Annonce
Aarhus

Nedlukningen koster demente sproget og evnen til at bevæge sig

I foråret 2020 var der, stort set, hermetisk lukket for besøgende på landets plejecentre i over tre måneder. Sammen med nedlukning af de daglige aktiviteter på stederne, har det betydet fysiske og mentale konsekvenser for mange, typsik demente beboere. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Stort set alle aktiviteter er sløjfet på landets plejecentre under den lange nedlukning. Stilstanden har betydet, at sprog og fysiske evner hos mange beboere er forsvundet med galoperende fart, fortæller organisationer og eksperter.

Corona: Det har langt fra været omkostningsfrit for danske plejehjemsbeboere, at samfundet er blevet lukket ned for at beskytte dem fra coronasmitte. Nedlukningen har medført, at typisk demente mennesker, har mistet både sprog og hukommelse, og at færdighederne måske er tabt for altid.

Nedlukningerne rammer nu blandt andre de ældre i en sådan grad, at flere har mistet sprogfærdigheder og risikerer ikke at få dem tilbage igen, lyder det fra Alzheimerforeningen.

Sådan lyder det fra organisationer, der bliver bombarderet med henvendelser fra bekymrede pårørende, samt eksperter der advarer mod vidtrækkende konsekvenser fra nedlukningen blandt landets plejehjemsbeboere.

Annonce

Aktiviteter for plejehjemsbeboerne som banko, billedlotteri, strikketøj eller gåture med tilknyttede, frivillige aktivitetsmedarbejdere er lukket ned på grund af smittefare på plejehjem landet over. Og samtidig har der været massive besøgsrestriktioner. Nedlukningerne rammer nu blandt andre de ældre i en sådan grad, at flere har mistet sprogfærdigheder og risikerer ikke at få dem tilbage igen, lyder det fra Alzheimerforeningen.

Tabt for altid

- Vi har fået masser af beretninger om demente, der har mistet sproget, har fået gangbesvær eller ikke kan genkende familiemedlemmer. De evner, man har mistet, kan risikere at være tabt for altid. De kommer sjældent igen, siger direktør Nis Peter Nissen.

Ældresagen har tilsvarende oplevet, at organisationen i 2020 blev bombarderet med et rekordstort antal henvendelser fra pårørende til familiemedlemmer på plejehjem. Derudover forudser Ældresagens vicedirektør Michael Teit Nielsen, at landets nedlukning også har betydet forringelser for ældre i eget hjem, der typisk har isoleret sig mere end den øvrige befolkning og tilmed ikke har fået holdt ugentlig motion eller genoptræning ved lige.

- Man kan sige, at jo ældre man er, jo sværere bliver det at genvinde sine funktionsevner. Alt fra at rejse sig fra en stol, binde sine sko, selv tage tøj på eller kunne gå i bad selv. Derfor tror jeg, at der i kølvandet på pandemien kommer et større behov hos ældre i eget hjem for at få hjælp udefra, siger Michael Teit Nielsen.

Der findes over 940 plejehjem i Danmark med omkring 40.000 beboere tilsammen. Ud af dem skønner Alzheimerforeningen at op til 80 procent døjer med demens, som kendetegnes ved, at hukommelsen svigter samt en række øvrige symptomer som blandt andet sproglige problemer og nedsat dømmekraft. For at holde sygdommen mest muligt i skak kræves det, at både mentale og fysiske evner rutinemæssigt bliver holdt ved lige. Derfor giver den lange nedlukning anledning til bekymring hos overlæge Gunhild Waldemar, professor på Københavns Universitet og leder af Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet.

Annonce

Færdigheder skal vedligeholdes

- Mennesker med demens er, ligesom alle os andre, afhængige af at blive stimuleret i hverdagen. Deltage i sociale aktiviteter og være en del af sociale sammenhænge. Men det, der er forskellen mellem dem og andre, er, at de ikke selv kan tage initiativ til at opnå det. Det har meget alvorlige konsekvenser, når der er tale om langvarig nedlukning af tilbud til personer med demens. For når færdighederne ikke bliver vedligeholdte, kan de få sværere ved at bevæge sig eller udtrykke sig. Jeg kan derfor også være bekymret for, om de kommer op på den funktionsevne, de havde inden krisen startede, fortæller Gunhild Waldemar.

Professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, på Syddansk Universitet Pernille Tanggaard Andersen, der også har forsket i demens, undrer sig over regeringens håndtering på plejehjemsområdet:

- Fra regeringens side har man været mest optaget af risikoen for at dø, men man burde have tænkt, at denne her gruppe på plejecentrene vil falde igennem systemet, og at det bliver svært at samle dem op igen. Plejepersonalet, demenskonsulenter og hjemmehjælpere burde have været vaccineret tidligere, så vi kunne have undgået de fysiologiske og mentale konsekvenser, som den massive nedlukning på plejehjemmene har medført.

Pernille Tanggaard Andersen synspunkt om dårlig håndtering fra regeringens side deler hun med både Ældresagen og Nationalt Videnscenter for Demens.

- I bagklogskabens lys havde det ikke været nødvendigt med så hård en nedlukning på plejecentrene, hvis man havde sørget for at få testet plejepersonalet og de besøgende pårørende, siger Gunhild Waldemar og bakkes op af vicedirektør Michael Teit Nielsen, Ældresagen:

- Strategien spillede fallit sidste år, fordi man hermetisk lukkede plejehjem ned med store menneskelige og sundhedsmæssige konsekvenser for beboere og pårørende, og alligevel er 40 procent af alle coronadødsfald blandt plejehjemsbeboere. Så den voldsomme nedlukning havde ikke engang den gavnlige effekt, man brugte som argument: At holde corona ude af plejehjem.


