»I modsætning til Cuba så er der jo ingen turister i Kosovo, og jeg har læst op på historien der og endelig fået sat mig ind i Balkankrigene. Der stødte jeg så pludselig på den danske krigskorrespondent Franz von Jessen, og det er altid godt at have en dansk forbindelse. For eksempel er der ikke mange, der ved, at næstefter udsmykningen på Statsgymnasiet i Aarhus, så befinder Asger Jorns største værker sig i Havana,« siger Anders Errboe med reference til kunstnerens vægmalerier i Cubas Revolutionsarkiv og understreger dermed sin styrke som en mand, der ved en del om en hel masse og både har sin interesse for historie og sin musik som nogle af indgangene.
»Som musiker har jeg været begejstret for cubansk musik siden 1950'erne, og historisk er det jo også et virkelig interessant land. Det er kun dobbelt så stort som Danmark, og tænk så på, hvilken rolle Cuba har spillet i nyere historie. Og lige nu er det jo også en virkelig spændende tid derovre. Havana bliver sat i stand. Folk må igen eje fast ejendom, og det gamle mundheld om, at man ikke skulle rejse til Cuba for madens skyld, passer heller ikke rigtig længere. I dag spiser man faktisk udmærket. Og så sætter de kulturen højt. For eksempel er musikskolerne gratis for børn, og når man ved, hvor vigtig kultur og herunder musik er, så harmer det mig virkelig, at vi ikke også har råd til det i Danmark,« tilføjer Anders Errboe.

Samleren

Hjemme i privaten kniber det til gengæld ikke med kultur. Faktisk har parret Errboe for nyligt udvidet Valborg Vraa. De to døtre er ganske vist flyttet hjemmefra for længst - og børnebørn er kommet til - men det begyndte alligevel at knibe med pladsen, for måske ikke så overraskende, så er Anders Errboe nemlig også samler. Der er bøgerne - skønlitteratur og fagbøger om historie, om Færøerne og om hans andre rejsemål. Og så er der musiksamlingen. LP'er selvfølgelig - for der er lyden nu engang bedst - og instrumenter.
»Så jeg har også fået plads til nogle flere helicon'er,« som han siger.
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Troels Holch Povlsen køber lensgreve ud af De 5 Gaarde: Nu er kun prins Joachim medejer

Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce