Annonce
Debat

Når de unge bliver mødt, kommer de videre: Derfor har daghøjskolerne stadig en rolle at spille

"Daghøjskolerne kan ’noget’, som får de unge videre i uddannelsessystemet, i job, men ikke mindst videre i livet. Et ’noget’, som kan være svært at måle, men som uddannelsesforskningen godt kan dokumentere," skriver Maria Jensen. Tegning: Jens Nex

Ved indgangen til Kompetencehuset samles en blandet flok unge og ansatte om musikholdets morgensang. Her sidder et par unge for første gang, én af dem har altid lavet techno, men har netop kastet sig ud i at spille guitar foran ‘publikum’.

Jeg blev også denne gang rørt, idet unge bevæger sig ud på gyngende grund og lykkes i, ikke blot deres eget projekt, men i at være rollemodel for andre unge. Flere går derfra med mod på det, som er svært, som hidtil ikke er lykkedes, med viden om, at der findes trygge rum, hvor man kan være den, man er, øve sig og kvaje sig.

Er Aarhus Kommunes strubegreb på daghøjskoleområdet et udtryk for en lokal prioritering eller en national retning og tænkning indenfor ungdomsuddannelse og beskæftigelse? Denne kronik skrives i håb om, at politikerne, ikke bare i Aarhus Kommune, men også på Christiansborg vil tage indlæggets perspektiver til eftertanke og gentænke beslutningen og samarbejdet med daghøjskolerne!

Annonce

Daghøjskolerne kan ’noget’, som får de unge videre i uddannelsessystemet, i job, men ikke mindst videre i livet. Et ’noget’, som kan være svært at måle, men som uddannelsesforskningen godt kan dokumentere.

Vi ved, at udsathed i ungdomslivet bliver til i et krydsfelt af forandringer. Når strukturelle og kulturelle forandringer utilsigtet spiller sammen på en måde, så pres og fokus på den enkelte unge og dennes formåen øges. For eksempel opstår udsathed, når uddannelsesinstitutioner og velfærdssystemet i stigende grad har fokus på fremdrift, skærer i ydelser, stiller skærpede krav, og at arbejdsmarkedet samtidigt forandrer sig.


Aarhus Kommunes nedskæring på daghøjskolerne bevirker, at en helt afgørende aktør i bekæmpelsen af udsathed og ‘ungdomsvildrede’ trues i knæ.


Dertil opstår udsathed, fordi unge navigerer alene og på sociale medier, og fordi de unge selv og samfundet i stigende grad forstår deres udfordringer i psykiatriske og diagnostiske termer. Vi ved altså, at udsathed i ungdomslivet opstår i et komplekst felt med sammenvævede udfordringer.

Uddannelsesforskningen dokumenterer både kvalitativt og kvantitativt, at højskolernes møde med de unge tilfredsstiller tre grundlæggende psykologiske behov; at være del af et fællesskab, at føle sig kompetent og at føle, at man har indflydelse og autonomi i eget liv – elementer, der hjælper de unge videre i livet. For eksempel ses det, at 77,7 procent af de unge, som er startet på højskole i 2011, i august 2012 er i gang med uddannelse, mens 7,1 procent er i arbejde. Dertil, at de unge starter på eller vender tilbage til erhvervsuddannelser.

Aarhus Kommunes nedskæring på daghøjskolerne bevirker, at en helt afgørende aktør i bekæmpelsen af udsathed og ‘ungdomsvildrede’ trues i knæ og forskningen ignoreres. Det kan vi ikke, hverken i medmenneskelig eller samfundsøkonomisk forstand, tillade os!

Som underviser på daghøjskole har jeg set, at unge i fællesskaber arbejder med deres individuelle udfordringer på måder, jeg slet ikke pædagogisk har fantasi til at finde på. De giver hinanden noget, ingen underviser, konsulent eller sagsbehandler kan. I relationerne til andre unge og personale komplimenterer og understøttes en ligeværdig spejling og derpå accept af egen formåen, som giver ro til at træffe holdbare uddannelses- og jobvalg for fremtiden.

Fællesskabet virker således, at individuelle problemer bliver fælles og dermed lettere at bære. Vejledningsformen på daghøjskolerne handler om den unges samlede situation og ikke blot uddannelse, den er tillige ikke begrænset af tid og rum, som ved en konsulentaftale kl. 14 onsdag eftermiddag. Dette relations arbejde tager TID. Tallene viser, at tiden er givet godt ud!

