Annonce
Indland

Myndigheder holder stor øvelse om kemisk krise i Jylland

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hvert andet år holder Danmark en krisestyringsøvelse, og denne gang er det kemiske hændelser i Sydøstjylland.

Der udbryder en omfattende kemisk krise ved Sydøstjylland torsdag.

Heldigvis er der kun tale om en øvelse.

Krisøv er en national krisestyringsøvelse, som gennemføres hvert andet år for at tjekke, om de forskellige myndigheder kan det fornødne i kritiske situationer.

Derfor er Krisøv helt afgørende, mener øvelseschef Ulrik Keller fra Beredskabsstyrelsens Center for Krisestyring.

- Danmark er heldigvis et fredeligt land. Men vi kan ikke udelukke, at vi en dag bliver ramt af en eller flere alvorlige hændelser. Vi skal være parat, når den store ulykke rammer landet.

- Derfor er det nødvendigt at træne hændelser, som optræder sjældent og involverer en meget bred kreds af deltagere i et meget alvorligt scenarie, siger han.

Ifølge publikationen Nationalt Risikobillede, der blev offentliggjort af Beredskabsstyrelsen i 2017, er kemiske hændelser en af de ti største trusler mod Danmark.

De er oftest industri- eller transportulykker, hvor udslip kan være farlige for både natur og menneskeliv. Det skyldes, at der kan udbryde brand, ske eksplosioner og lignende.

- Det sker heldigvis sjældent, men vores opgave er at være klar til at håndtere, hvis der sker noget om en halv time. Derfor har vi behov for at træne vores krisestyringssystem og udvikle det, siger Ulrik Keller.

På deltagerlisten står over 30 aktører, heriblandt politi, sundhedsberedskab, medier og ambassader. Også Sikkerhedsudvalget med statsministeren i spidsen er involveret.

Befolkningen kommer dog ikke til at mærke noget til øvelsen, der kommer til at foregå uden blå blink i gaderne.

For at presse deltagerne og få scenariet til at være så virkelighedstro som muligt er der etableret en såkaldt mediecelle og en borgercelle.

De skal komme med henholdsvis pressehenvendelser og borgeres reaktioner på hændelserne, som deltagerne skal forholde sig til.

Efterfølgende skal forløbet evalueres, hvor der ses på, om presset fik det til at slå sprækker i procedurerne hos enkelte myndigheder.

Tidligere Krisøv-øvelser har blandt andet omhandlet terror, fugleinfluenza og cyberangreb.

/ritzau/

Annonce
Publikationen Nationalt Trusselsbillede ved Beredskabsstyrelsen
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Socialdemokraterne hader idræt

Indrømmet, overskriften er måske nok strammet en anelse, men når man ser på, hvordan borgmesterpartiet optræder i spørgsmålet om at sikre ordentlige og tilstrækkelige idrætsfaciliteter til de århusianske borgere, så kan man ikke helt undgå at sidde tilbage med fornemmelsen af, at partiet egentlig ikke tager den del særlig seriøst. Sammenligner man Aarhus med alle andre byer i Danmark, er det nemlig kun indbyggerne i hovedstaden, der er dårligere stillet end århusianerne. En rapport fastslog for nylig, at hvis udviklingen fortsætter, vil Aarhus i 2030 mangle hele 32 fodboldbaner og 22 idrætshaller, hvis byen bare skal opretholde den nuværende fordeling af borgere per facilitet - og det er endda uden at medregne, at byen vokser med over 5000 indbyggere om året. Det er naturligvis ikke alene Socialdemokratiets ansvar, men lige nu er det i hvert fald fair at fastslå, at det er byrådets største parti, der står i vejen for, at idrætsområdet kan få det tiltrængte løft. Både Venstre og Radikale har gentagne gange forsøgt at råbe de øvrige partier op, men specielt den røde del af byrådssalen virker til helt at have mistet hørelsen, når det handler om idrætsfaciliteter. Ufatteligt, når man ved, hvor meget et velfungerende forenings- og idrætsliv betyder for alt lige fra integration til sund livsstil og mindre kriminalitet.

Annonce