Annonce
Aarhus

Nøddebo Præstegård - elsket og hadet på Aarhus Teater

Nøddebo Præstegård slutter med dansen omkring juletræet. Fra opførelsen på Aarhus Teater i 1909. Ukendt fotograf, Aarhus Teaters Arkiv.

Før massemediernes fremkomst var julen tiden, hvor man gik i teater. Et bestemt teaterstykke forbindes mere end noget andet med julen. Det er "Nøddebo Præstegård", der på trods af til tider dårlige anmeldelser var Aarhus Teaters største publ

AARHUS: I 1800-tallet var julen højsæson for teater og alskens gøgl. Teaterforestillinger blev opført af omrejsende skuespillere i det dramatiske selskab Polyhymnias teater i Kannikegade.

Her blev den 2. juledag 1829 opført et lystspil kaldet "Den falske Madame Catalani" og derefter "Messolunghis Bestormelse", en "plastisk Fremstilling i 20 Forandringer" af et slag fra den græske frihedskrig "oplyst med bengalsk Ild og brillant Fyrværkeri". I julen 1859 meldtes om fulde huse og "stormende Applaus" ved søstrene Agnes og Christine Healeys danseshow.

Ved juletid kunne man på den tid også opleve cirkusartisten Hoffmann optræde med kunstridning, linedans og som stærk mand i et ridehus uden for Mindeporten. I julen 1884 åbnede desuden en varieté i Studsgade ved navn "Etablissement National". Underholdningen blev leveret af et husorkester samt en "Salonkomiker" fra Tivoli og en "Dame-komiker" fra Berlin.

Annonce

Skriv selv med på AarhusWiki

Aarhuswiki er byens nye historiske leksikon. Det bestyres af Aarhus Stadsarkiv.

AarhusWiki bygger på indholdet fra det tidligere Århus Leksikon, men er i dag et åbent leksikon, hvor alle og enhver kan skrive med. Der er artikler om personer, gader, begivenheder og meget andet, og der er også plads til din historie.

Læs om byens historie på Aarhuswiki.dk.

Nøddebo Præstegård slår alt

Julen rykkede dog først for alvor ind i teatret med juleforestillingen "Nøddebo Præstegård". Teaterstykket er baseret på en fortælling skrevet af den teologistuderende Henrik Scharling i et anfald af hjemve under en rejse på Nilen i julen 1862.

Den nostalgiske historie er baseret på hans barndoms jule, som blandt andet blev tilbragt hos præstefarbrødrene i Kolby på Samsø og i Borup ved Randers. Historien foregår på en idyllisk præstegård og går i al sin korthed ud på, at de tre studenterbrødre Christopher, Frederik og Nikolai gør kur til præstedøtrene Emmy og Andrea Margrethe. I 1888 blev romanen dramatiseret til et syngespil af Elith Reumert og uropført 2. juledag på Folketeatret i København.

I 1900 åbnede Aarhus Teater på Bispetorv i den prægtige bygning på Bispetorv og med egen skuespillerstab. "Nøddebo Præstegård" skulle blive teatrets største publikumssucces og hyppigst opførte stykke med i alt 296 forestillinger fordelt over 16 sæsoner i perioden 1903-86. Stykket blev første gang opført 2. juledag 1903.

Rollen som Nicolai blev spillet af debutanten Svend Rindom, som senere instruerede den første filmatisering af historien i 1934. Stykket blev spillet med alt udsolgt frem til 4. januar, hvor spilletiden blev forlænget frem til 31. januar på opfordring af omegnens bønder, der var gået forgæves efter billetter. Ved den anden opførelse i 1909-10 spillede det populære stykke helt frem til den 27. februar.

Glade børn og sure anmeldere

Lige så populært Nøddebo Præstegård var hos publikum, lige så upopulært var det hos anmelderne, der alle har været forbavsende enige om stykkets lave kunstneriske kvalitet. En af dem gav dog en levende beskrivelse af publikums glæde ved en opførelse under besættelsen, hvor der må have været særlig meget behov for virkelighedsflugt: "Børnene glædede sig henrykt, lige fra nisserne viste sig i klokketårnet, til det store juletræ tændtes i præstegården.

De ældre nikkede genkendende til dette julespil, der minder om meget i julen, som de helst husker den. De unge, der ikke har oplevet den helt hengivne, glade jul uden krig og krise havde måske vanskeligst ved at overgive sig. Men ingen kunne stå teatrets julestemning imod, navnlig ikke, om man havde et barn ved siden." Hvad publikum ikke vidste, var, at kaffen ved den gamle præsts kaffebord var erstattet af mørkt hvidtøl, og at smørrebrødet var smurt med honning på grund af rationeringen.

Anmelderne har dog været endnu mere enige om at fordømme ethvert forsøg på at forny genren. I 1938 og 1954 opførte Aarhus Teater "Jul på købmandsgården", som var baseret på en Morten Korch-agtig julefortælling af Sophie Breum fra 1917.

Ifølge en anmelders syvårige søn bestod stykket af følgende højdepunkter: At en snakkede sjovt i telefon, at der blev kastet med snebolde, at nisserne dansede, og at juletræet tændtes til sidst. I 1989 og 1990 kørte Lise Nørgaards "Hjælp, det er jul" for fulde huse. Her var handlingen forlagt til en nutidig kernefamilie, hvor forældrene havde besluttet at afskaffe julen, som heldigvis blev reddet af børnene med hjælp fra husets nisser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce