Annonce
Debat

Nedrivning af boliger: Velfærd eller ensretning?

Ole Nørgaard Madsen

Et politisk forlig om en såkaldt ghettopakke forudsætter nedrivning af en betydelig andel af de almene boliger, som i 1960’erne velfærdspolitisk blev sat ind mod boligmangel og dårlige boligforhold.

Nedrivninger er hverken begrundet af boligernes bygningsmæssige tilstand eller forældet boligstandard. Nedrivning er en metode til at omgå bestemmelser i boliglovgivningen, som beskytter mod andre – direkte ulovlige - grunde til at tvinge beboere fra hus og hjem. Formålet er angiveligt ændring af beboersammensætningen i boligområderne, og derfor skal nedrevne almene boliger erstattes med ejerboliger.

Denne udskiftning af lejere med ejere i et boligområde forventes i ghettopakkeforliget at afvikle eller forebygge parallelsamfundsdannelser.

I en analyse før seneste regeringsskifte beskrives parallelsamfund af Økonomi- og Indenrigsministeriet som ”fysisk eller mentalt isoleret og følger egne normer og regler, uden nævneværdig kontakt til det danske samfund og uden ønske om at blive en del af det danske samfund.” Ifølge Ministeriet ”handler parallelsamfund om det enkelte individs identitet og værdigrundlag.” Alligevel er hele boligområder genstanden for bekæmpelse af parallelsamfund som mulige arnesteder for parallelsamfund. Boligområderne på den såkaldte ghettoliste ”er sandsynligvis med til at forstærke eksistensen af parallelsamfund.”

Det er forståeligt, at Kaare Dybvad (før han blev boligminister) i et interview til Altinget ikke vil forsvare Økonomi- og Indenrigsministeriets analyse. Men ikke desto mindre mener han, at der ”er nogen i Danmark, der bevidst søger en afsondring fra resten af samfundet.”

Det må derfor være rimeligt at spørge Kaare Dybvad, om Danmark har grund til at forvente et så alvorligt problem med så mange borgeres identitet og værdigrundlag i bestemte almene boligområder, at det berettiger til nedrivning af gode almene boliger? Og om udskiftning af almene boliglejere med private boligejere er en løsning på eventuelle ’problemer’ med tilbageværende lejere?

Det mildt sagt tyndbenede forsøg på at påvise problemer i forhold til et uklart parallelsamfundsbegreb må berettige til at spørge politikere i regeringen og Folketinget, hvad det egentligt er for problemer i virkelighedens verden, der kan begrunde bolignedrivninger og tilfældige tvangsflytninger?

Boligsocialt arbejde i de store almene boligområder fra 1960’erne har givet resultater og opnået anerkendelser. Måske ikke i forhold til et tåget parallelsamfundsbegreb, men i forhold til velfærdsudfordringer, som netop 1960’ernes store almene boligbyggerier har været i stand til ikke blot bolig- og sundhedsmæssigt at bidrage til løsning af, men også evnet at bearbejde socialt.

Et nyt folketing og en ny regering med erklæret velfærdspolitisk forståelse må forventes parat til at følge op på den velfærdspolitik, som skabte 1960’ernes store almene boligbyggerier. I stedet for at omdefinere velfærdsopgaver til behov for konform ensretning. Eller hvad?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Båd kæntret på Brabrand Sø: To forfrosne og afkølede personer reddet op af det iskolde søvand

Annonce