Annonce
Rejser For abonnenter

Nantes: Den smukke by er vågnet

Hvem tør bade her? Huang Yong Pings søuhyre slanger sig dagligt i vandet nær Saint-Nazaire. Foto: Jens Rasmussen
N on er et kedeligt ord. Og selv om byen udtales som Nontes, så sig aldrig nej til Nantes. A djø er svært at sige, når man har været i favnen på Nantes et par dage. Den vestfranske by rammer én med sin umiddelbare charme. N iveauet er højt, når det gælder kunst og kultur i Nantes. Byen er et orgie i kunst og kultur. Den kan ikke få nok. T our de France kørte uden om Nantes i år. Men mon ikke byens skønhed og originalitet får Tour-ledelsen til at give området en etape i fremtiden. E xcellent bliver automatisk en del af ens ordforråd, når man bevæger sig rundt i Nantes. Om det gælder byens transport, de mange restauranter, historiske steder eller en kølig pale ale på en fortovsrestaurant. S avoir-vivre. Oui, monsieur. Kultur er ikke bare noget, man udstiller. Det er noget, man lever. Også i trafikken. Du skal næsten blot blinke med øjnene, så giver trafikanterne dig plads.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tilbagegang til det bedre

Der er ingen grund til at ærgre sig eller græde over, at der bliver lånt færre bøger på bibliotekerne i Aarhus end tidligere - hvis nogen skulle komme på den tanke. For der er masser af folk på bibliotekerne. De henter viden, lærdom eller erfaring på andre måder end ved at slæbe bøger med hjem. De låner også stadig bøger, bare lidt færre end tidligere. De nye tider er såmænd bedre end de gamle. For mulighederne for at finde det, man har brug for, er øget betydeligt. Selvfølgelig står bibliotekerne ligesom andre, der opererer med trykte ting, i et vadested. For ingen ved, om den trykte verden helt forsvinder. Det gør den næppe. Under alle omstændigheder har elektronikken helt forandret vores verden, oftest til det bedre, ja, selv i lande, der gerne vil bestemme, hvad deres indbyggere skal tro og mene, må magthaverne give op. Det er nemt at finde oplysninger og nemt at komme ud med sine budskaber. Både det århusianske hovedbibliotek Dokk1 og de 18 lokale biblioteker låner stadig bøger ud, så på den front har de en mission, men de er også blevet så meget andet. For eksempel et sted, hvor man henter elektroniske oplysninger på computeren. Der ydes også borgerservice, og så har især Dokk1 fået en hel stribe af nye, velfungerende funktioner. Både det sted og lokalbibliotekerne er blevet mødesteder, og det var helt genialt, da Dokk1 fandt ud af at lave aftaler på forhånd med foreninger, som nu har mødested i den grå diamant på havnefronten. Flere end 100 foreninger har deres faste mødested der, hvor de ikke alene har plads, men også adgang til mange funktioner, som de har brug for i forbindelse med foreningsarbejdet. Dokk1 er også blevet et sted, hvor studerende går hen for at læse og arbejde sammen to eller flere i grupper og en legeplads for forældre med mindre børn. Det er virkelig blevet et multikulturelt hus med en god atmosfære og brugbare platforme. At omkring 1,2 millioner hvert år besøger huset vidner om dets værdi. Og så gør det ikke så meget, at de færreste kommer for at låne bøger.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce