Annonce
Østjylland

Når en rekordstor sten åbner porten til fortiden

Nationalpark Mols Bjerges folk fandt i denne uge den hidtil største sten i naturområdet. Det skete på et rev i Kalø Vig, hvor sæler og skarv var med til at dele begejstringen for en gigant på 54 ton.

Den venter derude.

Annonce

Som en urokkelig prik i horisonten reflekterer den enorme sten sollyset, der slår smut over de blide krusninger på Kalø Vig og ind i Nappedam Havn nær Rønde.

Kristian Herget starter påhængsmotoren. Med rolige bevægelser styrer friluftskoordinatoren fra Nationalpark Mols Bjerge den lille båd ud fra havnen, og det går mod syd. Det er torsdag i denne uge, og fem minutters sejlads væk venter et fritlagt rev med den enorme Rønsten.

I båden er der også biolog Jens Reddersen fra nationalparken og Jørn Thomasen fra IF Mols Havkajak. Den ivrige roer har tilmeldt stenen til en konkurrence, som Nationalpark Mols Bjerge er ved at afslutte. Den handler om at finde nationalparkens største sten.

»Jeg har flere gange sejlet forbi stenen. Den er kæmpestor og må være et godt bud på en vinder,« siger Jørn Thomasen fra Vrinners.

Edderfugle drøner lavt over vandet. Båden kommer hurtigt nærmere det rev, som er vært for Rønsten. Jens Reddersen kniber øjnene sammen. Stenen begynder langsomt at tage form, mens et par spættede sæler nysgerrigt følger scenariet i sikker afstand til de uventede gæster.

Båden skraber knagende havbunden. Kristian Herget indtager revet, og resten af selskabet følger hurtigt efter. Waders er standardudstyr. Kun Jens Reddersen tager chancen og sætter lid til sine langskaftede grønne gummistøvler.

På det solbeskinnede rev finder holdet fra nationalparken tommestokken frem. De sidste skridt mod Rønsten tages i repektfuld ro for det store naturvidunder. Derefter får begejsringen frit løb.

»Den sten er virkelig stor. Vi har vidst, at den er herude. Men der er aldrig lavet opmålinger eller undersøgelser af stenen. Hold da op. Det er på høje tid,« siger Jens Reddersen.

Naturvejlederen tager en gåtur rundt om stenen. Undervejs når vandet op til knæene, og gummistøvlerne fyldes med vand. Men det ser ikke ud til at genere Jens Reddersen.

En flok skarver holder øje med den lille gruppe mennesker ved Rønsten. Hvide striber og efterladenskaber på stenen vidner om, at fuglene plejer at bruge den som både udkigspost og toilet.

Tommestokken kommer frem. Jens Reddersen måler, lægger sammen og trækker fra. Slutfacit står klart.

»Den vejer 54 ton. Det er dobbelt så meget, som den hidtil største sten i konkurrencen. Tænk at Rønsten er skubbet til Kalø af is fra Sverige, Finland eller Norge under istiden. Den strandede her, da isen ikke kunne komme videre ved mødet med land,« forklarer Jens Reddersen.

Folkene fra nationalparken begynder at granske strukturerne i stenen. Med Kalø Slotsruin i baggrunden ser de efter kendetegn, som definerer stentypen.

Efter et par minutter er en teori ved at tage form. Jens Reddersen fremtryller en tysk håndbog, som viser rundt i stenenes mysterier. Hurtigt bliver konklusionen klar. Rønsten er Lemland-granit. En type granit som isen har skubbet fra Sverige til Danmark.

»Den slags granit er sjælden i Danmark. Rønsten er et godt eksempel på, at sten virkelig fortæller en historie. Oprindeligt bød Danmark kun på kridtsten og flintesten. Alle andre sten er kommet hertil ved istiderne, og deres tilstedværelse og placeringer forklarer meget om landskabets udformning og det Danmark, som vi kender i dag. De er uforgængelige vidensbyrd,« understreger Jens Reddersen.

Et kvarter senere er besøget på revet slut. Kristian Herget styrer båden retur til Nappedam Havn, og holdet fra nationalparken har fået en ny favorit i dysten om den største sten i naturområdet på Syddjursland.

For Nationalpark Mols Bjerge er det vigtigt, at sten med fortællinger bliver en del af områdets udtryk. Derfor er der åbnet for, at nationalparken vil betale for flytninger af vigtige sten.

»Det kan eksempelvis være hos en jordejer, hvor en sten kan få en anden placering til glæde for flere,« fortæller Jens Reddersen.

Båden tøffer roligt ind i havnen. Rønsten er igen forvandlet til en miniput under den blå himmel i horisonten.

»Jeg sagde jo, at den sten er stor,« griner Jørn Thomasen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Århusiansk syrienkriger anholdt ved ankomst til Danmark

Læserbrev

Læserbrev: Socialdemokratiet vil gerne være med

Socialdemokratiet ønsker naturligvis at være med til at præge udviklingen i Odder Kommune. Derfor er vi også næsten hvert år med i budgetforlig. Desværre ikke i år. Det, der skiller, er især grønthøstermetoden forklædt som "hverdagseffektiviseringer", manglende satsning på grøn og bæredygtig udvikling og detailstyring på fagområderne. Med detaljerede retningslinjer og puljer udstråler budgetforliget desværre mistillid til medarbejderne. Det er New Public Management og djøfisering, når det er værst. Hverdagseffektiviseringerne, puljerne og flere eksempler på beslutninger, der ikke føres ud i livet, tegner et billede af en kommune, der er ved at gå i stå. Politikere, der ikke tager ansvar for udviklingsretningen. Og ikke tager ansvar for at rette økonomien op i tide. Ved sidste års budgetlægning blev det vedtaget, at der skulle udarbejdes et udviklingskatalog over mulige smarte investeringer/besparelser. Det er ikke udarbejdet. Ved 2. behandling af budgettet argumenterede borgmesteren for, at der ikke er afsat nye penge til energibesparende foranstaltninger, fordi penge i sidste års budget ikke er brugt. Eksempler blandt flere på manglende tempo og vilje til at udføre byrådets beslutninger. Det hjælper ikke at give forvaltningen skylden, ansvaret ligger entydigt hos borgmesteren. Manglerne i forhold til grøn og bæredygtig udvikling har fået mindre opmærksomhed. Lone Jakobi trak forskellen op således: "Sølle halvanden millioner kroner har I fundet til grøn og bæredygtig omstilling i Odder Kommune - over fire år! (...) Men derfra, da finder I ingenting. Som i absolut ingenting. Og I stopper endda det vigtige arbejde med energirenoveringer." Til sammenligning har Socialdemokratiet i sit budgetforslag fundet otte millioner kroner. Socialdemokratiet vil gerne tilbage til samarbejde over midten. Men det forudsætter, at borgmesteren leverer på byrådets beslutninger og herunder ikke mindst det omstillingskatalog, som også hans forligspartnere har bestilt. Der er brug for seriøs prioritering og handling, hvis vi skal rette op på både økonomi og kernevelfærd og samtidig bidrage til en grøn og bæredygtig udvikling.

AGF

Målfest, sejr og ny optimisme: Her er hele dækningen af AGF-Sønderjyske

Annonce