Annonce
Indland

Naturtilstanden i Danmarks skove dykker

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der er færre døde træer i skovene, og det er til skade for naturen. Grøn forening kræver politisk akutplan.

De senere års nedgang i danske skoves biologiske mangfoldighed fortsætter.

Mængden af død vedmasse - altså dødt træ - per hektar er faldet fra 5,4 kubikmeter i 2014 og er nu nede på 3,4 kubikmeter.

Det er det laveste tal i 15 år og placerer Danmark nær bunden i Europa.

Det fremgår af rapporten "Skovstatistik 2018", som Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet har udarbejdet for Miljøministeriet.

Størstedelen af de truede plante- og dyrearter i Danmark findes i skoven, og det døde ved er ifølge fagfolk en nøgleindikator for naturens tilstand.

Udgåede eller væltede træer er hele fundamentet for insekter, svampe og andre arter, som er vigtige led i naturens kæde, understreger Carsten Rahbek, professor ved Københavns Universitet og førende forsker i biodiversitet.

- Vi ligger langt under, hvad der skal til, for at en skov fungerer biologisk. Det kræver minimum 20 kubikmeter dødt ved per hektar.

- Det er dybt bekymrende, når vi i forvejen ligger næstlavest i Europa, mener Carsten Rahbek.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) efterlyser præsident Maria Reumert Gjerding politisk handling nu.

Regeringen og dens støttepartier gik til valg på at udlægge 75.000 hektar urørt skov. Der mangler stadig 53.000 hektar, påpeger hun.

- Både politikere og forskere ved, at urørt skov er et af de vigtigste virkemidler til at vende tilbagegangen, siger Maria Reumert Gjerding.

Det skal partierne ifølge DN tage fat på allerede i forhandlingerne om finansloven for 2020 frem for at vente til forårets forhandlinger om en natur- og biodiversitetspakke.

Professor Carsten Rahbek har med kolleger analyseret behovet for urørt skov. 75.000 hektar er minimum, før man vil begynde at se en positiv effekt.

- Men på den lange bane er det ikke nok for at redde den danske biodiversitet, siger han.

Dansk Skovforenings direktør, Jan Søndergaard, er overrasket over den faldende andel af dødt ved. Foreningen har før udtalt sig kritisk mod at bruge dødt ved som central naturindikator.

Men, siger direktøren:

- Mængden af dødt ved er vigtig. Der er bare også andre parametre, der bør tillægges betydning. Ellers bliver det for unuanceret.

/ritzau/

Annonce
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Blog: Julen varer ikke ret meget længere

For os, der nu er den ældste generation, er det ikke noget problem i hukommelsen at genskabe barndommens lykkeland i 1950’erne. Om man boede i midtbyen, på Trøjborg eller på Frederiksbjerg var et fedt, for det var det samme alle steder: boligblokke i fire-fem etager, der lå i karréer med gaderne på kryds og tværs. Og forsynings-centralerne lå lige henne på gadehjørnerne. Der lå en købmandsbutik på det ene hjørne, en bager på det andet, en slagter på det tredje og endelig en grønthandler på det fjerde. Og der var snesevis af dem, for de lå på hvert eneste gadehjørne overalt i byen. Men i 1960’erne og 1970’erne forsvandt alle disse småhandlende i løbet af en forholdsvis kort årrække; facaderne blev muret til og der blev indrettet hjørnelejligheder i de tidligere butikker. De store supermarkeder tog dem, gik vi og sagde – endskønt købmandens, slagterens og grønthandlerens butikslukning kun kunne tilskrives os selv. Det var jo os – kunderne – som holdt op med at handle hos dem, da vi i stedet søgte indenfor i det spændende supermarked med de bugnende varehylder og de deraf nødvendige indkøbsvogne. Og vi fik da også en form for personlig kontakt med den søde kassedame. Det var dét, der slog købmanden ihjel. Men det var kun indirekte supermarkedets skyld! Og nu gentager historien sig, men denne gang er det udvalgsforretningerne det går ud over. Tøj, sko, isenkram, smykker, bøger and-you-name-it bliver nu ligesom i 1960’erne solgt i nye og anderledes ”butikker” – nu kaldes de bare internettet. Nu skal folk end ikke rejse sig fra sofaen længere for at handle, hvorfor historien gentager sig: det er heller ikke nyheden e-handel, som nu er skyld i at de små fysiske butikker får det sværere og sværere – det er og bliver os, kunderne, der er begyndt at handle anderledes. Det hele skal naturligvis ses i sammenhæng med, at handels-uvidende byrådsmedlemmer og deres tilsvarende embedsmænd ommøblerer byen, så den sidste lyst, kunderne måtte have for at tage ind i city for at købe varer, nok også skal blive elimineret. Det bliver gjort vanskeligere og vanskeligere at køre rundt i byen – og det bliver efterhånden komplet umuliggjort at finde parkeringspladser. Det sidste fordi kommunen fjerner alle gammelkendte p-pladser for at tvinge bilisterne til at bruge kommunens egne p-misfostre Navitas og Dokk1 – som dog aldrig, aldrig, aldrig nogensinde bliver rentable, fordi de er placeret komplet tåbeligt i forhold til byens handelsliv. Butikker lukker vedvarende i hobetal. Det sker på daglig basis. Og som noget helt nyt ser vi nu også gamle, fine, velanskrevne og –konsoliderede firmaer indskrænke og lukke tabsgivende filialer, simpelthen for at rebe sejlene. Noget de store kædefirmaer af prestigemæssige årsager ikke tidligere har beskæftiget sig for alvor med – men nu udvises rettidig omhu og damage control. Så kig dig derfor godt rundt omkring på alle juledekorationerne, når du i disse dage er ud at købe julegaver. For det er meget tænkeligt, at julen ikke varer så meget længere. I takt med at der bliver færre butikker med næsten ingen omsætning fordi vi køber det meste på nettet, så bliver der heller ikke råd til for gadeforeningerne at sætte julepynt op. Flere af byens kendte handelsgader har jo allerede for længst fravalgt juledekorationerne, og indenfor en kort årrække kommer Strøgets flotte stjernehimmel formentlig heller ikke op. Det koster hvert år en halv million kroner, men med flere og flere ikke-betalende medlemsbutikker, bliver det jo umuligt for Strøgforeningen at finde økonomi til at bruge så mange penge på julelys. Men vi kan ikke stoppe det. Man har aldrig kunne stoppe naturlig udvikling. I 1960’erne buldrede supermarkederne frem og nu om dage er det så handlen på nettet. Det står ikke til at ændre. Det eneste vi så bare skal huske på, når vi om nogle år savner de hyggelige julelys i gaderne, er årsagen til, at der ikke længere er råd til den glædelige julehygge. Der er for få fysiske butikker til at betale.

Aarhus

Turbåd inspiceret efter at kvinder faldt i havnen: Søfartsstyrelsen fandt mangler i forbindelse med sikkerheden

112

Forundret formand for Vejlby-Risskov Hallen: Er uforvarende blevet en del af svindelsag i Forsvaret

Annonce