Vi har fået masser af beretninger om demente, der har mistet sproget, har fået gangbesvær eller ikke kan genkende familiemedlemmer. De evner, man har mistet, kan risikere at være tabt for altid.

Direktør for Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen


Annonce

Fortvivlede pårørende

Avisen Danmark har talt med flere pårørende til plejehjemsbeboere, som har oplevet en galoperende nedgang af deres kæres færdigheder på baggrund af de daglige aktiviteter, der er forsvundet, samt det massive besøgsforbud i foråret 2020. En af de pårørende er Dorte Baunsgaard Brandt, der har sin 91-årige og alzheimer-ramte mor på plejehjem i Odense:

- Det har været hårdt at se min mor miste sine evner så hurtigt. Både hendes sprog og hendes fysisk er fuldstændig galoperet ned ad bakke. Når man lider af alzheimer, er det forventeligt, at udviklingen ned af bakke sker. Men i løbet af nedlukningsperioden er den udvikling bare speedet op med fire ganges hastighed, fortæller hun og suppleres af Lis Gulbæk Hansen, der ligeledes har en mor, der lider af demens og bor på plejehjem i Odense.

- Hun er blevet meget stille. Jeg kan sidde hos hende og hun siger ingenting. Sådan plejede det ikke at være. Nu skal jeg hive ordene ud af hende. De frivillige aktivitetsmedarbejdere, der plejede at være tilknyttet plejehjemmet, er lukket ude, så nu er der ingen aktiviteter overhovedet, siger Lis Gulbæk Hansen.

I forbindelse med at plejecentrenes daglige aktiviteter forebyggende er blevet lukket ned, har Sundhedsstyrelsen i deres senest opdaterede vejledning af forebyggelse af smitte mod ny coronavirus på plejehjem fra december 2020 skrevet, at "i forbindelse med covid-19 vil der være en række af de vanlige aktiviteter, der plejer at foregå i grupper og i fællesrum, der er aflyst grundet smitterisiko. I stedet bør man overveje aktiviteter med få deltagere og med mulighed for afstand og overholdelse af hygiejneregler og understøtte, at borgeren, så vidt muligt, kommer ud i frisk luft hver dag.”

På trods af at 82 procent er blevet vaccineret på landets plejecentre, og besøgsrestriktionerne flere steder er ophørt, kan hverken Sundhedsstyrelsen eller Sundhedsministeriet pege på, hvornår man kommer med opdaterede vejledninger til plejehjemmene, da en dagligdag med de vanlige aktiviteter afhænger af hvordan vaccinen virker. Stort set alle peljehjem har fået Pfizer-vaccinen, og Statens Seruminstitut melder om ”Høj effektivitet af vaccinen syv dage efter 2. dosis. Kombineret med den meget høje vaccinationstilslutning blandt plejehjemsbeboere lover det godt for at kunne kontrollere spredningen af smitte på plejehjem."

Et lys i mørket er dermed blevet tændt, hvad angår en mere normal hverdag på landets plejecentre for både beboere og  sunhedspersonale, med alt hvad der hører til af vanlige aktiviteter og omsorg uden ansigtsvisir og handsker.

Restriktioner på plejecentre under nedlukning:

Op til tre pårørende må i øjeblikket besøge plejehjemsbeboeren, men højest kun to ad gangen. På flere plejehjem er besøgsrestriktionerne helt ophørt. Dog er stederne stadig underlagt regeringens forsamlingspåbud om  max. fem personer

Aktiviteter på plejehjem er skiftet ud eller lukket ned, da sundhedskrisen stiller høje krav til hygiejne, afstand, brug af værnemidler, som gør mange aktiviteter svære at afholde.

Fire ud af ti familier blev i foråret 2020 ramt af nedlukning af det kommunale dagcenter for hjemmeboende med demenssygdom

Andelen af personer med demens på plejehjem er mellem 60-80 procent

I midten af marts 2020 blev der indført totalt besøgsforbud på plejecentre af pårørende. Men i begyndelsen af juli 2020 blev det sikret, at den nærmeste pårørende altid måtte komme på besøg.

I medio februar 2021 er 82 procent af alle danske plejehjemsbeboere vaccinerede. Først når man kender den fulde effekt af vaccinen, kommer der opdaterede vejledninger fra Sundhedsmyndighederne til plejecentrene.

Ud af de 2350 mennesker, der pt. er døde af covid-19 i Danmark, er knap 40 procent af dem sket på plejehjem. Derfor har Alzheimerforeningen foreslået, at der laves en uvildig undersøgelse af covid-19 nedlukninger på plejehjem – herunder en gennemgang af alle dødsfald med covid-19 på plejehjem. Et flertal i Folketinget bakker op om undersøgelsen, men det vides endnu ikke, om den bliver til noget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

En kviktest og en drink for 149 kroner: Nyt privat testcenter åbnet ved åen i Aarhus

Alarm 112

26-årig idømt fængsel for vidnetrusler: Fandt betjent på Facebook og truede med at slå hans søn ihjel

Aarhus For abonnenter

Knæskallen gik i seks stykker: - Jeg mistede min udødelighed i cykelstyrtet

Alarm 112

Mand i varevogn skaber frygt i Åbyhøj: Ville have drenge til at hoppe ind i bilen og vise vej til Kvickly

Annonce