Annonce
Aarhus

Planer om vildskov syd for Aarhus møder begejstring

Stefan Boldsen Hansen, skov- og landskabsingeniør, stillede op ved Ørnereden for at forælle om, hvordan skoven syd for Aarhus kan blive til en vildskov. Han kunne berolige Birte Grønbæk, der havde taget en tur til Ørnereden sammen med sin mand, Erik Jespersen, med, at man vil bevare stierne i skoven. Foto: Flemming Krogh
Kommunens folk møder stor opbakning til at gøre Marselisborg Skov til en vildskov.

AARHUS: Stenskulpturen af en ørn mærkede det ikke, men folkene fra Aarhus Kommune blev kølet ned af en kraftig østenvind ved Ørnereden.

Stefan Boldsen Hansen, skov- og landskabsingeniør, så nu ikke ud til at fryse, da han fortalte naturglade borgere om fremtidsplanerne for Marselisborg Skov.

- Folk vil gerne høre om vildskoven. Mange er begejstrede og mener, at det ikke kan blive vildt nok, lød det fra Stefan Boldsen Hansen.

Vildskov er kodeordet for de forandringer, som man venter, at den populære skov syd for byen går henimod. Traditionel skovdrift indgår ikke i en vildskov. Her er det mere den urørte skov, med fokus på biodiversitet, der er fremherskende.

Det tiltalte to af skovgæsterne denne kølige hverdag. De fik en snak med Stefan Boldsen Hansen om skovens fremtid.

- Jeg vil gerne opleve en mere vild skov. Når bare der er gode stier, som man kan færdes på, sagde Birte Grønbæk, der havde taget en frisk cykeltur til Ørnereden sammen med sin mand, Erik Jespersen.

Parret bruger ofte Marselisborg Skov til vandreture eller familieudflugter. Birte Grønbæk kom også i skoven som barn.

- Vi holder utroligt meget af at komme her. Hvis skoven ændrer sig til en vildskov, vil det gavne naturen, sagde Birte Grønbæk, der fik opbakning fra sin mand.

- Jeg er kommet her siden 80’erne, og har oplevet, hvordan man har forsøgt at lave naturpleje ved at lade væltede stammer ligge. Det kan man nu se flere steder, hvor svampe vokser på rådne stammer til glæde for insekter og andre dyr, lød det fra Erik Jespersen, som venter at se mere af den slags natur i skoven i fremtiden.

Annonce
Jarl Ovesen - senior og junior - ser gerne, at vildskoven vokser frem syd for Aarhus. Foto: Flemming Krogh

Sjovt med heste

Hensynet til dyrelivet - til at skabe flere, naturlige åndehuller i landskabet - vægter højt for de to pensionister.

- Hvis man får en vildskov, vil det også gavne rådyr og andre større dyr. De vil få flere skjulesteder, sagde Erik Jespersen.

Udsigten til færre steder i skoven med høje bøgetræer, der troner majestætisk som søjlehaller, bekymrede ikke parret.

- De høje, fristående bøgetræer vil man formentlig stadigt kunne opleve i skoven, selvom det ikke vil være så tydeligt alle steder. Men det er til at leve med, så længe vildskoven gavner naturen, lød det fra Birte Grønbæk, som også er begejstret for tanken om at opleve vilde heste i skoven engang i fremtiden.

Vilde heste kan være en løsning på en mere naturlig måde at pleje skoven på. En måde at undgå at skoven bliver for mørk og tæt.

Vigtigt med vandrestier

Udtynding er et af de emner som skov- og landskabsingeniør Tor Albrechtsen har erfaringer med i forvejen i Marselisborg Skov.

