Annonce
Erhverv

Nationalbanken sænker renten for første gang siden 2015

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Tidligere torsdag valgte Den Europæiske Centralbank at sænke renten. Nationalbanken følger som ventet trop.

Nationalbanken sænker renten fra minus 0,65 procent til minus 0,75 procent, og dermed tangerer renten det laveste niveau nogensinde.

Det sker, efter at Den Europæiske Centralbank (ECB) tidligere på torsdagen meddelte, at den vil sænke renten.

Det oplyser Nationalbanken i en pressemeddelelse.

I Danmark plejer Nationalbanken, der blandt andet har som opgave at holde kronekursen tæt på eurokursen, at følge trop på ECB's beslutninger.

Derfor var det blandt økonomer ventet, at Nationalbanken også denne gang ville følge i ECB's fodspor.

Det er første gang siden 2015, at renten i Danmark bliver sænket. Der har været negative renter stort uafbrudt siden 2012.

Nationalbanken følger ECB for at fastholde en stabil kronekurs, fortæller Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.

- Det er en tangering af den hidtidige bundrekord fra starten af 2015, hvor Nationalbanken afværgede et spekulativt angreb på kronen.

- Nationalbanken følger typisk de pengepolitiske ændringer i ECB for at fastholde en stabil kronekurs over for euroen, siger Tore Stramer.

Nationalbanken er bankernes bank, og med rentesænkningen blive det lidt dyrere for de danske banker at have overskydende penge stående hos Nationalbanken.

Men selv om renten er minus 0,75 procent, er det dog ikke alle bankernes penge, som bliver ramt af den negative rente.

Bankerne kan nemlig hver især sætte nogle penge ind til en rente på nul procent.

De største banker kan sætte mest ind, de mindste mindst, og samlet kan den danske banksektor placere omkring 31 milliarder kroner hos Nationalbanken til nul procent i rente.

Det er kendt under navnet foliorammen. Den ramme er uændret, oplyser Nationalbanken torsdag.

Selv om renterne er rekordlave, kan der være en ny rekord på vej senere i år.

Det er ikke usandsynligt, at ECB endnu en gang sænker renten i år, og det vil formentlig få Nationalbanken til at gå med, påpeger Tore Stramer fra Dansk Erhverv.

- Vi kan meget vel få den laveste ledende rente i verden. Yderligere rentenedsættelse fra ECB i 2020 kan herefter ikke udelukkes på nuværende tidspunkt, lyder det fra Tore Stramer.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse på Nationalbankens hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Mere tilskud til hurtigt internet - hvor der er behov for det

Som vi fortalte mandag, så vil Aarhus fortsætte med at vokse i vildskab i de kommende år. Med hvad deraf følger. Trafikkaos, for eksempel. Af samme grund arbejder kommunen med trafikplaner, som skal sikre, at vi også i fremtiden kan komme på arbejde. De handler blandt andet om Marselistunnel, flere spor på motorvejen, Kattegatbro og andre, hamrende dyre investeringer, som kan tage spidsen af trængslen. En idé, som af gode grunde ikke indgår i planen - fordi det selvfølgelig ikke primært bør være storbyen, som tager det initiativ - kunne oplagt handle om at sikre, at der er hurtige netforbindelser i kommunerne rundt om byen. Det vil give flere mulighed for at etablere højteknologiske firmaer i udkanten af metropolen, og det vil give flere ansatte i Aarhus-virksomheder mulighed for at arbejde hjemme, hvilket også vil bidrage til mindre trængsel på vejene. Hidtil har staten faktisk interesseret sig for at udbrede hurtigt internet i udkantområderne qua bredbåndspuljen, som giver tilskud til at sætte fart på internetforbindelserne i områder, hvor det dårligt betaler sig for netudbyder-selskaberne. Men den ordning var kun en hårsbredde fra at blive skrottet, da den nye S-regering fremlagde sit første finanslovsudkast. Heldigvis er regeringen nu - efter at Avisen Danmark har stillet kritiske spørgsmål til beslutningen - kommet på andre og bedre tanker. Nu er den parat til at lade puljen fortsætte - dog med den tilføjelse, at den vil fremskynde en evaluering af, hvordan pengene er blevet brugt hidtil. Hvilket er en rigtig god idé. For det er en kendsgerning, at i hvert fald det første år røg masser af tilskudskronerne til adresser i byområder, mens ensomt liggende huse på bl.a. Djursland ikke kunne få tilskud, fordi der var forrygende fejl i kortmaterialet over bredbåndsmulighederne landet over. Ret skal være ret. Med tiden blev kortmaterialet justeret, så Djursland har fået en pænt stor portion af støttekronerne i de seneste år. Men hvor mange husstande og virksomheder på Djursland og i andre udkantsegne af landet, der stadig hænger i netbremsen, er der næppe nogen, der har overblik over. Så lad os få det kortlagt i en fart, så pengene ryger derhen, hvor der er mest behov for dem, når regeringen atter åbner for kassen.

Aarhus

Voldsmand løb i armene på politiet

Annonce