Annonce
Aarhus

Naturhistorisk Museum varsler fyringer: - Stik imod reglerne, lyder det fra fagforening

Bo Skaarup, direktør på Naturhistorisk Museum, er træt af situationen. Det er ikke for sjov, men af nødvendighed, der varsles fyringer af tillidsvalgte medarbejdere, siger han. Foto: Kim Haugaard
Det er stik imod reglerne og helt uacceptabelt, når Naturhistorisk Museum varsler fyringer af tillidsvalgte medarbejdere, mener Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening. Museumsdirektør anerkender problemet, men ser ingen anden udvej.

AARHUS: Til trods for et rigtigt godt år for Naturhistorisk Museum med både et stigende antal gæster og en øget omsætning, så varsler ledelsen nu fyringer.

Museet skal afskedige tre medarbejdere grundet økonomiske udfordringer og har udpeget tre af museets tillidsvalgte, herunder en tillidsrepræsentant.

Men det er både dybt kritisk og uacceptabelt, lyder det fra Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening.

- Det er forkert og unødvendigt at fyre tre tillidsvalgte. Det er i hvert fald påfaldende og ligner lidt en krigserklæring mod samarbejdet, siger hun.

Men det er ikke for sjov, men ren og skær nødvendig, lyder det fra Bo Skaarup, direktør for Naturhistorisk Museum i Aarhus.

- Af hensyn til museets økonomi er vi nødt til at være fornuftige og forsigtige med, hvad vi forventer af 2020. Vi kan ikke nødvendigvis være på alles læber næste år, selvom vi har haft ualmindeligt travlt i år, siger han.

Annonce
Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, retter kritik af varslingen og mener, at det er i strid med aftalen om tillidsrepræsentanter. Foto: Jacob Nielsen

Særligt beskyttede

Men den begrundelse køber Camilla Gregersen ikke. Hun langer derimod ud efter baggrunden for de varslede fyringer, som hun mener strider mod reglerne for tillidsvalgte.

- Museet skal have en tvingende årsag til at fyre en tillidsrepræsentant ifølge reglerne. Tillidsrepræsentanterne er særligt beskyttede, og derfor er det ikke nok at begrunde fyringer med økonomiske udfordringer, siger hun.

En tvingende årsag kan eksempelvis være, hvis nedskæringerne skyldes, at der er for mange medarbejdere. Det gælder dog udelukkende, hvis museet kan bevise, at de ikke lige så godt kan undvære andre medarbejdere.

Bo Skaarup forklarer, at de har udpeget medarbejdere, de mener, der kan undværes af den ene eller anden årsag i modsætning til andre medarbejdere. Han anerkender dog, at det ikke er en direkte tvingende årsag, men mener det er en indirekte årsag.

- Forstået på den måde, at konsekvensen for at have personen i en forkert stilling, kan være en større økonomisk udgift for museet, end hvis vi afskediger vedkommende og skal udrede det økonomisk efterfølgende, forklarer Bo Skaarup.

Men Camilla Gregersen påpeger, at alle museer har økonomiske udfordringer, men at der ikke er andre, som prikker til tre tillidsvalgte – det er et konkret valg. Et valg, der kan skabe dysfunktionalitet lokalt på arbejdspladsen, siger hun.

Træt af situationen

Camilla Gregersen ser det som en generel trussel mod samarbejdet mellem medarbejdere og arbejdsgivere på museumsområdet, og det kan Bo Skaarup godt forstå.

- Ja, altså, jeg er lidt træt af situationen, og håber, at Camilla Gregersen kan anerkende mine synspunkter. Hvis hun var i mit sted og havde det faglige og økonomiske ansvar, ville det være en anden diskussion, tror Bo Skaarup.

Bo Skaarup nævner desuden, at de har haft en dialog med tillidsrepræsentanten om situationen og er åbne for andre forslag, så de kan komme med gode bud på, hvordan de løser de økonomiske udfordringer.

Det håber Camilla Gregersen lykkes og nævner en lignende sag i København, de havde for tre uger siden.

- Her trak ledelsen varslingerne om at fyre tillidsvalgte medarbejdere tilbage, og vi håber, at Naturhistorisk Museum gør det samme, siger Camilla Gregersen.

Inden længe skal Bo Skaarup have en dialog med Dansk Magisterforening om fyringerne, hvor de skal diskutere situationen.

- Vi har ikke afskediget nogen endnu, så hvis de siger, det er ufornuftigt og strider mod reglerne, så forholder vi os til det, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

SF's lønloft lugter af misundelse

Skal der været loft på, hvor meget en topchef i en privat virksomhed i Danmark må tjene? Ja, det mener SF, som torsdag aften kom på banen med et forslag, hvor man vil komme uligheden i samfundet til livs ved at diktere, at en topchef maksimalt må tjene 20 gange så meget som virksomhedens lavestlønnede. Diskussionen er væsentlig. Det er den. Uligheden i samfundet er altid relevant at tage fat i og have fokus på, men at tro, at vi kan og skal løse det hele med strammere regler, er ikke ligefrem den mest sympatiske vej at gå. Det hele bliver serveret af SF's Jakob Mark med et citat om, at han ikke forklare, hvorfor der er mennesker, der skal tjene 36 millioner kroner om året. Det er simpelthen for nemt og uden for kontekst at servere et politisk forslag med sådan en tagline. Det svarer til at himle op over, at der er fodboldspillere, der tjener en kvart milliard om året og derfor vil regulere det. Ja, beløbene kan virke absurde, men hvis virksomheden eller fodboldklubben tjener dobbelt så mange penge i dag som for ti år siden, blandt andet fordi topchefen eller fodboldspilleren gør det fremragende, er det så ikke fair, at deres løn også stiger 100 procent, så lønningerne følger med omsætningen? Håbet med SF's forslag er selvfølgelig, at den med den laveste løn kommer tættere på toppen, og derfor udjævner uligheden, men det er forslaget ingen garanti for. Lønloftet kan også betyde, at topchefen blot får mindre i ren løn og dermed betaler mindre til statskassen, for så at få resten af lønnen på den ene eller anden kreative måde.

112

Glohed skorsten startede brand i byhus i Aarhus: Beboerne opdagede selv flammerne i kælderen

Annonce