Annonce
Debat

Nej tak til alkohol: Larsen-Ledets holdninger kan hæmme coronasmitte

"Larsen-Ledet var afholdsbevægelsens stærkeste agitator ved sådanne møder. Larsen-Ledet fik øgenavnet "Kroernes Skræk". Det var kun i landkommuner, disse afstemninger kom. Ikke i København eller andre storbyer", skriver Henning Sørensen. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce

DEBAT: Alkohol øger risikoen for coronasmitte, da forsigtighedsreglerne let glemmes, når nogen er alkoholpåvirket. Ligeså ved pardans.

Den i sin samtid verdenskendte afholdsagitator, Lars Larsen-Ledet, sagde: "Jeg har altid fundet det tåbeligt, at store, voksne mænd vader svedende rundt med armene om en dem uvedkommende kvinde".

Larsen-Ledet blev født i Fureby i Vendsyssel i 1881. Hans far var dranker. Lars besluttede tidligt, at han ville være afholdsmand. "Min far drak sig ihjel. Og jeg kom til at hade alkohol som Satan selv". Kort før Lars blev konfirmeret, indmeldte han sig i Danmarks Afholdsforening.

Larsen-Ledet blev uddannet journalist ved Vendsyssel Tidende, hvis redaktør Vilhelm Carlsen var afholdsmand. I 1906 startede Larsen-Ledet Afholdsdagbladet, som blev hans arbejdsplads indtil 1940.


Larsen-Ledet blev begravet på Viby Kirkegård. Hans grav er fredet og vil blive bevaret. Hvert år på hans fødselsdag lægger afholdsbevægelsen en krans på hans grav. Han døde i juli 1968 hos en datter i Sønderborg. Dagen efter skulle han have været til en international afholdskongres i Holland.


Larsen-Ledet rejste rundt i mange lande som afholdstaler. En tur til USA i 1919 medvirkede til, at et flertal af amerikanere stemte for det amerikanske spiritusforbud fra 1920 til 1933, hvor al produktion, import og handel med alkohol var forbudt. Larsen-Ledet sagde i sine taler: "I og jeres forfædre rejste hertil for at finde frihed. Gør nu jeres land fri for denne grusomste tyran siden menneskeracens barndom: Kong Alkohol!".

I Danmark medvirkede Larsen-Ledet til, at mange landkommuner blev tørlagte efter folkeafstemninger. Så måtte hverken kroer, købmænd eller brugsforeninger sælge alkohol 1906-1969. Ligesom der var møder, hvor spiritustilhængerne diskuterede med en afholdsmand.

Larsen-Ledet var afholdsbevægelsens stærkeste agitator ved sådanne møder. Larsen-Ledet fik øgenavnet "Kroernes Skræk". Det var kun i landkommuner, disse afstemninger kom. Ikke i København eller andre storbyer.

Larsen-Ledet blev æresborger i Hjørring, hvor han blev journalistuddannet. I Aarhus er en gade opkaldt efter Larsen-Ledet. Den har en tinglysning om, at der aldrig må komme spiritusbevilling der. Og det hus i Rosengade i Aarhus, hvor Larsen-Ledet redigerede Afholdsdagbladet i bladets sidste 15 år 1925-1940, har en mindeplade for Larsen-Ledet. På forlaget Gyldendal udkom det store erindringsværk "Mit Livs Karrusel" i 10 bind.

Larsen-Ledet blev begravet på Viby Kirkegård. Hans grav er fredet og vil blive bevaret. Hvert år på hans fødselsdag lægger afholdsbevægelsen en krans på hans grav. Han døde i juli 1968 hos en datter i Sønderborg. Dagen efter skulle han have været til en international afholdskongres i Holland.

I sin nytårstale i radioen sagde statsminister H, C. Hansen: "Vi har i året, der gik, mistet Larsen-Ledet. Men vi vil aldrig glemme hverken ham eller den sag, han rejste".

Larsen-Ledet var pacifist. I 1954 talte han til militærnægterne i den nu nedlagte militærnægterlejr i Oksbøl, hvor han sagde: "I unge mennesker og jeg gamle mand har noget til fælles. Jeg har alle dage bekæmpet sabelraslen, flaskeklirren og andre former for barbari".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
AGF For abonnenter

Bagkanten: Check af mulig forseelse; VAR keder fodbolden ihjel

Aarhus

Smattede blade og standset godstog giver problemer

Annonce