- Vi har igennem årene arbejdet med at inddele skoven i områder, så den er blevet varieret. Det kræver pleje. Mange steder har vi tyndet ud for at skabe storm-stabile skovområder, hvor forskellige typer af træ i forskellige højder hjælper hinanden. Ved at indføre principper, der gavner en mere vild skov, kommer vi til at tænke anderledes. Men jeg mener, vi stadig skal pleje naturen i skoven. Ellers vil det tage mange år, før skoven får karakter af at være en rigtig vildskov, forklarede Tor Albrechtsen, der havde taget turen til Ørnereden sammen med et par kolleger for at få talt med gæsterne.

Ikke langt fra Ørnereden langs vejen til Moesgaard Strand ligger en af de små, urørte skovsøer, hvor Tor Albrechtsen og hans kolleger har arbejdet med at skabe et mere naturligt liv i skoven.

Her går far og søn, Jarl Ovesen senior og junior tur med deres hunde. Det gør de ofte, og derfor er de naturligvis interesserede i, at en vildskov vil rumme gode vandrestier.

- Så længe der er stier i skoven, så man kan færdes med sine hunde, er jeg tilfreds, lyder det fra Jarl Ovesen senior, der bakkes op af sin søn.

- En mere vild skov er en god idé. Det vil gavne den vilde natur og øge diversiteten, så det er godt, der bliver gjort noget, siger Jarl Ovesen junior, inden turen går videre med faren og de to sorte hunde.

Hvis Marselisborg Skov bliver omdannet til en vildskov, vil man i fremtiden kunne opleve mere vild natur som i dette område tæt ved Moesgaard Strand. Foto: Flemming Krogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Nye patienter i isolation: Danskere testes for coronavirus i Aarhus

Leder For abonnenter

Kunstværk er vigtigere end kunstkøn

Lad os bare slå det fast fra start: ja, der er stadig åbenlyse udfordringer med ligestilling i dagens Danmark. Det er der på mange områder, og på mange områder er der heldigvis også bevægelser mod mere ligestilling. Måske ikke på alle områder, og måske er der heller ikke lige meget fart i bevægelserne mod det bedre, men der er bevægelse mange steder. Et af de steder er i kunstens verden, og seneste eksempel er hentet i hovedstaden, hvor Københavns Kommune har et udvalg; Rådet for Visuel Kunst, der støtter og køber kunst af "høj kvalitet" (som der står skrevet på kommunens hjemmeside) Rådet for Visuel Kunst køber kunst til kommunens mange institutioner og kontorer og har nu besluttet, at der fremover skal være kønskvoter på den kunst, som Københavns Kommune køber. Det vil sige, at der fra nu af skal være en kønslig ligefordeling mellem de indkøbte værker. At kunstnerens køn skal være et parameter, når der købes et kunstværk. Men måske burde Rådet for Visuel Kunst vende øjnene 180 grader og kigge nærmere på kønsfordelingen blandt dem selv. Der er nemlig otte medlemmer af rådet, hvoraf kun to er kvinder. De seneste seks år har rådets seks mænd og to kvinder købt 190 kunstværker, hvoraf 109 er udført af en mand, og 81 er udført af en kvinde. Det er ikke kønslig ligefordeling til sidste decimal, men det er vel ikke et udtryk for et kønsligt fravalg af kvinder. Havde den kønslige fordeling af kunstværker været mere lige, hvis rådet havde været mere lige kønsfordelt? Måske. Måske ikke. Men når det drejer sig om kunst, så bør kunstnerens køn ikke spille nogen rolle overhovedet. Kunstværket er vigtigere end kunstnerens køn, og selv om intentionen bag beslutningen om et ligeligt kønsfordelt indkøb af kunstværker er prisværdig, så er beslutningen også latterlig, netop fordi den siger, at kønnet er vigtigere end værket - og hvorfor så købe værket? Nu risikerer Københavns Kommune at købe kunstværker af "mindre høj kvalitet", fordi der er truffet en beslutning om kønslig ligefordeling, og dermed kommer kunsten i anden række. Det er vel ikke meningen.

Aarhus

Endnu en vej lukket af regnen: Vandet står højt på Nymarksvej

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce