Annonce
Udland

Nato vender blikket mod rummet - vil styrke sit forsvar

Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Nato vil anerkende rummet som "operationelt domæne" på linje med land, vand, luft og cyberspace.

Forsvarsalliancen Nato retter nu også blikket mod rummet.

I dag har land, vand, luft og cyberspace været steder, som kunne betragtes som en kampplads - men nu vil rummet også være i fokus.

Det fortalte Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde tirsdag. Nato-landenes udenrigsministre ventes at godkende beslutningen onsdag.

- I en hurtigt udviklende verden fortsætter Nato med at tilpasse sig for at stå over for strategiske udfordringer. Og i morgen vil vi tage et andet vigtigt skridt.

- Jeg forventer, at ministrene vil være enige om at anerkende rummet som et operationelt domæne - på linje med luft, land, vand og cyberspace, sagde han.

Omkring halvdelen af de 2000 satellitter, der kredser rundt om jorden, tilhører Nato-lande, fortæller generalsekretæren.

- Så at anerkende rummet som operationelt domæne vil være et klart signal om, at vi fortsætter med at styrke vores forsvar og afskrækkelse på alle områder, siger Stoltenberg.

Han afviser samtidig, at Nato ønsker at sende våben ud i rummet. Nato vil overholde de internationale love.

- Nato har ingen intentioner om at sætte våben ud i rummet, sagde Stoltenberg.

Men et angreb på et Nato-lands satellit kan være en "provokation, som er nødt til at blive adresseret," lød det fra den amerikanske Nato-ambassadør, Kay Bailey Hutcinson ifølge nyhedsbureauet dpa.

Natos artikel 5, som er alliancens musketered, siger, at hvis et medlemsland angribes, skal det betragtes som et angreb på dem alle. Men den har kun været i brug én gang - efter angrebet 11. september 2001 i USA.

Ifølge den amerikanske Nato-ambassadør vil et satellitangreb ikke svare til at invadere et land, men en indtrængen i et kommunikationsnetværk kan lede til en konflikt.

- Det vil helt sikkert være et anliggende, som der vil blive kigget på i fremtiden, udtaler Kay Bailey Hutcinson ifølge dpa.

Hun understreger samtidig, at formålet med at udvide Natos fokus til rummet er afskrækkelse og forsvar.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Byhistorie - vi siger det ikke til nogen

På Rækker Mølle Skoles skolebibliotek var der et relativt begrænset udvalg af læsestof. Det lykkedes dog at finde nogle bøger, hvis fortælling jeg har taget med mig siden hen. Bøgerne er skrevet af Hjørdis Varmer og handler om Peter Sabroe. En af bøgerne har titlen ”Børnenes Ven”, og derfor har statuen af netop Peter Sabroe altid givet så god mening for mig, når jeg er kørt forbi Østbanetorvet i Aarhus. På torvet står Sabroe hugget i granit, mens han holder en lille pige i hånden. Fra Varmers bog genkendte jeg historien om den århusianske socialdemokrat, som værnede om de udsatte børn, og som ofte lykkedes med at forbedre disse børns vilkår på nærmest heroisk vis. Når jeg bringer Peter Sabroe på banen, skyldes det i høj grad, at det er et godt eksempel på, hvordan Aarhus holder munden lukket, når historiens vingesus findes i bybilledet. Hvorfor formidler vi ikke i højere grad hvem, hvad, hvor i vores by? Eksempelvis byens jødiske kirkegård. Den står lige i nærheden af rådhuset, men den står der bare og forfalder. Hvorfor fortæller vi ikke om, hvordan det jødiske samfund har bidraget til vores by? Står kirkegården endnu blot i vores by, fordi den er fredet, eller står den der, fordi det giver mening? Kirkegården er et eksempel på vigtig kulturhistorie, som også i dag har sin berettigelse, men som ikke nødvendigvis giver mening for forbipasserende, fordi historien bag ikke bliver fortalt. Samme fortælling er det med lapidariummet, som findes i bunden af Rådhusparken (betegnelse for en samling af gravstene i bunden af Rådhusparken). I ny og næ er jeg vært for en rundvisning på rådhuset, og da jeg første gang skulle stå for sådan en, fik jeg en folder stukket i hånden. Heri kunne jeg læse om Rådhusparken, hvori der står en samling gravstene, hvis navne, repræsenterer betydningsfulde mennesker for vores by – gid jeg kendte mere til den historie! Men det gør jeg ikke, for stenene står der uden at fortælle, hvilke fantastiske individer de repræsenterer, og hvad de har betydet for vores by. Min datter Ellen er otte måneder, og jeg glæder mig så umanerligt til at lære hende Aarhus at kende, men det kommer til at kræve en indsats. Når vi går nede i Volden, Latinerkvarteret eller på Bispetorv, så vil jeg gerne kunne fortælle hende, hvorfor de steder hedder, som de gør. Tænk, hvis det ikke krævede grundig forberedelse af give kærligheden til vores by videre, men i stedet var formidlet som en naturlig del af byindretningen. Sådan er det for eksempel i Odense. På skiltene med gadenavne er der en lille notits om, hvorfor de hedder netop sådan. Det er slet ikke så svært, og det giver mening at formidle mere. På et lidt større plan går vi en fremtid i møde, hvor flere shopper på nettet, og hvor vores bymidte derfor skal byde på noget andet, end det som hjemmesiderne kan. Der bliver længere mellem specialbutikkerne i vores by, formentligt fordi det er svært at holde huslejen hjemme. Det er en tendens, som er svær at gå imod, men tænk, hvis Aarhus Byråd hjalp byens detailhandel, turister og forældre ved at tilrettelægge en levende bymidte, hvor det er spændende at komme, og hvor man har lyst til at befinde sig. Vi bor i en historisk spændende by, som indbyder til både leg og læring, og derfor er det nemt for Aarhus med en lille indsats at differentiere sig i forsøget på at tiltrække turister, kunder og børn på eventyr. For nylig kom vikingerne i vores lyssignaler. Jeg smilede faktisk lidt, da jeg så tiltaget, som Venstres politiske leder, Bünyamin Simsek, har indført. Ved nærmere eftertanke mener jeg faktisk, at det er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi levendegør vores by på en spændende måde. Lad os sige det til nogen – sige det videre! Vi bor i en fantastisk by, som rummer en fantastisk fortælling, lad os nu få den historie fortalt! Det giver mening at dyrke en bys særpræg. Det er jo netop en af årsagerne til, at vi, som bor i Aarhus, er stolte af at bo lige her.

Aarhus

Massesammenstød: Stort uheld på E45 ved Aarhus Vest-sammenfletning

Annonce