Annonce
AGF

Når AGF og Vejle tørner sammen kan alt ske: Skraldespande på banen og ældre, pæne mænd med guldbriller, der truer og slår med stok

Jakob Ankersen fra AGF hjælper med at rydde affald af vejen efter der er røget en skraldespan på banen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.
Om under end en måned skyder AGF foråret igang, når de skal på besøg hos Vejle. Kampene de to jyske traditionsklubber imellem har bare et eller andet helt specielt over sig, ofte går bølgerne særdeles højt, og især to af de i alt 114 indbyrdes opgør - spillet med næsten 100 års mellemrum - er stukket helt af. Også uden for kridtstregerne.
Annonce

FODBOLD: Når AGF-truppen i disse dage stempler ind til første træningdag i det nye år, er det først og fremmest med forårspremieren 2. februar på udebane mod Vejle på sigtekornet.

Det vel mest klassiske, prestigefyldte jyske fodboldopgør, der findes. I hvert fald i historisk forstand.

114 gange har de to klubber hamret knæene ind i hinanden - 48 århusianske sejre, 29 uafgjorte og 37 gevinster til vejlenserne - og særligt op gennem 1950'erne, hvor AGF var den første klub vest for Storebælt til at vinde det danske mesterskab, Vejle den anden, blev der fægtet intenst, hvilket lagde kimen til den dyne af rivalisering, der har ligget hen over opgørene lige siden.

Intense, dramatiske, udsolgte, velspillede kampe har der altså været mange af, men to stikker særligt ud til den negative side, ja, decideret skandalekampe kan vi godt tillade os at kalde dem.

De blev spillet med næsten 100 års mellemrum, men indkapsler måske på allerbedste vis den fortættede atmosfære, den absolut manglende lyst til at tabe til modparten, der altid spiller med på tilskuerpladserne, når AGF af 1880 og VB fra 1891 er ramlet sammen.

Og nej, det har ikke altid været lige kønt.

Dommer Peter Munch Larsen var ikke videre populær hin forårsdag i Vejle og måtte ad flere omgange - sammen med sine meddommere - eskorteres fra banen af sikkerhedsvagter. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.
Annonce

Og det gode humør varer lige til påske…

21. april, 2019, Vejle Stadion, Vejle-AGF 2-4

Det er mildt sagt kaotiske scener, der udspiller sig i Nørreskoven denne solbeskinnede påskedag, hvor AGF gæster Vejle, lidt over 6000 tilskuere på plads. Det sitrer fra første fløjt.

Et rødt kort til brasilianske Allan Sousa antænder løjerne, såvel indenfor kridtstregerne som på tribunerne, og frustrationerne tager til som opgøret skrider frem: Der er Vladen Yurchenkos scoring direkte på dommerkast, der får Jens Stage til at skubbe "målscoreren" omkuld, Patrick Mortensens efterfølgende fairplay-udligning og samme Mortensens scoring til 3-2 på et hurtigt taget AGF-frispark.

Og så alt det ind imellem.

Masser af besynderlige situationer, sidstnævnte - og det manglende røde kort til Stage - får hjemmepublikummet til at flippe helt ud, og dommerkvartetten anført af Peter Munch Larsen ender med at blive omvandrende skydeskiver for folkets raseri.

Munch Larsen stanger et gult kort ud til en Vejle-spiller, og imens sætter AGFerne hurtigt spillet i gang, tager en flok brokkende Vejle-spillere på sengen, og så er århusianerne foran. Det bliver for meget for mange på stadion - og alt for meget for et par enkelte tumper blandt hjemmepublikummet.

En 54-årig mand kortslutter fuldstændigt og kaster en skraldespand ind mod banen og rammer linjedommer Danny Colding på skulderen. Kort efter flyver endnu en skraldespand ind på banen, da en familiefar forlader kone og børn på tribunen for at få afløb for sin uregerlige vrede. Der er også en baneløber, der må eskorteres væk. Hvad man skulle inde på banen vides ikke, men han skulle nok ikke plukke mælkebøtter.

Kampen bliver afbrudt i adskillige minutter, dommerne må have beskyttelse af sikkerhedspersonalet, de går ud og ind igen, øl bliver kastet efter dem, en af de to linjevogtere bliver hevet i trøjen. Kaos, fråde, eder, voksner mennesker med børn under armen i fri dressur.

