Annonce
Kultur

Mylenberg: Er fiktionen et spejl af virkeligheden, eller er det omvendt?

Så skal vi til det igen, eller skal vi?

Fredag i denne uge havde tv-serien "House of Cards" nemlig premiere på en ny sæson, og de første mange af slagsen har på sæt og vis både sat dagordenen for tv-serier som sådan og for en væsentlig politisk debat. Og med den nye sæson kommer så yderligere et lag på, for hovedpersonen fra de første sæsoner, den onde, køligt beregnende og udspekulerede politiker Frank Underwood, der spilles af oscarvinderen Kevin Spacey, er skrevet ud af serien på grund af anklager om seksuelle overgreb. Frank Underwood er død i fiktionens verden.

På den måde står "House of Cards" på alle måder som et monument over dette årti på flere fronter.

Serien var den første, som for alvor bragte streaming-tjenesten Netflix ind i vores hjem. Der var tale om et teknologisk nybrud, da vi i 2013 satte os til rette og så Frank Underwood og hans kone Claire begynde deres vej mod magtens tinder i amerikansk politik. Produktionen var også anderledes og lækker. Underwood talte indimellem direkte til seerne, og sms-beskeder blev vist grafisk på skærmen. Måske ikke nyt, men som element i en mainstream tv-serie var det nyt. Og serien blev samtidig for mange af os begyndelsen på streaming-tv, som vi så, når det passede os, og ikke, når tv-stationerne valgte at vise os det.

Så var der alle de politiske implikationer. Ingen havde tænkt på Donald Trump som præsident, da serien begyndte, men den viste med stor stilsikkerhed, hvordan man kunne tænke og agere i de inderste cirkler af amerikansk toppolitik. Kynismen var seriens og Underwood-parrets drivmiddel, magt et mål, og alle midler blev brugt.

Ja, det var fiktion, men alligevel. Politikerleden blev påvist med fiktionens hjælp, og man kunne som seer både gyse og væmmes og samtidig gnægge over, hvad Underwood nu fandt på af uhyrligheder og omgåelse af demokratiets regler.

Nej, en tv-serie som "House of Cards" viser os ikke verden, som den er. Der er tale om fiktion, endda med base i en roman af den britiske forfatter Michael Dobbs fra 1989 - en roman, der af BBC blev lavet til en også underholdende tv-miniserie i 1990. Men ligesom da tv-serien Borgen fra 2010 indtog først danskernes og derefter resten af verdens tv-skærme og med et blev gjort til et drømmebillede af, hvordan politik burde være og endda af mange blev gjort til et virkeligt billede af Danmark som et land, hvor statsministre cykler på arbejde, hvor bæredygtighed og ordentlighed er målet for magthaverne til trods for onde spindoktorer, og hvor mænd tager opvasken, er der også i "House of Cards" et stykke vej fra fiktionen til virkeligheden.

Annonce

Men det er nu engang virkeligheden, vi skal forholde os til. Og virkeligheden er for eksempel den, hvor en tv-serie har sat en verdensomspændende dagsorden om vores forhold til politik og politikere.

Men et eller andet i os kan selvfølgelig godt lide at lade, som om fiktionen er et retvisende spejl.

Virkeligheden er vildere end fiktionen, siger vi tit. Og det kan vi sagtens have ret i, men fiktionen kan også selv. Ligesom virkeligheden kan selv.

Giftgasangreb på russere i Salisbury i England, iranske efterretningstjenester, der jagter eksiliranere i Ringsted. En journalist dræbes og parteres på det saudi-arabiske konsulat i Istanbul, en kvinde bedrager Socialstyrelsen for 111 millioner kroner, en velanskrevet dansk bank lader forbrydere hvidvaske 1500 milliarder i filialen i Estland.

Hvad der er op og ned, ved vi ikke præcis endnu. Men jeg kan roligt sige, at de sidste par krimi- og spændingsromaner, jeg har slugt, har forekommet mig noget mere tandløse og fantasiforladte, end de plejer at gøre. I hvert fald i sammenligning med daglig avislæsning.

Det kunne ikke falde mig ind at drage konklusioner. For hvem ved, om journalister og whistleblowere bare er dygtigere nu end tidligere, hvor vi måske har levet i uvidenhed om alt det vilde. Vi har hygget os med Agatha Christies figurer, har læst om Philip Marlowe, Carl Hamilton, Barnaby, Wallander, Fischer og La Cour fra "Rejseholdet", og hvad de ellers hedder i alle de tilnærmelsesvist virkelighedsnære spændingseventyr, der foregår i en verden vi omtrent kender. Måske har vi slumret os gennem hverdagen, mens forbryderen rendte rundt lige foran vores blændede øjne. Jeg ved det ikke.

Men det er nu engang virkeligheden, vi skal forholde os til. Og virkeligheden er for eksempel den, hvor en tv-serie har sat en verdensomspændende dagsorden om vores forhold til politik og politikere. Samtidig med at den med sit helt eget bidrag til virkeligheden er blevet en genstand i #metoo-bevægelsen i kraft af anklagerne mod Kevin Spacey og hans efterfølgende fyring. Det har gjort hans kone Claire til hovedpersonen og velsagtens præsident i USA, som den første af slagsen - eller hvad?

For nu er serien jo fiktion. Lidt endnu i hver fald.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Millionindsprøjtning til århusianske daginstitutioner: 75 pædagoger kan ansættes

Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

Overblik over stjerner og andre priser: Sådan gik det Aarhus ved Michelin-uddelingen

Aarhus

'Daniel fra Rigspolitiet' ville hjælpe 59-årig med banklån: Men den hoppede offeret ikke på

Annonce