Annonce
Erhverv

Nedtur hos amerikanske landmænd gør ondt hos Novozymes

Johannes Eisele/Ritzau Scanpix
Landmænd i USA har været ramt af oversvømmelser, og det har kostet salg hos Novozymes.

2019 har økonomisk set været et skridt tilbage for den danske virksomhed Novozymes, der fremstiller enzymer til alt fra vaskemidler til foder i landbruget.

Det viser Novozymes' regnskab for årets første ni måneder, der er offentliggjort onsdag morgen.

Tilbagegangen skyldes blandt andet, at amerikanske landmænd har været ramt af oversvømmelser i år og derfor har købt mindre hos Novozymes.

Desuden har der været tørke i Latinamerika. Det har forsinket sæsonen for plantning og igen ramt Novozymes.

Derudover har der været knas i den del af forretningen, som sælger enzymer til brug i bioethanol, der igen bliver brugt i benzin.

Markedet i USA beskrives i øjeblikket som svagt, og det betyder færre penge til Novozymes.

Selskabet har i år solgt for 10,64 milliarder kroner. Det er et fald på to procent over det seneste år, når man tager forskelle i valutakurser ud af regnestykket.

Samtidig er overskuddet faldet med 157 millioner kroner til 2,23 milliarder kroner.

Novozymes varslede allerede i starten af oktober, at udviklingen ikke havde levet op til det ventede. Selskabet måtte for tredje gang i 2019 nedjustere.

Få dage senere meldte selskabet ud, at direktør Peder Holk Nielsen stopper i 2020.

Inden længe vil der blive præsenteret en afløser. Peder Holk Nielsen har været i spidsen for Novozymes siden 2013.

Novozymes er målt på antal ansatte blandt de 30-40 største virksomheder i Danmark. Virksomheden har 6212 ansatte på verdensplan.

I august varslede Novozymes en sparerunde, hvor 280-330 stillinger skulle nedlægges.

Novozymes forventer nu, at salget falder op til to procent i år sammenlignet med 2018.

Dermed er billedet helt anderledes end starten af året. Da årsregnskabet for 2018 blev præsenteret i februar, forventede Novozymes i år en vækst på tre til seks procent.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Blog

Er du agil nok til fremtiden?

Er du parat til fremtiden med en kampklar hjerne og følelsesmæssig agilitet? Hvis du ikke aner, hvad agil betyder, så læs med, for det er ordet, som du skal flashe i din jobansøgning og til mus-samtaler i øjeblikket. Agil er ifølge ordnet.dk afledt af at agere og betyder, at man kan agere hurtigt, let og smidigt i sine bevægelser. Mest forbinder jeg agil med hundetræning, men af for mig ubegribelige veje er det blevet oversat til, at man kan ”navigere i uvished, handle passende under pres, tage kalkulerede risici i ukendte territorier, innovere og skabe en stabil fremdrift i høj sø”, som det står på en hjemmeside, hos en af de mange konsulenter, der tilbyder at give dig en kampklar hjerne, emotionel agilitet og agil lederkompetence. Her kunne en og anden jo nok føle sig koblet af fra start. Det kan man måske også i Landbrugsstyrelsens stillingsopslag, hvor man søger en ny medarbejder i form af en agil coach og anvender ordet ”agil” 26 gange i annoncen, hvis jeg har talt rigtigt. Som så mange andre stedet rulles det agile koncept nu ud for fuld skrue, også på offentlige arbejdspladser. Det består af en række sikkert gode og brugbare metoder, der kræver mere indsigt end jeg har, men det er ifølge stillingsannoncen noget med Daily Stand-ups og en række agile ceremonier, hvilket lyder lige vel ”loge-agtigt” for mig. Indtil for nylig var det disruption, der blæste ind over det ganske land. Enhver arbejdsplads stod med risiko for at blive disruptet eller på mere lavdansk forstyrret af ”nogen”, der på grund af den globale digitale motorvej kunne udføre jobbet hurtigere, billigere og med mere individuelle services. Til konferencer gjorde forretningsfolk sig klar til kamp, når det lød fra talerstolen, at mange vil blive overflødiggjort i løbet af de næste 5-10 år. Så er der brug for disruption-eksperter, hvis ikke angstens sved skal få overtaget. Det med disruption er ved at være overstået. Altså ikke konkurrencen, men som de fleste hotte ord kan management konsulenter kun leve af dem i få sæsoner. Som fremtidsforsker lever jeg også som konsulent, og jo mere forvirring og rav i gaden nye ord kan skabe, desto bedre for mig. Når det regner på præsten, drypper det også i min biks. For som fremtidsforsker har man fokus på at vende skråen og vurdere nye ord og tendenser, og det er der heldigvis i tiltagende grad brug for. Jo mere man forstår de vigtigste megatrends og krydspresset imellem dem, jo større er chancen for ikke at blive grebet af panik og angst, også når de nye hektiske buzzword opstår. Hvad er så det næste? Det er forhåbentlig ordet ”nænsomhed” og det er ikke så blødt, som det lyder. For måske er nænsomhed den nye effektivitet? Mange af de frække ord kan hurtigt slå en hjem i utilstrækkelighedsludo, for hvem evner eller orker i virkeligheden at besidde evige kampklare agile hjerner og hjerter? I fremtiden skal vi – bedste bud – leve af innovation og udvikling blandt andet i forhold til den grønne opstilling. Derfor skal alle byde ind med sine kompetencer og betragtninger, for den gode ide respekterer ikke ledelseslag. Det kan snildt være Lise i omstillingen, der opfatter et signal fra en kunde, der kan give anledning til en bedre service fremover. En sådan åben innovation kræver, at alle tør komme med deres ideer og ikke er så stresslammede, at kreative tanker er gået i baglås. Måske skal vi i fremtiden være mere nænsomme med hinanden, ikke grine af fjollede ideer og fejl eller dømme hinanden ikke agile, bare fordi man insisterer på at nyde sin traditionelle madpakke i sine ikke-agile sutsko.

Aarhus

Pladsmangel og dårlige faciliteter: Politiet drømmer om at flytte fra Politigården

Annonce