Annonce
Kultur

Når krusedullen bliver kunst

30-årige Sif Ankergård bruger sproget som afsæt for sine skulpturelle kruseduller. Hun har tidligere studeret i Amsterdam og opholdt sig i Berlin og er i øjeblikket i færd med at færdiggøre en master-uddannelse på Kunst og designhøjskolen i Bergen. Foto: Kim Haugaard.

30-årige Sif Ankergård får sin danske debut med sit skulpturbidrag til ny udstilling i Kunsthal Aarhus.

Vi kender det allesammen. Vi sidder og taler i telefon, i et kedeligt møde eller i egne tanker, og imens lever hånden med kuglepennen sit tilsyneladende helt eget liv. Resultatet bliver i mange tilfælde bare en ubetydelig eller ubehjælpelig krusedulle, som efter en kort levetid på papiret ender sine dage i skraldespanden.

Annonce

Men nu kommer krusedullen til ny ære og værdighed. Det sker i Kunsthal Aarhus fra 28. juni, hvor man kan opleve udstillingen »Nervous Systems - Languages Of Wonder and Denial«. Det er den danske men i Bergen bosatte 30-årige kunstner Sif Ankergård, der har sat sig for at ophøje krusedullen til kunst.

»Nervous Systems - Languages Of Wonder & Denial«

Kunsthal Aaarhus J. M. Mørks Gade 13 28. juni - 3. august 2014

Læs mere her.

Da avisen tirsdag formiddag lægger vejen forbi kunsthallen er hun med stiksav i fuld gang med at forvandle en mdf-træplade til en krusedulle-skulptur i menneskestørrelse og bredde. Også det viser sig at have en pointe.

»Jeg skal kunne nå ud i alle hjørner. Skulpturen bliver på den måde et udtryk for min egen krop og dens begrænsninger. Jeg arbejder mig så at sige ind i krusedullen som kropslig handling,« siger Sif Ankergård, der med udsigten til en kop kaffe lader sig lokke væk fra støv og spåner og udenfor i solskinnet.

Overser de små ting

At hun har valgt at kaste sig over netop krusedullen skyldes blandt andet, at den kan synes meningsløs eller irrelevant.

»Derfor ligger der også et slags politisk budskab i, at jeg gør den til »helten«, og i at jeg bruger et halvt år på at beskæftige mig med den. Krusedullen er en slags undvigelse fra det, vi normalt tillægger betydning. Deri ligger også et budskab om, at vi måske generelt overser de små ting i tilværelsen,« tilføjer hun.

At Sif Ankergård, endnu inden hun har færdiggjort sin master, har fundet vej til den kuraterede udstilling i Aarhus skyldes, at hun på Kunst- og designhøjskolen i Bergen mødte den ene af udstillingens kuratorer, den norske men i England bosiddende Fatima Hellberg.

»Hun var gæstelærer på skolen og fik i den forbindelse et indblik i, hvad jeg beskæftiger mig med. Jeg var meget glad for at få en invitation til det, der bliver min debut i Danmark, » siger Sif Ankergård, der kun har én anden udstilling i Bergen bag sig. Sin bachelor har hun taget i Amsterdam, og hun regner ikke med at forlade Bergen, hvor hun har opbygget et netværk, når hun om et års tid er færdig med sin uddannelse.

Skriver sig et rum

Det var under et ophold i Berlin i 2011, at hun blev sporet ind på ord og tekst som inspirationskilde for sin kunst.

»Jeg blev fascineret af det at skrive og arbejde med sprog og det at skabe et fysisk rum inde i teksten, hvor det er muligt at skabe kombinationer og sammenstillinger af ting, som ellers ikke ville kunne mødes i den virkelige verden.

Men hvorfor så ikke digte eller skrive romaner?

»Fordi jeg samtidig har interessen for det fysiske og formen. Så der er nok tale om et både og. Som kunstner behøver man jo ikke at definere eller sætte begrænsninger for sig selv. Men jeg skriver mig et rum, som jeg kan skabe i,« forklarer Sif Ankergård, hvis krusedulle er ledsaget af en tekst eller fortælling skrevet på engelsk, der forklarer, hvorfor resultatet er blevet lige præcis en krusedulle.

»Jeg bliver undervist på engelsk, er vant til at kommunikere på engelsk og er faktisk også begyndt at tænke på engelsk. Så jeg har det bedst med at udtrykke mig på engelsk, og så ligger der også en frihed i at udtrykke sig på sit 2. eller 3. sprog. Jeg har det som om, at jeg skal være mere ærlig, når jeg udtrykker mig på dansk. Engelsk giver mig mulighed for at gå længere og prøve grænser af for sproget,« lyder forklaringen.

