Annonce
Indland

Naturdag skal fremme børns lyst til at passe på naturen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Børn skal på Naturens Dag grundlægge kærlighed for naturen, så de fremover vil passe på den, mener forening.

Siden 2004 har Danmarks Naturfredningsforening markeret Naturens Dag, som handler om gøre opmærksom på alle de gode oplevelser, der venter i naturen.

Naturens Dag i år finder sted søndag, og ifølge præsident i foreningen Maria Reumert Gjerding er den vigtigere end nogensinde.

- Det har aldrig nogensinde været vigtigere, at vi får alle danskere ud i naturen og grundlægger den kærlighed, som skal sikre, at vi får taget hul på den store grønne omstilling.

- Det bliver nødt til at bero på en følelse indeni os alle sammen om, at det her er vigtigt. Den naturkærlighed bliver kun grundlagt, hvis vi prøver at komme ud i naturen. Hvis vi mærker den, oplever den og prøver at være i den, siger hun.

I løbet af ugen har børn på skoler og i dagtilbud været ude i naturen i forbindelse med markeringen. I alt har 180.000 børn leget i skoven, gået på opdagelse i vandhuller eller på øvrig vis nydt godt af naturens tilbud.

Søndag afsluttes begivenheden, og Danmarks Naturfredningsforening håber, at mange møder op til diverse naturarrangementer, der bliver afholdt. Sidste år deltog 60.000 på selve Naturens Dag om søndagen.

- I virkeligheden ønsker vi, at hver dag er naturens dag, og at både børn og voksne kommer ud i naturen hele tiden. Det ved vi også ikke sker.

- Så på Naturens Dag holder vi arrangementer, hvor man kan komme ud og få en masse oplevelser og forhåbentlig blive inspireret og få lyst til at være endnu mere ud og opleve, hvor enestående den er, siger Maria Reumert Gjerding.

Årets tema er "Mærk naturen", og det er der ifølge Maria Reumert Gjerding god grund til.

- Det betyder, at man skal komme ud og bruge sine sanser. Man skal prøve at klatre i træer, man skal prøve at lugte og fornemme alle de oplevelser, man kan få ude i naturen.

- Vi håber at danne et grundlag for den naturkærlighed, der helst skal vokse sig stærkere, så når børn bliver store, så får de lyst til at passe på naturen, siger hun.

I 2018 deltog cirka 190.000 børn på Naturens Dag-oplevelser i anden uge af september, mens cirka 60.000 danskere troppede op på selve Naturens Dag om søndagen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Aarhus får et nyt galleri

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus

Stor eftersøgning efter 4-årige der forsvandt fra børnehaven - men de skulle bare hjem at lege

Annonce