Annonce
Biler

Nødbremser er blevet meget bedre

Nødbremserne gør en stor forskel for trafiksikkerheden. Men der er stor forskel på, hvordan de virker, viser test af 19 helt ny bilmodeller. Foto: FDM
De nye nødbremser, der selv stopper ved forhindringer, redder menneskeliv. Men der er stor forskel på, hvor effektive de er, viser stor test.

Du mærker den ikke i det daglige. Men hvis der er risiko for ulykker, har den stor effekt.

Vi taler om den automatiske nødbremse, som er blevet en del af standardudstyret i flere og flere biler, og som selv bremser bilen, hvis du ikke reagerer ved forhindringer.

Men der er stor forskel på, hvor effektivt bremsen virker. Det viser en undersøgelse, hvor FDM og en række europæiske motorjournalister har testet nødbremserne.

Det skete, da den internationale jury bag ”Car of the year” var samlet i nordjyske Tannis med en stor buket af årets bilnyheder. I testen blev 19 testede bilmodeller afprøvet. Her klarede de 18 sig til karakteren ”Godt’, mens en enkelt bilmodel måtte nøjes med karakteren ”Middel”.

I toppen lå modeller som BMW 1-serie, der kan bremse bilen helt ned ved 85 kilometer i timen, mens der var en jævn fordeling med Tesla Model 3 ved 80 kilometer i timen, Mazda3 ved 70, Toyota Corolla ved 65 og Renault Clio med 60 kilometer i timen, mens VW T-Cross lå i bunden på 45.

Annonce

Her træder nødbremsen i kraft

BMW 1-serie: 85 km/t

Subaru Forester: 85 km/t

BMW X7: 80 km/t

Range Rover Evoque: 80 km/t

Tesla Model 3: 80 km/t

Toyota GR Supra: 80 km/t

DS3 Crossback: 70 km/t

Kia e-Soul: 70 km/t

Mazda3: 70 km/t

Mazda CX-30: 70 km/t

Toyota Camry: 70 km/t

Audi e-tron: 65 km/t

Peugeot 208: 65 km/t

Skoda Kamiq: 65 km/t

Skoda Scala: 65 km/t

Toyota Corolla: 65 km/t

Toyota RAV4: 65 km/t

Renault Clio: 60 km/t

VW T-Cross: 45 km/t

Kilde: FDM

Stor udvikling

Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør hos FDM, konstaterer, at bilerne er blevet bedre inden for en kort årrække.

- Der er sket en enorm udvikling inden for nødbremser de senere år. Hvor den maksimale hastighed for bare få år siden var 30 kilometer i timen i de fleste biler, hvis bilen skulle nå at bremse helt ned, klarer de fleste i dag mindst 50. De bedste systemer kan bremse bilen helt ned med hastigheder over 80 kilometer i timen, lyder meldingen fra Søren W. Rasmussen.

Nødbremsen evne til at gribe ind og bremse bilen, hvis føreren overser en kritisk situation, vurderes til at være det største bidrag til sikkerheden i trafikken siden sikkerhedsselen.

En undersøgelse fra Storbritannien viser, at bilers nødbremser alene på de britiske øer over 10 år vil redde 1100 liv og forhindre 122.000 tilskadekomne.

I vores svenske broderland har en tilsvarende undersøgelse af 2000 trafikuheld i byområder vist, at biler med nødbremser reducerer bilisters personskader med op mod 64 procent ved påkørsel bagfra over for biler uden en nødbremse.

Ser i mørke

Mens de første generationer af nødbremser udelukkende kunne bremse ned for faste genstande som andre biler, tegner der sig en ny standard, hvor nødbremsen også kan reagere på bløde trafikanter som fodgængere og cyklister. De nyeste systemer kan også reagere i mørke og nedsat sigtbarhed.

- Skal bilerne en dag kunne køre af sig selv, er det nødvendigt, at de også selv kan bremse for alt og alle under alle kørselsforhold. Her er nødbremsesystemerne allerede nået et godt stykke og har på få år forbedret trafiksikkerheden markant. Det skyldes ikke mindst sikkerhedsorganisationen Euro NCAP, der i sin test løbende har skærpet kravene til nødbremsens funktion, siger Søren W. Rasmussen, der har en afsluttende pointe:

- Selv om systemerne virker godt og er med til at mindske antallet af ulykker, er den bedste sikkerhed fortsat en opmærksom bilist bag rattet.

I dag er nødbremsen et krav for at få de maksimale 5 euro NCAP-stjerner. Men det er det dog ikke alle bilmodellerne, som har det. EU arbejder dog på, at automatisk nødbremse skal være et krav i nye biler fra 2022.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forudsigelig blæst om vindmøller

Aarhus Kommune har et ædelt mål: At blive CO2-neutral i 2030. Det får vidtrækkende konsekvenser. Vi kommer både til at spare, hvor vi kan på alt, som udleder CO2. Vi kommer til at dyrke meget mere særligt CO2-opslugende natur. Og så kommer vi selvfølgelig til at bidrage, hvor vi kan til at fremme vedvarende energi - vindmøller, for eksempel. At vi både skal og bør byde ind på en omstilling til vedvarende energi, det er vi næppe uenige om, vel? Men når det kommer til, hvor for eksempel vindmøllerne kan stå i vores kommune, så har vi balladen. Lige nu er tre placeringer i offentlig høring, og ikke overraskende er der blæst om alle tre. For det første ser kommunen for sig, at der godt kan stå nogle kæmpevindmøller på Aarhus Havn. Det har udløst protester fra beboere på Aarhus Ø, hvilket bestemt ikke kan overraske. Som vi tidligere har skrevet i en leder i denne avis: Hvis man leder efter ballade, så kan man være sikker på at få det ved at rejse vindmøller midt i den udsigt, som beboerne i de nye prestigebydele nær havnen i Aarhus har betalt kassen for. Og egentlig er det jo heller ikke fair at spolere deres havudsigter med snurrende og blinkende møllevinger, som de ikke lige havde set komme, da de købte deres lejligheder, vel? Dernæst har kommunen behændigt foreslået andre vindmøller så tæt op ad kommunegrænsen mod Favrskov og Syddjurs, at det ikke generer ret mange af Aarhus Kommunes egne borgere. I Syddjurs har de dog set, hvad der er i gære ved Vosnæs - og fra Syddjurs' borgmester Ole Bollesen (S) er der kommet en officiel protest: Det vil ødelægge landskabsoplevelsen med mere ved Kalø Vig, skriver han. Hvilket flugter fuldstændigt med, hvad borgere i nærområdet også påpeger. Og de har jo ret. Heller ikke her vil møllerne pynte. Tilbage er placeringen tæt på trafikknudepunktet, hvor Djurslandsmotorvejen møder E45. Den synes umiddelbart mest oplagt af de tre, for her er i forvejen en vis støj fra trafikken og i øvrigt planer om at plante masser af vild, CO2-opslugende natur til glæde for både klima, grundvand og friluftsvenner, uanset om de går op i flora, fauna eller bruger naturen til motion eller hundeluftning. Men også her er der ballade om planerne, som går ud over særligt beskyttet natur. Så her foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at Aarhus Kommune laver aftale om, at møllerne kan rykkes lidt ind i Favrskov, hvilket vores gode naboer her næppe vil være med til. For det vil begrænse mulighederne for at byudvikle ved Søften. Så hvad nu? Vi har skrevet det før: Drop planerne om møller nær Aarhus og send dem til havs, hvor de generer mindst.

Aarhus

Turbåd ligger stille i Aarhus Havn: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

Annonce