Daghøjskolerne giver de unge modet og kompetencen til at mærke efter og bruge deres stemme. Inspireret af journalist Sebastian Gjerding fristes jeg til at spørge; er de unge blevet det aldrende samfunds tabere!? Der ér ungestemmer rundt omkring, men store initiativer til at organisere de unges stemmer er ikke lykkes. De seneste årtiers reformer har en slagside, der ikke kommer de unge til gode. De unges stemme mangler og bruges ikke i evalueringsindsatsen af tilbud.

Marginaliseringen af daghøjskolerne er ikke et nyt fænomen, men har været en tendens længe.

Perspektiverende fristes jeg derfor til at spørge politikerne; Hvad sker der, hvis vi taler om - og forstår unge med andre termer? Kan man forestille sig de bevæger sig i andre tempi end ‘voksne’? At de skiftevis stagnerer, spurter fremad, pauserer på måder, vi slet ikke har blik for?

Hvad hvis vi udfordrer tidens allestedsnærværende sandheder om ‘fremdrift’ - hvad hvis vi laver uddannelse- og tilrettelæggelsesformer derefter, hvor motivation agerer, og vurdering og krav falder i baggrunden, hvor indbygget tillid operationaliseres og forpligtende fællesskaber styrer?

Hvad hvis vi tænker daghøjskolerne ind som essentielle uddannelsesaktører til unge, lidt a la efterskolerne? En reel Daghøjskolepolitik? Hvad ville der ske, hvis vi lagde det politiske tunnelsyn til side og ikke så inklusion på arbejdsmarkedet som den hellige gral med snævre syn på kvalifikation som styringsparameter på unges bidrag til samfundsøkonomien?

Hvad så nu? Svaret på spørgsmålene findes allerede! Daghøjskoler - og lignende krogede veje til trivsel, uddannelse og forankring på jobmarkedet for unge, som ikke bevæger sig lineært i livet.

Det krævede i sin tid politisk velvilje og opbakning, at daghøjskolerne blev en reel skoleform - tiden er inde til ny politisk velvilje, som beror på den forskning, der eksisterer om ungdomslivet, og den ansvarlighed, der kræves for at lave bæredygtige løsninger i vores ungdoms uddannelsespolitiske felt. Kun således kan vi vinde den tillid hos de unge, som det kræver, at de vil give os noget tilbage, når vi uundgåeligt står med demografiske udfordringer med behov for styrke i samfundets ‘ungdomsfundament’.

Aarhus Kommune - skal strubebegrebet om daghøjskolerne i Aarhus forstås således, at I har brug for klar retning fra Christiansborg omkring prioriteringen af de økonomiske midler?

Vi har brug for hver og én ung, vi har brug for at vinde deres tillid og styrke! Daghøjskolerne kan vi slet ikke undvære til at løfte den helt afgørende samfundsopgave!

Annonce
Aarhus For abonnenter

Ramt af Parkinson: Marianne og Peter bokser for at forlænge livskvaliteten

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Antal indlagte når højeste niveau i en måned

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

Pernilles livsdrøm forsvandt: Nu har hun fundet melodien i det skønneste, lille byhus i Ebeltoft

Byudvikling For abonnenter

Beboerprotester hjalp: Fem lokalområder skal alligevel ikke have nye parcelhuse

Alarm 112

Voldsom brand i villa: Overetagen er helt væk

Alarm 112

Fodgænger ramt af bil i område med stort biltræf

Sport

Deja-vu for Skanderborg Aarhus: Fem mål til forskel i Silkeborg

Aarhus For abonnenter

Fra rundkørsel til cafétorv: Filmfotograf fra Frederiksbjerg vil skabe sydlandsk stemning på central kirkeplads

Debat

Stiften mener: Bliv ved med at drømme om forandring og fornyelse i Aarhus

Aarhus

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aarhus

Se dig godt for: Elbilsejere risikerer p-bøde, når de vil parkere gratis i Aarhus

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Danmark For abonnenter

Kendisser på stemmesedlen har en fordel, men ingen nem genvej til valg

Aarhus For abonnenter

Pludselig en dag startede Banedanmark den store motorsav:  - Nu er det som at have et tog kørende i baghaven

AGF

Stortalent sikrede point for AGF's U19-drenge: Lynede i debut

Annonce