Annonce
Aarhus

Mystik ved VM Cross i Aarhus: Fem afrikanske løbere er som sunket i jorden

Der manglende fem løbere fra Eritrea, da der blev afviklet VM Cross i Aarhus. Femkløveret har været forsvundet siden i torsdags, og søndag udløber tilladelserne til at være i Danmark. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Søndag mister fem atleter fra Eritrea retten til at være i Danmark. Derefter bliver deres forsvinden i forbindelse med VM Cross en sag for politiets udlændingeafdeling.

AARHUS: Der manglede fem afrikanske atleter ved starterne under søndagens VM Cross i Aarhus.

Atleterne fra Eritrea forsvandt torsdag fra deres hotelværelser, og de dukkede ikke op til konkurrencerne på og omkring Moesgaard Museum.

De fem har alle visum, der gælder, så længe VM Cross varer.

- Vi har ingen nye oplysninger om atleterne. Men på mandag er deres visum udløbet, og derefter overgives sagen til politiets udlændingeafdeling. Herefter kører sagen efter afdelingens procedurer i forhold til personer uden lovligt ophold i landet, forklarer vagthavende ved Østjyllands Politi.

Annonce

Ingen pas

Dansk Atletikforbund overgav oplysningerne om de forsvundne løbere fra Eritrea til Østjyllands Politi.

Ingen af atleterne har pas med sig, idet passene er i delegationens besiddelse.

Østjyllands Politi vil fortsat gerne i kontakt med de fem forsvundne personer.

Eventuelle oplysninger om de forsvundne atleter modtager politiet på telefon 114.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Annonce