AARHUS: Et kolossalt kommunalt svigt eller en sag ude af proportioner?
Ja, det er der langt fra enighed om, når politikerne i Aarhus diskuterer kommunens evne til at yde den lovsikrede hjælp til handicappede og andre sårbare borgere.
I Venstre er der dybe panderynker over håndteringen af området. Det skyldes ikke mindst, at Ankestyrelsen for socialområdet finder fejl i fire ud af 10 sager, som Aarhus-borgere efter tovtrækkeri med kommunen vælger at indklage for det statslige organ.
Venstre vil have byrådet til at stramme op. Stramningerne skal eksempelvis sikre, at der sker en langt mere grundig genvurdering, når en borger i første omgang går tilbage til kommunen for at klage over afgørelsen af en sag.
- Vi er dybt bekymrede for borgernes retssikkerhed. Det er ganske enkelt nødvendigt at handle, så der bliver tillid til kommunens afgørelser. Årligt orienteres byrådet om det tilbagevendende Danmarkskort, som for et år viser antallet af fejl i sager behandlet af Ankestyrelsen. Vi ser, at antallet af fejl stiger. Men alligevel tager byrådet bare år efter år kortet til efterretning. Det er ikke godt nok, siger byrådsmedlem Almaz Mengesha (V).
Det retvisende billede
I 2019 så Ankestyrelsen nærmere på klager over 472 afgørelser fra Aarhus Kommune.
I fire ud af ti sager gav styrelsen borgeren ret i klagen over kommunens afgørelse. Omtrent det samme niveau af fejlafgørelser ses i mange danske kommune, og over hele landet har der de seneste år været en stigning i antallet af afgørelser til fordel for klageren.
Aarhus Kommune og de sociale sager
I 2019 traf Aarhus Kommune afgørelser i 2.757 nye sager på det sociale område. Området administrerer eksempelvis tilbud og hjælpemidler til voksne sindslidende og handicappede.
Sagerne dækker over mulige tilbud til 2.196 unikke borgere. I 1.685 tilfælde har kommunen sagt ja til ansøgningerne, og i 215 sager er der truffet afgørelse om delvis bevilling. I 622 af sagerne er der givet afslag på ansøgningen. I de resterende 235 har borgeren frafaldet ansøgningen.
En borger kan klage til Ankestyrelsen over Aarhus Kommune afgørelse. I 2019 så styrelsen nærmere på klager over 472 afgørelser fra Aarhus Kommune, og kommunen fik medhold i 62 procent af afgørelserne.
En del af de 472 sager har afsæt i klager fra 2018 eller tidligere. Derfor kan tallet ikke bruges i en direkte sammenhæng med de 2.757 nye sager, som Aarhus Kommune sidste år nåede frem til afgørelser i.
Kristian Würtz (S) er rådmand for socialområdet i Aarhus. Ifølge Kristian Würtz er der grund til at tage en dyb indånding, sætte tingene i perspektiv og se på proportionerne.
- Aarhus Kommune laver årligt tusindvis af afgørelser på det sociale område. En mindre del af dem ender i Ankestyrelsen, som efterfølgende afgør seks ud af 10 til fordel for kommunen. Det er ikke et retvisende billede at fremlægge Ankestyrelsens Danmarkskort sådan, at der sker rigtigt mange fejl, vurderer han.
Rådmanden understreger, at Aarhus Kommune uanset omfanget af fejl skal arbejde kontinuerligt for at blive bedre.
- Det er naturligvis voldsomt frustrerende at opleve en fejl i sagsbehandlingen. Det anerkender jeg fuldt ud. Aarhus Kommune forsøger hele tiden at lære af de fejl, som Ankestyrelsen finder i vores sagsbehandling, forklarer Kristian Würtz.
Et alvorligt mørketal
I Venstre tvivler Almaz Mengesha stærkt på, at tallene fra Ankestyrelsen fortæller hele historien om problemets omfang.
- Der er tale om en gruppe sårbare mennesker, som ofte står i en presset situation. Derfor får langt fra alle utilfredse borgere klaget til Ankestyrelsen over kommunens afgørelser. Vi har et mørketal, som skal tages meget alvorligt og styrker behovet for at handle og skærpe indsatsen, vurderer hun.
På onsdag skal Aarhus Byråd se på Ankestyrelsens Danmarkskort. I den forbindelse vil Venstre have byrådet til blandt andet at stramme op om genvurderingen af borgerklager i sociale sager.
Samtidig kræver partiet, at Aarhus Kommune går til Folketinget for at bede om flere handlemuligheder til Ankestyrelsen. En idé er, at styrelsen får mulighed for at give bøder til kommuner med fejl i sagsbehandlingen.
Kristian Würtz (S), rådmandVi har allerede et system, så klager over afgørelser vurderes af flere ansatte. Og min klare opfattelse er, at vi som kommune ikke har beslutningskomptence eller beføjelser til at ændre Ankestyrelsens arbejdsmetoder.
Rådmand Kristian Würtz er ikke tilhænger af forslagene.
- Vi har allerede et system, så klager over afgørelser vurderes af flere ansatte. Og min klare opfattelse er, at vi som kommune ikke har beslutningskomptence eller beføjelser til at ændre Ankestyrelsens arbejdsmetoder. Det er en opgave for staten, vurderer han.