Kropsperformance

Sif Ankergårds krusedulle indgår i en udstilling med bidrag fra kunstnere fra flere lande, der alle tager afsæt i sproget, det være sig det skrevne eller det kropslige, og som stiller spørgsmål som: Hvad sker der, når sprog når grænsen for dets formåen? Hvad er forholdet mellem sprog og krop? Kan et subjektivt sprog bevæge andre og hvordan? Udstillingen består af skulptur, videoinstallationer, tekst, lyd og musik, og i forbindelse med åbningen kan man opleve kropsperformance udført af Patrick Coyle og Alex Cechetti.

Joasia Krysa, leder af Kunsthal Aarhus, glæder sig til at se resultatet af kunstnernes og kuratorernes fælles anstrengelser.

»Jeg bliver sikkert ligeså overrasket som alle andre. Og det glæder jeg mig til,« siger Joasia Krysa, der ikke blander sig i de enkelte udstillinger under den fælles paraply, som hun har døbt »Systemics« og som har opnået en statsstøtte på et par millioner kroner.

»Der findes ikke mange steder som Kunsthal Aarhus i Danmark, og derfor er det vigtigt, at vi giver både unge kuratorer og talentfulde kunstnere mulighed for at udfolde sig i et samarbejde. For hvordan skal de ellers få mulighed for at udvikle sig? spørger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byrådet skal gøre det meget nemmere at være bilist i Aarhus

På mange punkter er jeg enig med Ole Christiansen (der skrev læserbrevet ”Byrådet må gøre det mere besværligt at være bilist i midtbyen” lørdag 15. februar, red.): Biler, der holder stille, forurener meget – men det gør de selvsamme biler også, når de holder i kø, og det sker hver morgen, og ligeså om eftermiddagen, fordi vores infrastruktur ikke er god nok på vores indfaldsveje og i den indre by. Jeg prøvede det selv forleden dag ved Nørreport-krydset. Jeg var så uheldig, at der skulle passere tre letbanetog, og det tog tre minutter og 25 sekunder. Det var over grænsen på tre minutter, som man mener, er maks.-grænsen for, hvor lang tid man må have sin bil til at gå i tomgang. Den grænse kunne nemt sættes ned til et minut, undtagen hvis man holder for rødt lys eller venter på letbanen. Vedr. CO2-forurening er jeg enig med Ole Christiansen i, at det skal vi gøre noget ved, men det løser sig selv, når vores bilpark kommer over på el. Vores dieselbusser skal fra 2027 være udskiftet til elbusser. Og kommunens egen bilpark kommer også over på el. Om road-pricing er en god ide, er jeg ikke sikker på, men derimod skal vi have lavet store parkeringsanlæg ved vores indfaldsveje, hvorfra der skal køre shuttle-busser ind til indre by. Det ville få mange biler ud af byen. Og så skal vi gøre det gratis for pensionister at køre med bus mellem kl. 9.00 og kl. 15.00 og igen efter kl. 18.00 og til midnat, det vil også få rigtig mange biler ud af byen og give ledige p-pladser. At vi skal gøre det besværligt at være bilist, er jeg ikke enig i, det er en forkert vej at gå, nej, vi skal have vores infrastruktur til at fungere, meget bedre end den gør i dag. Bl.a. med intelligent lysregulering, det vil kunne spare mange stop og meget tid. Vi skal også lave et passende antal parkeringspladser, når vi bygger nyt, også i midtbyen. Vi mangler parkeringspladser i Aarhus, og der skal ved enhver given lejlighed skabes flere parkeringspladser, også til elbiler. Hvis man tror, at bilen er på vej ud som transportmiddel, skal man formentlig revidere sin opfattelse. Privatbilen er kommet for at blive. Men vi skal derimod tænke ny tanker, og det skal vi, i særdeleshed når vi taler kollektiv trafik. Vi skal have el-busser og BRT-busser, vi skal stoppe med flere letbanetog, de er alt for dyre og kan ikke håndteres i indre by. Vi skal gøre det attraktivt at bruge kollektiv trafik, men det kræver, at der er busser til rådighed i hele kommunen. At nedlægge busruter, som man gør i øjeblikket, er det samme som at sige: ”I bliver nødt til at tage jeres private bil for at komme på arbejde eller komme ind til byen. Busruten er desværre nedlagt”. Og de mange busruter, der er nedlagt, er for at finansiere letbanen – det er en forkert vej at gå. Vi skal også opfordre alle til at stoppe deres bil, når de holder stille, det gælder også taxier, lastbiler, entreprenørmaskiner med flere, der vil kunne spares meget CO2-udslip i indre by, ja, i hele Danmark, ved at slukke bilmotorerne.

Aarhus

To lokale restauranter var samlet til Michelin-aften: - Vi er glade for udmærkelsen, nu går vi efter en stjerne næste år

Aarhus

Eksperter om Michelin-uddeling: Aarhus bør være særligt skuffet

Annonce