Annonce
Udland

Nato-boss tør ikke love løsning på stor konflikt med Tyrkiet

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Samarbejdet i Nato halter på grund af Tyrkiets krav, og generalsekretæren tør ikke garantere løsning i London.

Fronterne er trukket hårdt op mellem de allierede i Nato før et topmøde i London, hvor Tyrkiet har truet med at blokere et vigtigt tiltag i Nato, hvis ikke de øvrige lande formelt vil anerkende en for tyrkerne vigtig sag.

Tyrkiet kræver, at alle allierede formelt tilslutter sig deres standpunkt, at kurdiske YPG er en terrororganisation.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, kan ikke garantere, at de 29 medlemmer kommer til at enes om det på topmødet i London.

- Det kan jeg ikke love. Men jeg kan love, at vi arbejder på det. Det er dog ikke sådan, at Nato ikke har en plan for at forsvare de baltiske lande, siger Stoltenberg.

Aktuelt blokerer Tyrkiet således Natos forsvarsplan for Østeuropa.

Problemet for de øvrige allierede er, at medlemmerne af den kurdiske gruppe YPG har været frontsoldater mod Islamisk Stat i Syrien og dermed været en vigtig allieret for USA og de europæiske lande.

Polens præsident siger under et særarrangement i London, at han stoler på, at man kan forhandle sig frem til en løsning. Polen er særlig optaget af, at forsvarsplanen i Østeuropa bliver vedtaget.

- Nato er en alliance med næsten 30 medlemslande, og der er mange forskellige interesser.

- Vi kan diskutere det, siger Andrzej Duda. Han bekræfter, at han før topmødet har holdt et møde med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, om sagen.

Tyrkiets præsident taler som en mand, der ikke er tilbøjelig til at rykke sig en millimeter på den for Tyrkiet vigtige dagsorden.

- Hvis ikke vores venner i Nato tilslutter sig at kalde dem, som vi betragter som en terrorgruppe, for en terrorgruppe, så vil vi gå imod alt i dette spørgsmål, siger Erdogan med henvisning til forsvarsplanen.

Lars Bangert Struwe, som er generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen, vurderer, at de allierede kan forhandle og finde et kompromis.

- Tyrkiet har en opfattelse af kurdere som et sikkerhedsproblem for dem. De vil gerne have os andre til at forstå det. Men det har vi svært ved, for vi har ikke samme position som dem, siger han.

Der er, siger han, et kæmpe forståelsesproblem mellem USA, EU og Tyrkiet. Det skyldes ikke mindst, at tyrkerne i årtier har været involveret i blodig konflikt med kurderne.

- Vi kan nok ikke blive helt enige. Det kan være, at man lander på en mellemting, hvor man taler om kurdiske terrorister - uden at man lige præcis henviser til den specifikke organisation, siger Lars Bangert Struwe.

Den danske regering har også kritiseret Tyrkiet, efter at landet bombede kurderne i Syrien i efteråret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Cigaretpriser: Forhåbentlig er prisstigning et stærkere våben end skrækbilleder

En kulsort rygerlunge. Rådne tænder. Eller en person, der hoster blod op. Det er billeder, som siden starten af 2012 har prydet cigaretpakker, og som altså i mere end syv år har skullet få folk til at holde op med at ryge, for - som billederne så tydeligt viser - det er nemlig dødsensfarligt. Men der er ikke kommet færre rygere de senere år. Og desværre er endnu flere unge begyndt at ryge. Faktum må altså være, at folk er fuldstændig ligeglade med skrækbilleder og skræmmekampagner; de ryger, hvis de har lyst til at ryge. Og faktum er altså også, at folk selv må bestemme, om de vil ryge eller ej. Om ganske få måneder bliver det dyrere at være ryger i Danmark. Fra 1. april 2020 stiger en pakke cigaretter til 55 kroner, og fra 1. januar 2022 stiger den igen til 60 kroner. Det er en del af finansloven, hvor det er blevet politisk bestemt. Men hvorfor ikke endnu dyrere, når nu det er så usundt at ryge? Det simple og hurtige svar er, at rygerne også er vælgere, og ikke ret mange - hvis nogen - politikere ønsker at blive for meget uvenner med vælgerne. Derfor en mindre prisstigning, så de rygende vælgere kun bliver lidt sure og måske glemmer det igen efter et stykke tid. En mindre prisstigning er bedre end ingen prisstigning, når det skal ses med sundhedsbriller på. Og en mindre prisstigning er et skridt på vejen mod færre rygere, og selv om skridtet ikke umiddelbart ser særligt stort ud, så er det trods alt et skridt i den rigtige retning. Næste skridt tages i 2022, hvor prisen stiger til 60 kroner for en pakke cigaretter. Om det så er nok til at skræmme de unge rygere væk vides ikke, det må tiden vise. For det er primært de unge og de kommende rygere, der skal skræmmes fra at ryge. For de ældre rygere - og dem, der har råd - betyder så lille en prisstigning formentlig ikke noget. De ryger, fordi de har lyst, og fordi, de har råd til det. Men vi skal - igen med sundhedsbrillerne på - have stoppet de yngre rygere, så de ikke bliver en del af den statistik fra Sundhedsstyrelsen, der fortæller os, at der årligt dør 13.600, hvor rygning kan angives som årsag. Skrækbilleder og skræmmekampagner virker ikke, men forhåbentlig kan en prisstigning vise sig mere effektiv.

Aarhus

Kulturrådmanden svarer igen: P-kaos på fiskerihavnen er ikke mit bord

Annonce