Annonce
Aarhus

Naboer undrer sig: Hvor kom den ekstra etage lige fra?

Æggepakkeriets høje hus ved godsbanen skulle efter lokalplanen have 13 etager. Der er 14 etager, konstaterer Peter Thyssen. Selv bor han i Ceres Panorama i baggrunden. Her siger lokalplanen 18 etager, men det er endt med en bolig på 19. etage. De ekstra etager har kommunen givet dispensation til. Foto: Michael Svenningsen

Lokalplan bestemmer, at højt hus ved Godsbanen må være i 13 etager. Nu er huset skudt op - med 14 etager.

AARHUS: Hvad er nu det for noget? tænkte Birgitte Bogner, da hun en dag stod ved vinduet i sin lejlighed i Ceresbyens højhus og kiggede over mod den høje bygning, der er skudt op på Carl Blochs Gade ved Godsbanen.

Der er da 14 etager, talte hun sig frem til. En for meget.

I lokalplanen for Æggepakkeri-byggeriet, som er det, hun kigger på, står der, at det høje hus må være i højest 13 etager.

- Som borger involverede jeg mig, da forlaget til lokalplan for Æggepakkeriet kom i efteråret 2016. Jeg har skrevet høringssvar og haft foretræde for teknisk udvalg, så min overraskelse var stor, da jeg opdagede, at det høje hus ikke er i 13 men i 14 etager, siger Birgitte Bogner.

Hun skrev til Teknik og Miljø og spurgte, hvor den ekstra etage kom fra.

- Nu har de så svaret, at kommunens afdeling for Byggeri har givet Æggepakkeriet dispensation til den ekstra etage, som man har kunnet finde plads til, uden at gøre bygningen højere, siger Birgitte Bogner.

Hun undrer sig over, at sådan en dispensation ikke har været i offentlig høring.

- Vi er ikke en gang blevet orienteret om, at kommunen har givet dispensationen, siger hun.

Annonce

- Det borgerne kan forholde sig til er jo ikke, om et hus er tre meter højere eller lavere. De forholder sig til antallet af etager, som de umiddelbart kan tælle. Hvis ikke ting står til troende, tager kommunen ikke borgerne alvorligt. Det duer ikke, hvis 13 etager ikke betyder 13 etager men 14.

Peter Thyssen, beboer i Ceres Panorama og tidligere rådmand.
Peter Thyssen kalder det et demokratisk problem, hvis man ikke kan regne med det etageantal, der står i en lokalplan. Foto: Michael Svenningsen

Et demokratisk problem

I Ceres Panorama bor også den tidligere rådmand for Teknik og Miljø, Peter Thyssen.

Også han har bemærket, at der er 14 og ikke 13 etager i Æggepakkeriets høje bygning.

Han mener, at det er udtryk for manglende respekt for borgerne, og at det udgør et demokratisk problem, at man ikke kan regne med det etageantal, der står i en lokalplan.

Men kan det ikke være lige meget, om der er 13 eller 14 etager i huset, når den ekstra etage er et resultat af, at man har beskåret loftshøjden i de øvrige etager? Huset er jo ikke blevet højere af, at der er kommet en ekstra etage på. Og antallet af bolig-kvadratmeter overstiger ikke det, der er fastsat i lokalplanen.

- Det, borgerne kan forholde sig til, er jo ikke, om et hus er tre meter højere eller lavere. De forholder sig til antallet af etager, som de umiddelbart kan tælle. Hvis ikke ting står til troende, tager kommunen ikke borgerne alvorligt. Det duer ikke, hvis 13 etager ikke betyder 13 etager men 14.

- Hvis man vil ændre etageantal, skal det da i en høring igen - især da antallet af etager var genstand for en lang debat, da byrådet behandlede lokalplanen. Man føler ikke, at man bliver taget alvorligt, når man involverer sig i en demokratisk proces, siger Peter Thyssen.

Han mener, at det er et problem, at det efterhånden er helt umuligt for den almindelige borger at se, hvad det er, der vil blive bygget.

- Og for byrådet er det lige så umuligt, når man dårligt har vedtaget en lokalplan, før der bliver dispenseret fra den, siger Peter Thyssen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Mand fundet død i Aarhus Havn