Jo, der er gang i den i Vejle denne eftermiddag. AGF ender med at vinde 4-2, og sende hjemmeholdet endnu et stykke i retning af nedrykning.

Det bliver efterfølgende kaldt for en ”skandalekamp”, det er til at forstå, og værterne bliver af Fodboldens Disciplinærinstans tilkendt en bøde på 100.000 kroner for de ophedede scener.

- Dommer Peter Munch Larsen har i sin indberetning af kampen beskrevet, at der løb en tilskuer på banen, at der blev kastet flere genstande på banen deriblandt en metalskraldespand, som ramte den ene linjedommer, samt at der blev kastet væsker og råbt diverse ting efter dommerne i spillertunnelen.

- Her hev en Vejle-tilskuer desuden fat i den ene linjedommers trøje bagfra, står der i kendelsen.

Vejle giver efterfølgende tre fans to års karantæne fra Vejle Stadion. Manden, der sendte skraldespanden på flyvetur, bliver tilmed sigtet for vold. Og klubben tager i det hele taget skarp afstand fra fansenes opførsel.

Kampens dommer, Peter Munch Larsen, bliver i øvrigt efter opgøret degraderet til 1. Division. Ikke mere Superliga til dig, mester. Manden med fløjten kan man jo altid pege på.


Et par hundrede fortsat ophidsede personer venter dog udenfor huset. Flere af dem råber og truer med deres stokke. Vejles formand stiller sig op foran flokken og beder dem med rystende stemme om ikke at ødelægge klubbens renommé


Annonce

Jamen, så kan De da få med stokken, kammerat

12. november, 1922, Den gamle sportsplads, Vejle-AGF 1-3

En skandale -og rabalderkamp.

Ældre, pæne herrer med guldbriller truede dommer.

Spillere og dommer overfaldes og trues af bøllesværm.

Ovenstående er et udpluk af overskrifter, der ramte de jyske aviser og sportsblade efter opgøret mellem Vejle og AGF 12. november 1922.

I nærværende udgivelse hed rubrikken: ”A.G.F. sejrede i går i Vejle med 3-1 efter en voldsom kamp”.

Vejlenserne overfalder dommeren, så politet må befri ham og følge ham hjem, står der videre i artiklen, og det trækker jo unægtelig tråde frem til ovennævnte omgang 97 år senere.

I denne version af "dommeren er dum" er der 2500 tilskuere på plads, heraf 250 århusianske fans, og Stiftstidendes udsendte leverer en engageret og rystet beskrivelse af de vilde scener på Horsensvej i Vejle.

Læs bare denne smukke indledning:

Aarhus Gymnastikforening har ikke i efteråret været så nær ved at tabe en kamp og dermed to dyrebare points i turneringsregnskabet, som i går, og klubben har ikke i den sidste halve snes år eller i hele den tid, den har bestået, deltaget i en kamp, som endte så uværdigt for sporten. Efter en lidenskabelig kamp forgreb pøbelen blandt tilskuerne sig på dommeren og søgte at slå ham ned, og kun energisk hjælp udefra reddede ham.

AGF vinder lodtrækningen, vælger at have solen i ryggen, der spilles ni mod ni, og præcis klokken 14.00 kan kampens dommer, lærer Hansen fra Kolding, fløjte op. Han har herefter lidt af hvert i vente.

AGF sidder på spillet i første halvleg, kommer frem til flere gode muligheder, men har - ifølge reporteren - svært ved at nedbryde hjemmeholdets kompakte defensiv. Til gengæld tilspiller Vejle sig et par kæmpe chancer på kontraangreb, men er ikke skarpe nok.

Morsomt er det ikke for de fremmødte århusianere at se på, skriver han i artiklen. Må det blive bedre efter pausen.

Det gør det ikke umiddelbart, for Vejle bringer sig foran med 1-0, og det begynder at blive rigtig træls at være århusianer:

Hess Petersen bliver sparket - med vilje - af en Vejle-spiller. Hess bliver båret ud, mens Vejlepøbelen håner ham og skælder dommer og århusianere ud.

Det ser sort ud for AGF, der i en periode spiller med otte mand, men Hess Petersen bliver klar igen, og kort efter bliver der begået straffespark på ham, som Folmer Petersen sikkert scorer på. Publikum er rasende, mener ikke, at der er straffespark, og humøret på anden side af kridtstregerne bliver ikke bedre, for gæsterne scorer to gange mere, mens hjemmeholdet tillader sig at brænde et straffespark.

