Annonce
Aarhus

Nødråb fra fortvivlede ejere: Graffiti ødelægger vores gade

Tre ejere af ejendomme i Museumsgade, Anette Schmidt Laursen (tv), Barbara Dunn og Lone Frandsen, føler sig magtesløse over for den fortsatte graffiti og appellerer til kommunen om at hjælpe. Foto: Axel Schütt

Over 100 år gamle og bevaringsværdige ejendomme hærges af graffiti i den lille og centralt placerede Museumsgade. Nu kommer ejerne af flere ejendomme med et nødråb om hjælp.

Tålmodigheden har længe været sluppet op for ejerne af flere ejendomme i den lille Museumsgade i det indre Aarhus.

Her hærges en række ejendomme fra omkring år 1900 af gentagne graffiti-malerier.

I ren fortvivlelse over det fortsatte problem har ejerne af flere ejendomme nu henvendt sig til Stiftstidende for at få debat om problemet og appellerer til, at kommunen og byrådet også kommer til undsætning.

- Vi har i Museumsgade gennem mange år været udsat for massivt graffiti-hærværk. Hvis ikke vi får malet det over inden for ganske få dage, er det stensikkert, at graffitien accelererer. Men vi kan slet ikke følge med i forhold til at få renset og malet graffitien over, hvilket betyder, at Museumsgade ligner en gade i slum og fordærv, og det er vi rigtigt kede af, fortæller Lone Frandsen, der ejer en gammel familie-ejendom i gaden.

Naboejendommene ejes af henholdsvis Anette Schmidt Laursen og Barbara Dunn, og avisen mødes med de tre kvinder foran deres tre ejendomme, der alle er overmalet med graffititags og større navnetræk, der unægteligt giver gaden et slumpræg.

Annonce

Mindre graffiti


  • Antallet af anmeldelser om graffiti inden for Aarhus Kommune falder markant.
  • I 2010 blev der anmeldt 162 tilfælde af graffiti til politiet. Det steg til 182 året i 2011. Men siden har antallet været støt faldende til 84 anmeldelser i 2015 og 74 til og med tredje kvartal i år.
  • Antallet af sigtede for graffitihærværk er også faldet. Det toppede i 2011 med 80 sigtede til blot 8 sigtede i 2015 og én sigtet i de første tre kvartaler af 2016.

Kilde: Østjyllands Politi

Alt, der kan nås fra gadeniveau males til med graffiti-tags. Selv dørene i de over 100 år gamle huse. Foto: Axel Schütt

Hærværk og egoisme

- Det er jo hærværk og en underlig form for egoisme. Hvorfor mener nogle, at de har ret til at male på andre huse for at blive set? Samtidig skaber graffiti utryghed og gør vore gade og dermed byen grim og utiltalende. Vi har gennem årene brugt oceaner af tid og mange penge på at rense det af og male over. Men det slår ikke til, fortæller de tre ejere, der indrømmer, at de nok er ved at give op.

Senest havde Anette Schmidt Laursen et stillads oppe for at renovere facaden, men lige inden stilladset blev pillet ned, kravlede en graffitimaler op på det for at male sit 'tag' - mærke - øverst på gesimsen over et vindue. Det sidder der endnu sammen med en masse nye tags.

Dagens leder: Hjælp til graffiti-kampen

- Der skal skrappe kemikalier til for at rense det af, og ofte hjælper det slet ikke, fortæller Lone Frandsen.

De tre ejere har selv brugt en del tid på at rense murene men ofte kan ny maling end ikke dække de mange streger. De er godt klar over, at man kan få firmaer til løbende at komme forbi og rense af.

- Men det er meget dyrt, og vi kan og vil ikke vælte udgiften over på lejernes huslejer, siger Lone Frandsen.

Barbara Dunn peger på, at der ikke altid har været graffitiproblemer i Museumsgade.

- Det kom efter man lukkede 'Huset' og kommunen holdt graffitikursus for unge i de tomme værksteder. Så har det hængt ved lige siden.

Navne og 'tags' i alle størrelser og farver på murene skæmmer de fredede huse i Museumsgade.

Gode råd

De tre ejere har kikket på gode råd ved Kriminalpræventivt Råd, som bl.a. oplyser, at steder, der er pæne og rene og som har god belysning har mindre graffiti.

- Derfor forsøgte vi for tre år siden at komme i kontakt med kommunen om at få bedre belysning i gaden og få lov til at begrønne vores huse. Men det kom der ikke noget ud af.

- Sådan har de taget kampen op mod graffiti i Vestergade

De tre ejendomsejere mener, at kommunen bør sætte mere fokus på graffiti og på at hjælpe private med at komme det til livs for at få en kønnere by.

- Aarhus Kommune har travlt med at lægge fine nye fortove og løgplanter i rabatten, så byen kan smykke sig til kulturby 2017, men de lader os borgere i stikken ved ikke at medvirke til bekæmpelsen at graffiti, mener Lone Frandsen.

Et kik ned ad Museumsgade kan godt give indtryk af en lidt hærget og utryg gade på grund af de mange graffiti-malerier.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce