Annonce
Indland

Nærig sommersol giver livreddere længere mellem opgaverne

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Livredderne har langt fra så meget at lave i år, som de havde i den historisk solrige sommer 2018, viser tal.

Sommeren har indtil nu langt fra været lige så varm og solrig som sidste sommer. Det kan mærkes hos livredderne, der har fået betydeligt mindre at lave end sidste år.

Det viser tal fra TrygFonden Kystlivredning for perioden fra 28. juni til 14. juli.

- Vi kan godt se, at vejret sidste år var godt i en lang, sammenhængende periode, mens det i år har været mere pletvist med stranddagene.

- Men der er stadig mange mennesker på strandene, når vejret er godt, og så har vores livreddere meget at lave, siger uddannelsesleder i TrygFonden Kystsikring Michael Iwersen.

Fra 28. juni til 14 juli i år har der været en enkelt livreddende aktion for TrygFondens livreddere, mens tallet i samme periode sidste år var ni.

Og når det kommer til førstehjælpsaktioner - hjælp til for eksempel sår, kontakt med brandmænd eller dehydrering - er tallet faldet med over 50 procent fra 997 sidste år til 434 i år indtil videre.

Det dårligere og mere vindblæste sommervejr giver dog livredderne andre opgaver end en varm, vindstille solskinsdag.

- Hvis man er på vej ud i noget, hvor der er store bølger og strøm, så kommer livredderne ned og advarer.

- I år har der været stærk vestenvind, der giver store bølger på vestkysten og fralandsvind på østkysten. Så selv om vi har haft færre aktioner i år, så har vi stadig haft noget at lave, siger Michael Iwersen.

Antallet af såkaldt forebyggende aktioner, hvor livredderne advarer folk, der er ved at komme i uføre, er da også kun faldet en smule i år til 1099 styk.

Michael Iwersen fortæller, at de roligere tider på strandene bliver brugt til at træne livredderne yderligere.

Det sker enten ved, at de selv træner udvalgte opgaver eller at fondens træningspatrulje kigger forbi og gennemfører scenarier.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Røver slap af sted med to halve 200-kronesedler: Nu er han efterlyst af politiet

Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Aarhus

Gaslugt fra restaurant: Politi og brandvæsen rykket talstærkt ud til Jægergårdsgade

Annonce