Lærer Hansen fløjter kampen af, AGF vinder 3-1, og det kan det i forvejen optændte hjemmepublikum ikke helt kapere.

- Sejren er blevet dem berøvet i sidste øjeblik, og det er dommerens skyld, mener man. Dommeren, som "gav AGF de fleste frispark og et straffespark"; Dommeren, som "er betalt af AGF", skriver Stiftstidendes mand på pletten. Og videre:

Og i samme nu vælter folkemasserne ind på banen omkring dommeren og slår efter ham, og AGFerne får nogle knubs med på vejen.

AGF-spillerne forsøger forgæves at komme dommeren til hjælp, men forgæves, han jagtes rundt på banen af voksne mænd, bliver slået med stokke og bare næver, og først da politiet "langt om længe tager affære" får de gelejdet ham ind i klubhuset, i sikkerhed.

Et par hundrede fortsat ophidsede personer venter dog uden for huset. Flere af dem råber og truer med deres stokke. Vejles formand stiller sig op foran flokken og beder dem med rystende stemme om ikke at ødelægge klubbens renommé. Det hjælper ikke det store, for dommeren må ledsages fra stedet af betjente efterfulgt af "et hujende gadedrengekor".

Således endte AGFs sidste turneringskamp i år. Den blev en skandalekamp med hårdt og råt spil på banen og slagsmål efter kampen, og den gav Vejles publikum lejlighed til at demonstrere, at det i høj grad manglede ro og overlegenhed. Det bliver sikkert vanskeligt at få privatkampe efter dette, og mon ikke unionen også har under overvejelse at snakke lidt med Vejle om turneringskampene.

Nej, skriverkarlen fra nord er ikke imponeret. Men det var der såmænd ingen i det ganske land, der var.

I en anden århusiansk udgivelse hed det blandt andet: ...Vejleneserne brugte hårde midler for at heppe deres egne stormtropper, men herregud, enhver so er jo glad for sine grise. Men vi tager på det mest energiske afstand fra de gemenheder, der blev præsteret.

Horsens Avis skirver, at "det stærkt bypatriotiske Vejlepublikum har imidlertid arbejdet sig op til et sandt raseri, fordi dommeren stadig bremser vejlensernes unfair spil".

I Vejle Amts Folkeblad mener man nok, at det dømte straffespark til AGF var helt hen i vejret, men det påpeges også i skarpe vendinger på lederplan, at det ikke er første gang, at hjemmepublikummet træder ved siden af:

Vi aner ikke, om dommeren var partisk eller ej, men vi ved, at om han så hundrede gange havde favoriseret modparten, så var Vejlepublikummets optræden alligevel ganske utilladelig skandaløs. Fodboldspil er jo rigtignok noget af det, der for tiden kan sætte lidenskaberne mest i bevægelse, men der må være noget galt et eller andet sted, når sportsbegekstringen kan give sig udslag som i går og forøvrigt også ved tidligere lejligheder, hvor der har fundet skandaløse optrin sted på vor sportsplads.

Et par dage efter modtager AGF en skriftlig undskyldning fra Vejle Boldklubs bestyrelse, der beklager scenerne efter kampen og lover at "finde de skyldige og få dem behørigt afstraffet".

Til det skriver Århus Stiftstidende:

Det må derefter formodes, at AGF ikke i fremtiden kan have noget imod at spille i Vejle, specielt da denne by nu får et nyt stadion med gode afspærringsforhold.

AGF-angriber Patrick Mortensen scorer et af karrierens mest mærkværdige mål, da han for at råde bod på Vejles "usportslige" føringsmål efter dommerkast uhindret får lov til at løbe ned i den anden ende og bringe balance i regnskabet til 1-1. Vejle-målmand Thomas Hagelskjær bryder sig åbenlyst ikke om den beslutning. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Retten i Aarhus under pres: Corona og stigning i antal sager giver hovedbrud

Coronavirus

Live: Pfizer kan ikke levere - Danmark får 100.000 færre doser i første kvartal

Debat

Kvindemuseets formand: Debatten bekræfter os i behovet for udvikling

Alarm 112

Høj hastighed, ulovlige overhalinger, venstre om helleanlæg og kørsel over for rødt: - Vi ser det hele, siger politikommissær

Annonce