Annonce
Horsens

Når far eller mor dør: I børnesorggruppen taler man om det, der gør ondt

Hver anden mandag mødes otte børn, som har det til fælles, at de har mistet deres mor eller far. Sammen med tre frivillige udgør de Sund Bys børnesorggruppe for 7-12-årige. Fra venstre ses Malthe Aarglund Nielsen, 10 år, Gustav Nørum Bie, 10 år, Thea Lykke Mikkelsen, 13 år, frivillig Hans Hermansen, frivillig Ulla Wessel, Matilde Dagmar Vibjerg, 8 år og Frederik, 10 år. Foto: Søren E. Alwan
Det gør ondt, når mor eller far dør. Men i Horsens mødes en flok børn i en sorggruppe, lige netop for at snakke om alt det, der gør ondt, og det hjælper.

Horsens: Hver anden mandag mødes otte børn i en stor hvid bygning lidt trukket tilbage fra Kildegade, som den ligger på. De spiser æblebåde og knasende knækbrød, drikker vand af plastickopper, og så taler de om døden.

Børnene og tre frivillige udgør Sund Bys børnesorggruppe for 7-12-åriger, som har mistet deres mor eller far. Antallet ligger nogenlunde støt på omkring otte børn i gruppen. Nogle stopper, andre kommer til, og man kan gå i gruppen lige så længe, man vil.

- Vi begynder med at sidde ved bordet. Her er vi sammen om at have mistet. Alle børnene her har mistet en far eller en mor, og det er svært at tale om. Derfor starter vi med at komme ind i sorgens rum og begynde at mærke, at far og mor ikke er her. Børn går lettere ind og ud af det rum end voksne.

Sådan beskriver Niels Christian Skou et helt almindeligt møde i sorggruppen, som han været en af de frivillige ledere af i tre år.

Og det er lige præcis det, som børnene er i gang med at samles om denne regnvåde mandag aften i november.

Annonce

Børn i sorg

Der er ikke nogen entydige tendenser i, hvor mange børn der hvert år mister en forælder i Horsens Kommune. I 2018 mistede 36 børn i Horsens Kommune en forælder, i 2017 var tallet 19, og i 2009 var det 36.

På landsplan er der et fald i antallet af børn, som har mistet en forælder over de seneste 10 år - fra 2310 børn i 2009 til 1664 i 2018 - og hos Det Nationale Sorgcenter mener man, at faldet blandt andet kan skyldes, at behandlinger for livstruende sygdomme bliver bedre.

Inden for de seneste 10 år har 29,5 Horsens-børn i gennemsnit mistet en forælder. Og for de børn er der hjælp at hente i kommunen. Både Kræftens Bekæmpelse og flere kirker har tilbud, og i Sund By findes en lang række tilbud til børn i sorg. For at komme med i en sorggruppe skal man henvende sig via telefon 76 29 36 75, mail sundby@horsens.dk eller komme ind forbi.

Sund By har lige nu følgende grupper:

Børn i alderen 7-12 år, der har mistet en mor eller far, unge i alderen 13-17 år, der har mistet en mor eller far og en gruppe for forældre til børn i sorg. Der bliver kontinuerligt oprettet nye grupper, blandt andet kommer der i det nye år en gruppe for børn i alderen 8-13 år, som har alvorligt syge forældre.

Derudover har Sund By et stærkt netværk med andre aktører, som også arbejder med sorggrupper. Og kommer man med en henvendelse, vil man blive hjulpet videre, hvis der ikke umiddelbart er en gruppe, som passer i Sund By.

Kilde: Danmarks Statistik, Sund By og Det Nationale Sorgcenter

- Vi spørger, om det der er svært

10-årige Gustav er ved at tænde fyrfadslysene på bordet, og én efter én dumper børnene ind. I vinterstøvler med jakker finder de stille deres pladser, og der sænker sig en næsten andægtig stemning over rummet.

- Vi spørger ind til, hvorfor børnene er her. De fortæller deres historie igen og igen, og gentagelsen gør, at de bliver fortrolige med deres egen historie - og hvis nogen har svært ved at fortælle, gør vi det for dem, lyder det fra Hans Hermansen, der ligesom Niels Christian Skou har været frivillig leder af sorggruppen i tre år.

Én efter én fortæller børnene, hvorfor lige netop de er med i gruppen.

- Min far er død. Han døde, da jeg var otte år, lyder det fra ni-årige Mikkel Kristensen, der ligesom de andre børn i gruppen er rykket tættere på bordet og gået ombord i bananskiver og rosiner.

- Det kan faktisk være svært for voksne at bære børnenes sorg, men man skal aldrig være bange for at stille de svære spørgsmål eller være bange for at gøre børnene kede af det. For når de har mistet en forælder, kan de ikke blive mere kede af det. Det kan ikke være mere forfærdeligt, lyder det fra sorggruppens senest tilkomne frivillige leder, Ulla Wessel.

- Det er vigtigt, at vi voksne tør berøre de svære følelser. Vi har efterhånden et samfund, hvor vi ikke tør spørge, fordi svaret er svært at rumme for os som voksne. Men vi skal ikke være bange for at snakke om de ting, der er svære, siger hun.

Leg er vigtig

Mens støvregnen daler ned, og mørket efterhånden helt har omsluttet det hvide hus, deler børnene på skift deres historie, deres tanker og deres sorg med hinanden - bevægende og trygt i sorgens rum. Der er plads til fordybelse og svære spørgsmål.

Efter en time er det slut. Og børn skal være børn igen - de skal lege og grine.

- Vi slutter hvert møde af med at gå ned i hallen nedenunder og spille bold eller lege tagfat eller lignende. Det er en dejlig måde gå ud af sorgens rum igen. Der kommer gode grin ud af det, og børnene lærer hinanden at kende gennem legen, lyder det fra Ulla Wessel.

10-årige Frederik er helt enig i, at lige præcis den halve legetime er noget af det bedste.

- Jeg kan allerbedst lige at lege mørkeleg, det er sjovt, siger han fra sin bordende, og det er Mikkel Kristensen enig i.

- Jeg kan også bedst lide mørkeleg, istemmer han, inden han drøner ud af sorgens rum og ned i hallen for at lege.

Børnesorggruppen hører til under Sund By, som har i alt fire sorggrupper i Horsens, hvoraf tre er for børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bevidst påkørsel og knivstikkeri: 22-årig overfaldet af flere mænd

Leder For abonnenter

En opvisning i socialdemokratiske valgløfter

Da Helle Thorning-Schmidt i 2011 tiltrådte som Danmarks første kvindelige statsminister, blev det hurtigt klart, at det reelt var de radikale, der sad på magten, mens stort set ingen af hendes socialdemokratiske mærkesager og valgløfter blev gennemført. Da landets næste kvindelige statsminister, Mette Frederiksen, mandag kunne præsentere sin første finanslov, var det det stik modsatte - en opvisning i hvordan man sætter sig på magten og gennemfører sine valgløfter, mens det radikale støtteparti blev kørt helt over. Anført af tidligere Aarhus-borgmester finansminister Nicolai Wammen lykkedes det at få lavet ikke alene en af de rødeste finanslove meget længe set. Der er samtidig fundet plads til at kunne gennemføre rigtig mange af de socialistiske løfter, som vælgerne blev stillet i udsigt op forud for valget i sommer. Godt nok er det helt store valgløfte om tidlig tilbagetrækning til de fysisk nedslidte endnu ikke gennemført, men rigtig mange af de øvrige løfter er faktisk. Ikke mindst fik psykiatrien et meget længe ventet løft. I årevis har området været forbigået og kraftigt underprioriteret, og derfor var det også helt på sin plads, at Wammen levede op til løfterne fra valgkampen og sikrede midler til en af vores samfunds mest udsatte grupper. Der er stadig plads til forbedring, men finansloven var på det punkt et skridt i den rigtige retning. Til gengæld må det være mere end svært for den radikale leder Morten Østergaard at kigge sine vælgere i øjnene i disse dage. Socialdemokraterne gav enkelte indrømmelser på indvandrerpolitikken, men ellers bankede Wammen for alvor de radikale på plads, og radikale vælgere må med skuffelse konstatere, at dagene, hvor partiet via Margrethe Vestagers ledelse styrede Danmark, endegyldigt er forbi. I hvert fald er det umuligt at se radikale aftryk på den økonomiske del af finansloven, som til gengæld desværre må skabe jubel hos SF og Enhedslisten. For endnu en gang er den socialistiske misundelsespolitik og mærkesager slået igennem for fuld kraft med ekstra arveafgift og øget offentligt forbrug. Radikale har ellers gentagne gange langet ud efter borgerlige regeringer og specielt støttepartiet Dansk Folkeparti, som er blevet beskyldt for at se stort på alt andet indvandringspolitikken, men det er lige præcis det samme, man med rette nu kan beskylde det tidligere borgerlige midterparti for. Det virker i hvert fald som om, at Morten Østergaard har givet køb på alle økonomiske ønsker for at få små indrømmelser på spørgsmål om indvandring. Det er stærkt bekymrende, for Østergaard burde have været garanten for, at den røde regering økonomisk blev trukket i retning af midten. Det blev den på ingen måde, og derfor fik vi den rødeste finanslov i mange år. Den er blottet for jobskabende initiativer og hensyn til erhvervslivet men til gengæld med en regering, der bruger stort set hele det økonomiske råderum i et hug. Det giver øget velfærd på kort sigt men kan på længere sigt blive en meget dyr fornøjelse.

112

Spottede fællestræk ved villaindbrud: Tre mænd fra Aarhus idømt flere års fængsel

Annonce