Annonce
Østjylland

Neil Armstrongs taske med månestøv solgt for 11,5 millioner

En lille taske, som den amerikanske astronaut Neil Armstrong havde med sig ved månelandingen i 1969, blev torsdag solgt hos Sotheby's i New York for 1,8 millioner dollar - omkring 11,5 millioner kroner.

En taske, som blev brugt til at bære materiale fra månen, blev solgt for 11,5 millioner kroner til en anonym.

En lille taske, som den amerikanske astronaut Neil Armstrong havde med sig under månelandingen i 1969, blev torsdag solgt hos auktionshuset Sotheby's i New York for 1,8 millioner dollar, hvilket svarer til omkring 11,5 millioner kroner.

Tasken blev købt af en person, der bød over telefon, og som ikke ønsker sit navn frem.

Det oplyser auktionshuset, der havde håbet, at tasken ville indbringe mellem to millioner og fire millioner dollar.

Tasken blev solgt på 48-års-dagen for Apollo 11's historiske månelanding 20. juli 1969.

Tasken blev brugt til at bære materiale fra månen og indeholder stadig spor efter månestøv.

Dens vej til auktionshuset har en lang forhistorie.

Efter at være forsvundet fra the Johnson Space Center i Houston blev den senere fundet hos chefen for et museum i Kansas. Han blev i 2014 dømt for tyveri.

Tasken blev beslaglagt af folk fra U.S. Marshals Service, som satte den på auktion tre gange, uden at en køber bed på.

I 2015 blev den endelig solgt til en kvindelig advokat fra Chicago for 995 dollar.

Kvinden sendte tasken videre til den amerikanske rumfartsadministration, Nasa, for at få verificeret dens baggrund. Test afslørede, at det er Armstrongs gamle taske, og at den stadig indeholder spor efter månestøv.

Nasa besluttede derfor at beholde tasken, hvorefter kvinden lagde sag an mod rumfartsadministrationen.

I december fastslog en dommer, at tasken aldrig burde have været solgt på auktion, men at kvinden havde ret til den, eftersom hun havde købt og betalt den.

Kvinden besluttede herefter at bortauktionere tasken.

Også andre samlerobjekter blev solgt på torsdagens auktion. Således gik en flyveplan fra Apollo 13 for 275.000 dollar, mens den amerikanske astronaut Gus Grissoms rumdragt blev solgt for 43.750 dollar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

En stemning af første skoledag: 169 århusianere havde en fest med at blive danske statsborgere

Læserbrev

Læserbrev: Kampen og forståelsen for de 1000 flere sygeplejersker har været en lang fagpolitisk vandring, men dog et skridt på vejen

Vejen til de "1000 flere sygeplejersker" har været en overordentlig lang vandring. Det politiske liv har haft svært ved at erkende, at det er nødvendigt at øge den daglige bemanding m.h.b. på faglighed og bedre arbejdsmiljø, altså en faglig forsvarlig normering på alle døgnets tidspunkter. Den fælles udfordring bliver nu at skaffe de fornødne sygeplejersketimer svarende til 1000 sygeplejersker på landsplan. For Region Midtjylland svarer det til 215 sygeplejersker. Muligheden for deltidsansatte for at komme op i tid kom efter krav fra de faglige organisationer ind i overenskomsten i 2007. Et krav, der blev rejst, fordi mange arbejdspladser spekulerede i deltidsstillinger. Arbejdsmiljøet på regionernes hospitaler er i dag generelt for belastende for sygeplejersker som for SOSU-assistenter. Hver 7. nyuddannede sygeplejerske har inden for sine første tre år oplevet at gå ned med stress - noget, som desværre kan følge dem resten af deres arbejdsliv. I dag skal sygeplejersker nå de samme opgaver på 38 minutter, som de i 2001 havde 60 minutter til. Der er således en klart øget arbejdsbelastning - det slider på krop og sjæl. Det er derfor nødvendigt med bedre normeringer og flere ansatte på vores hospitaler. De "1000 flere sygeplejersker" bidrager hertil, men det er kun en start og kan ikke stå alene. Det er nødvendigt, at der samtidig uddannes flere, både sygeplejersker og sosu-assistenter, at man mindsker frafaldet på uddannelserne og sikrer en god introduktion til nyuddannede – nyansatte. Bedre arbejdsvilkår kunne samtidig bidrage til en tilbagerekruttering af sygeplejersker til sygeplejefaget. Enhedslistens har gennem de seneste år i regionsrådet søgt at fremme en debat om, hvordan vi sikrer et bedre arbejdsmiljø, og hvad der skal til på arbejdspladserne. Det har bl.a. affødt, at der nu er nedsat et politisk udvalg, som skal arbejde med dette tema. Skal det lykkes, kan det kun ske i samarbejde med de ansatte, deres faglige organisationer og gennem en større fælles erkendelse af de faktiske arbejdsforhold på arbejdspladserne. Region Midts egne tal for 2019 viser, at sygeplejersker og SOSU-assistenter har haft over- og merarbejde og udbetalt sjette ferieuge svarende til over 100 millioner. Hertil kommer et massivt brug af eksterne og interne vikarer svarende til cirka 100 millioner. Ansatte sygeplejersker har ydet en ekstra indsats i form af fleksibilitetsaftaler. Fordi der er klar diskrepans mellem opgaver og fast ansat personale, er det alt sammen noget, som tages i brug, for at få dagligdagen til at hænge sammen. Disse løsninger giver desværre ikke faglig kontinuitet og ro omkring arbejdsopgaver og planlægning og bidrager derfor ikke afgørende til forbedring af arbejdsmiljøet. De grundlæggende og udviklende opgaver kommer til at hvile på det faste personale. I stedet for den øgede udbetaling af over- og merarbejde og vikarbrug ser Enhedslisten hellere, at der uddannes og ansættes flere sygeplejersker og SOSU-assistenter i afdelingerne. 1. november var der alene 138 ubesatte sygeplejerskestillinger i regionen. I spørgsmålet om at skaffe det nødvendige personale spiller ret til fuldtidsansættelse en væsentlig rolle, hvilket da også er indgået i de politiske debatter i såvel hospitalsudvalg som forretningsudvalg. At eksempelvis nyuddannede starter på fuld tid understøttet af en god introduktion, med henblik på få godt fat i faget. Målet har ikke været at tvinge ansatte op i tid, som påstået af visse. Enhedslisten mener, at ret til fuld tid skal kombineres med ret til afspadsering af tillæg for aften-/natarbejde og weekendtillæg, så den enkelte sygeplejerske selv har mulighed for at aftale en reduceret effektiv arbejdstid. Eksempelvis vil afspadsering af weekendtjeneste hver anden weekend reducere en fuldtidsstilling til 34 effektive timer om ugen – men med fuld løn og pension. Ligeledes må også sikres mulighed for afspadsering af optjent over- og merarbejde. Det kan ikke være rigtigt, at den ansatte selv skal betale for et belastet arbejdsmiljø ved at gå ned i tid, gå ned i løn og i sidste ende gå ned i pension. Fuldtidsansættelse vil generelt sikre bedre pensionsvilkår for den ansatte. Erfaringerne fra islandske sygeplejersker viser, at det ligeledes vil fremme ligestilling og ligeløn.

Aarhus For abonnenter

Vandchef vil forebygge katastrofer: Ønsker flere engsøer ved Aarhus

Aarhus For abonnenter

Ombudsmand trækkes ind i sag om privatisering af veje i Aarhus: Er der sket lovbrud og fiflet med sandheden?

Annonce