Annonce
Udland

Narkobaron er fængslet på livstid efter spektakulær retssag

Ho/Ritzau Scanpix

"El Chapo" har onsdag fået sin straf, efter at han i februar blev kendt skyldig i at lede et narkoimperium.

Den mexicanske narkobaron Joaquin "El Chapo" Guzmán er onsdag blevet idømt fængsel på livstid plus 30 år ved en domstol i New York.

Den berygtede mafiaboss blev tilbage i februar kendt skyldig i alle ti anklagepunkter efter en spektakulær retssag. Han blev blandt andet dømt for at stå i spidsen for et globalt narkoimperium.

I løbet af retssagen kom der opsigtsvækkende detaljer frem om uhyggelige drab, politisk bestikkelse og storstilet smugling.

Ved onsdagens strafudmåling fik 62-årige "El Chapo" også selv ordet.

Her sagde han blandt andet, at han har været udsat for "ondskabsfuld og umenneskelig" behandling under sine 30 måneders indespærring i USA. Han mener også, at "USA er lige så korrupt som alle mulige andre lande".

"El Chapo" er tidligere flygtet to gange fra fængsler i Mexico.

I januar 2017 blev han udleveret til de amerikanske myndigheder.

- Da jeg blev udleveret til USA, forventede jeg en retfærdig retssag. Men det er nøjagtig det modsatte, der er sket, siger han ifølge nyhedsbureauet AP.

Retssagen mod ham gav omverdenen et unikt indblik i Sinaloa-kartellets dagligdag.

Blandt andet fortalte et vidne fra kartellet om, hvordan mexicanske medarbejdere har pakket kokain ned i tusindvis af jalapeño-dåser.

En anden har forklaret, at "El Chapo" i nogle tilfælde selv fungerede som lejemorder. Han skal blandt andet have kidnappet, banket og skudt en af sine ansatte, der havde arbejdet for et andet kartel.

Mere end 50 personer vidnede i sagen, hvor det blev afsløret, hvordan narkobaronens Sinaloa-kartel tjente milliarder af dollar på at importere tonsvis af kokain, heroin, amfetamin og marihuana til USA.

Sagens dommer, Brian Cogan, har beordret "El Chapo" til at betale 12,6 milliarder dollar - knap 84 milliarder kroner. Det er penge, som han skal have tjent på den omfattende narkohandel.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Fra lorterende til cafégade

Genopretning af vandløbene og tilbagekomsten af smådyr og ørreder er et af få lyspunkter i udviklingen af Danmarks natur gennem de seneste 200 år. Aarhus Å er et af eksemplerne. Vi blev oprindeligt inspireret til at skrive bogen "Så forandret – Danmarks natur gennem 200 år" (netop udkommet, red.) om naturens udvikling ved at sammenligne gamle og nye fotografier, taget fra samme sted i landskabet. Vi blev slået med forundring, nogle gange med forfærdelse og færre gange med fornøjelse, over at se de store forskelle mellem dengang og nu. Især for agerlandet, der dækker 60 procent af Danmarks areal, er forandringer omfattende, og biodiversiteten helt i bund. Her fortæller vi i stedet den positive historie om vandløbenes genopretning gennem de seneste 30 år med eksempler fra Aarhus Å. Smådyrene er vendt tilbage, dambrug og spærringer er nedlagt, og gydestrygene er genetableret til glæde for naturinteresserede og lystfiskere. Få naturtyper har måttet stå så meget igennem som vandløbene. De har måttet tåle at blive rettet ud, lagt i dybe kanaler eller forsvinde i rør under jordoverfladen, så vel blot en tredjedel af de oprindelige vandløbs-kilometer i dag løber fuldt synlige. Et langt stykke op i 1900-tallet betragtede borgere og bønder udelukkende vandløbene som nyttige modtagere af alskens affald fra dambrug, mejerier, møddinger, slagterier, vaskerier og toiletter på vej til endemålet i det endeløse hav, hvor forureningen skulle forsvinde. Alle byer havde deres egen lorterende, som kunne skifte farve fra blodrød, over vaskehvid til møddingssort afhængig af, hvem der lukkede mest affald ud. Men bevægede man sig langt op i åen, bort fra det beskidte og stinkende vand ved åens udløb gennem byen, kunne man førhen finde et myldrende liv i de små bække. Skolelærer J. Kr. Findal skriver i 1915 om Aarhus Å: ”Betragter man den stinkende og snavsede strøm, der gyder sit vand ud i Aarhus Havn, kommer man ikke umiddelbart på den tanke, at der er noget interessant (..) og dog er det således, at visse partier af åen (..) ikke alene besidder stor naturskønhed, men tillige er hjemsted for en dyre- og planteverden, der udmærker sig ved sin mangfoldighed og ejendommelighed.” Aarhus Å var dengang befolket af mange fantastiske rentvandsdyr blandt andet døgnfluer (15 arter), slørvinger (12 arter) og vårfluer (88 arter), som Findal satte navn på. Den stejle Jeksen Bæk syd for Aarhus havde stærk strøm med stenbund og husede mange smådyr herunder døgnfluen, Rhitrogena germanica. Den er tilpasset til at holde fast på stenoverflader i strømmen, mens den rasper mikroskopiske alger som føde. Da Jeksen Bæk blev forurenet, forsvandt døgnfluen, og den lever i dag blot i Højen Bæk ved Vejle. I Aarhus blev åen langs Ågade overdækket i 1930’erne på grund af lugtgener og tiltagende trafik. Dermed kunne Ågade lægge afstand til sit dårlige rygte og skifte navn til det pompøse Åboulevarden. Tres år senere var åen renset for den værste forurening, og i 2005 kunne den igen løbe frit gennem Aarhus, nu omgivet af et blomstrende restaurant- og cafémiljø. Sådan har udviklingen været til det bedre for mange vandløb. Først en voldsom forurening med organisk stof fra by og land, som fremkaldte stank og iltsvind i vandet og forarmede bestandene af smådyr og ørred frem til 1970. Siden har spildevandsrensning og kontrol med ulovlige afløb efterhånden nedbragt forureningen. I Aarhus Å kan man nu genfinde mange af de arter, som Findals fandt for 100 år siden. Et tilbageværende problem for dyrelivet i vandløbene er pesticider, der siver ud fra dyrkede marker eller tilføres i pulse efter skybrud. Et andet aktuelt problem er håndteringen af lavbundsjordene, hvor dyrkning bliver stadigt vanskeligere på grund af sætning af jordene efter dræning og fortsat stigende nedbør og havniveau. Med Brabrand Sø og den genetablerede Årslev Engsø i de flade nedre strækninger af Aarhus Å har man en buffer, som sikrer mod oversvømmelser af de store værdier i Aarhus Midtby. Inden åens udmunding i Aarhus Bugten har man etableret en sluse, som sikrer byen mod oversvømmelse ved stormflod. Da de hyppigere høje vandføringer i Aarhus Å, som følge af ekstremt regnvejr, kan skabe risiko for oversvømmelse af Aarhus Midtby, er der endvidere etableret pumper ovenfor slusen, der kan pumpe 18.000 liter per sekund fra åen ud i Bugten. Aarhus har herved reduceret risikoen for fremtidige ulykker i modsætning til de fleste danske byer.

Annonce