Annonce
Debat

Når der går mode i byplanlægning

Aarhus Havn ? nu med tårnhøje betonbjerge, et enkelt strandet isbjerg og dybe canyons til trafik.

Nede midt i Aarhus, hvor Frederiksgade krydser det gamle vadested, Immervad, ved åen, står en mand med en rusten cykel. Det er Jan Ballings skulptur af borgmester (1958-71) Bernhard Jensen, som ene mand gik imod tiden i 60erne og forhindrede en motortrafikvej gennem midtbyen. Derfor kan han glæde sig over den intakte middelalderlige midtby »latinerkvarteret« med den nyåbnede Aarhus Å og cafélivet. Mens Odense må græde over, at de kun lige skånede H.C. Andersens Hus, men ellers uopretteligt ødelagde deres gamle bymidte.

Annonce

Aarhus Å danner en grøn kile fra Brabrand-søen ind gennem den lave midtby, hvor Aarhus Domkirke tårner sig op mod himlen. Nu er den sidste stump af åen ved at blive åbnet, efter overdækningen af Åboulevarden i 1920erne til glæde for bilismen.

Men det er galt nede ved åens munding: To lidt ældre højhuse tårner sig op, og nu har de fået selskab. Kystvejen er nu blevet til bunden af en canyon, mellem den før så smukke bymur af huse, der kantede latinerkvarteret mod øst og de nye højhuse. Trafikanterne kunne før se langt ud over skibe, kraner, hav og himmel helt til Mols. Men nu er udblikket lukket af Multimediehuset/bibliotek, Navitas/søfartsskoler og Bestsellers skyskraber. Byplanlægningsmantraet hedder nemlig nu fortætning, dvs. at der bygges tæt, højt og såkaldt bæredygtigt inde i byens centrum, så har vi nemlig råd til kollektiv transport, så vi kan komme ud til de grønne områder.

Der er dejlige planer om grønne kiler hele vejen rundt om byen, med undtagelse af havneområdet. Skovene danner jo heldigvis smukke grønne kiler både fra nord og syd ind mod byens centrum. Disse kunne trækkes endnu længere ind fra begge sider i de endnu ikke bebyggede havneområder foran Skovvejen, Kystvejen, Spanien og Strandvejen.

Fortætningen er jo skabt i reaktion mod de vidtstrakte villaforstæder, som er byplanmæssigt umoderne. Men derfor kunne man måske godt tænke på arkitektonisk kvalitet og bevare de eksisterende herlighedsværdier: Hvorfor kunne søfartsskolen og Bestseller ikke have ligget lidt længere ude på betonøen, der med sine boligskyskrabere allerede danner en mur mod havet?

Hvorfor kunne vi ikke have fået en havnepark, a la »Superkilen« på Nørrebro, langs Kystvejens smukke bymur med badeanstalter, cafeer, grønne områder, udsigtsbænke til os gamle, trænings- og parkourbaner m.m. Alt ovenpå en nedgravet parkeringskælder, der kunne servicere midtbyen?

Og HVORFOR, HVORFOR, HVORFOR fremturer Teknisk Forvaltning nu med en lignende byplanmæssig fadæse videre op langs Skovvejens smukke gamle huse? Nu skal der bygges seks punkthuse ovenpå en fem meter høj parkeringsetage/jernbanetunnel/adgangsvej, et i alt 17 meter højt boligbyggeri. Læg det dog ud på betonørkenøen, og anlæg langs Skovvejen den grønne kile, som tidligere var planlagt ind langs den gamle cykelsti til Risskov, som foreslået her i avisen 24. marts af arkitekt Christina Toxværd (se hendes illustration herover, red.). Højhusbyggeriet langs Kystvejen er en byplanfadæse.

Netop på Skovvejen kan vi stadig se og lugte, at Aarhus er en havneby med havspejl, skibsmaster, kraner, færger og en vældig østhimmel.

Godt, at du ikke kan se det, Bernhard Jensen, fra din smukke plads ved åen. Til gengæld er du blevet hædret med Bernhardt Jensens Boulevard derude på betonøen: En lang lige gade tegnet med en lineal, omgivet af ensartede højhuse bygget af industrielle moduler. En ironisk modsætning til de små krumme gader kantet af lave individuelt håndmurede huse, som den gamle cyklende borgmester kæmpede for at bevare.

Lad os håbe, at byrådets politikere ligesom Bernhard Jensen tør gå mod tiden og stoppe denne byplansfadæse med højhuse, der ganske unødvendigt kvæler vores smukke gamle bys facade mod havnen og lukker for udblik til havet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Bedre neurorehabilitering eller besparelse?

I næste uge skal Region Midtjyllands hospitalsudvalg og udvalg for nære sundhedstilbud igen tage stilling til et forslag om at flytte neurorehabilitering fra Horsens og Randers til Aarhus. Som næstformand i udvalget for nære sundhedstilbud har jeg naturligvis fulgt sagen tæt, for netop spørgsmålet om nærhed og kvalitet i behandlingen betyder meget for Alternativet. Fagligt er der både fordele og ulemper ved at samle neurorehabiliteringen i Aarhus. En samling i Aarhus vil fjerne behovet for overflytning mellem hospitalerne, og det giver mulighed for større specialisering. Desuden vil der også være fordele alene i placeringen tæt ved neurologien. Til gengæld kan placeringen længere væk fra patienternes hjem give mindre støtte fra patienternes pårørende. Der er næppe tvivl om, at fordelene trods alt overstiger ulemperne, og samlingen dermed vil være et kvalitetsmæssigt løft af neurorehabiliteringen. Der er til gengæld heller ikke tvivl om, at det giver en større udgift, end den nuværende løsning. Hvis vi skal lave ændringen, skal vi derfor være klar til at betale mere for det. I den nuværende indstilling skal ændringen finansieres af andre besparelser på de tre hospitaler. Det er ikke i orden! Alternativet kan derfor kun støtte forslaget om at flytte neurorehabiliteringen fra Horsens og Randers til Aarhus, hvis vi kan finde pengene til merudgiften uden at de tre hospitaler skal lave kompenserende besparelser.

Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Annonce