Annonce
Indland

Naturforening: Truede fiskebestande er under fortsat pres

Phil Noble/Reuters
Danmarks Naturfredningsforening er skuffet over, at de danske fiskekvoter ikke reduceres mere, end de gør.

Selv om de danske fiskekvoter bliver lavere til næste år, så sættes der stadig et unødvendigt stort pres på bestanden af torsk og sild i Østersøen.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening, efter at EU-landene er blevet enige om at reducere kvoterne for, hvor meget fisk der må fanges i Østersøen til næste år.

Aftalen betyder, at de danske torske- og sildekvoter reduceres med henholdsvis 60 og 65 procent. Det var mindre end de reduktioner på 68 og 71 procent, som EU-Kommissionen havde foreslået.

I Danmark Naturfredningsforening havde man imidlertid gerne set endnu større reduktioner, end det er endt med.

- Vi er skuffede, og vi er dybt bekymrede, fordi de truede bestande i Østersøen fortsat bliver sat under pres.

- Vi burde stoppe overfiskeri, og det har man valgt ikke at gøre, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun havde gerne set, at EU-landene havde lyttet til en anbefaling fra Det Internationale Havforskningsråd (Ices). Her har anbefalingen været, at man helt bør stoppe fiskeri af sild i den vestlige del af Østersøen.

Havde man lyttet til den anbefaling, ville det ifølge Danmarks Naturfredningsforening kunne hjælpe til med at sikre den danske bestand.

Hos Danmarks Fiskeriforening, som repræsenterer de danske fiskere, vil man også gerne være med til at værne om den danske bestand af sild og torsk.

Men næstformand Kim Kær Hansen frygter, at de lavere kvoter kommer til at koste flere fiskere deres arbejde.

Maria Reumert Gjerding forstår godt, at de lavere kvoter kan blive et hårdt slag for fiskerne. Hun påpeger dog, at hvis der ikke bliver gjort noget for bestanden, så kan der i fremtiden slet ikke blive noget arbejde tilbage til fiskerne.

- Hvis der også skal være fiskere, når vores børn og børnebørn vokser op, så bliver vi nødt til at handle ansvarligt nu.

- Jeg håber, at vi kan stå sammen om at genopbygge naturen, så der også kommer fiskere i de kommende generationer, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Stop fodboldbaners plastsvineri

Vidste du, at det måske smadrer havmiljøet, når dit barn går til fodbold? Hvis dit barn spiller på en gammel kunstgræsbane, er det desværre tilfældet. Kunstgræsbaner er ofte lavet af gamle bildæk, der bliver sprættet op og raspet. Det gør banen blød og rar at falde på. På den måde minder det om rigtige græsbaner. Men det raspede bildæk, bliver ikke på banerne, det hentes med hjem og alle mulige andre steder, hvor fodboldspillerne færdes. Derfor kommer det også i grundvandet, og det ryger i havene, derved ødelægges havmiljøet. Og vi risikerer selv at komme til at spise mikroplasten, når de fisk, vi spiser, har indtaget plasten enten som direkte føde, eller fordi de spiser andre dyr, der har det i sig. Nåh, ja de fisk spises også af andre dyr, der spises af større dyr, og så har vi det overalt i naturen. Enhedslisten kræver derfor et stop for anlæg af kunstgræsbaner med det forurenende granulat i, og at vi får de gamle baner skiftet ud med nyt, miljøvenligt kunstgræs. Der findes i dag alternativer lavet af f.eks. kokosfibre, sukkerroer eller olivenkerner – så der er ingen undskyldning for ikke at komme i gang! Sverige overvejer et forbud, og EU-Kommissionen skal til foråret diskutere, hvilke tiltag der skal til. Lad den grønne bølge gå på vores boldbaner – så vi og vores børn kan spille fodbold med god samvittighed!

Aarhus For abonnenter

Bevaringsværdigt byggeri til salg: Prisen starter ved 14 millioner

Aarhus

Bruno har uddannet 400 til at spille jagthorn: - Jeg bliver ved med at spille, så længe jeg kan tygge smør

Danmark

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Annonce