Læserbrev

Læserbrev: Aftenskolerne i Aarhus gør en kæmpe forskel

En halv million århusianere deltager årligt i aktiviteter, som de folkeoplysende skoler laver i Aarhus – det gør naturligvis en kæmpe forskel for århusianerne og byens liv. I uge 45 fejrede vi folkehøjskolernes 175-årsjubilæum – aftenskolerne er en udløber af hele den folkelige bølge, der skyllede ind over Danmark fra slutningen af 1800-tallet og frem og som er en vigtig del af det fundament, som vores demokrati står på. De folkelige bevægelser udspringer af et stort ønske om at give hele befolkningen adgang til viden og uddannelse for at understøtte en demokratisk udvikling af vores land. En del af dette ønske var oprettelse af de folkeoplysende skoler (aftenskolerne). De skulle sikre, at en bred del af borgerne – i fritiden fik mulighed for, via viden, indsigt og demokratisk kompetence, at bidrage til udviklingen af den enkelte og samfundet. I Aarhus er dette arbejde fortsat en stor succes. Succes kan måles på mange forskellige måder – her er et par bud på, hvorfor vi mener, skolerne i Aarhus er en succes. Første succeskriterie er, at rigtig mange borgere benytter sig af skolernes tilbud – og det gør århusianerne. I 2018 deltog over en halv million i en-dags-arrangementer, mens næsten 100.000 borgere deltog i aftenskolernes mere traditionelle virksomhed i form af kurser og forløb. Der er naturligvis tale om gengangere i både kursustallet og en-dags-arrangementerne. Men vi taler om tal, som tilnærmelsesvis kan sammenlignes med hhv. besøgstallene i Den Gamle By eller tilskuertallene til AGF's hjemmekampe. Så de folkeoplysende skoler er en meget vigtig del af byens kulturliv og en vigtig brik i det demokratiske og folkeoplysende arbejde. Et andet succeskriterie for os er, at skolerne også når bredt ud til forskellige befolkningsgrupper i vores by. Først og fremmest sker det, fordi aftenskolerne udbyder et utroligt bredt spektrum af kurser og tilbud. Men det sker også, fordi vi i Aarhus Byråd har prioriteret at give et tilskud til betalingen for forskellige lavindkomstgrupper. Dette tilskud kommer særligt studerende/lærlinge, pensionister og folk uden for erhverv samt handicappede til gavn. Det er grupper, som ellers ikke er de flittigste brugere af byens øvrige oplysnings- og kulturtilbud. Så også målt ud fra dette kriterie er skolerne en succes. Endelig bidrager de folkeoplysende skoler ift. rigtig mange vigtige dagsordener i vores by. De hjælper med, når vi skal give tilbud til genoptræning af mennesker med hjerne- og trafikskader eller skader i bevægeapparatet. Skolerne har også gode tilbud til borgere, som risikerer at glide ud i ensomhed, og der er tilbud med fokus på en bedre integration af borgerne i vores by. Og i samspil med bibliotekerne gør de en kæmpe indsats for folkeoplysning, litteratur og demokratisk debat, ligesom de i samarbejde med fritids- og idrætslivet gør en ganske betydelig indsats for foreningslivets trivsel og understøttelse. Så også her er der tale om en succes. Man må aldrig hvile på laurbærrene, og det gælder også aftenskoleområdet. Der har løbende været en debat om, hvorvidt vi bruger for mange midler til området på handicapområdet, og nogle har været bekymret for, at der er sket et fald i antallet af skoler over de seneste fem-syv år. Begge dele er vigtige spørgsmål at rejse, men vi synes, at der også findes nogle gode svar på dem. Først til spørgsmålet vedrørende aktiviteter for borgere med et handicap. Vi står alle tre bag det brede flertal i byrådet, der ønsker at give ALLE borgere spændende tilbud og udfordringer gennem deltagelse i aftenskolevirksomhed. Vi forestiller os, at hvis du er fysisk eller psykisk udfordret, er det ekstra godt og vigtigt at få mulighed for at deltage i spændende og varierede aktiviteter. Og det er aftenskolerne rigtig gode til at tilbyde. Hvis man er psykisk sårbar eller deprimeret, har et midlertidigt eller permanent bevægelseshandicap eller er socialt udfordret, kræver det bare nogle andre rammer, end det er tilfældet for os andre. Mindre hold og/eller flere undervisere, ja måske endda andre fysiske rammer – og det koster penge. Midler, som vi mener, et rigt samfund som det danske skal prioritere. Men der skal naturligvis også være tilbud til de øvrige borgere – og det er der. Faktisk benyttes mere end 80 procent af de samlede aftenskolepladser i Aarhus af borgere uden handicap - så der er plads til os ALLE, både dem, som må leve med et handicap, og dem som lever uden, og langt de fleste pladser bruges altså på mere traditionel aftenskoleaktivitet. Slutteligt – det er rigtigt, at der er blevet færre aftenskoler i Aarhus over årene, men nedgangen ser ud til at være stoppet, og variationen i de udbudte kurser og aktiviteter har aldrig været større, så man rammer en stor del af den århusianske befolkning med gode tilbud. Vi mener alle tre, at folkeoplysningen er en af grundstenene i det danske demokrati. Derfor et det fortsat vores ønske at sikre en stærk folkeoplysning for alle århusianere.

Annonce