Annonce
Debat

Nej tak til ny lov for børnene: Vi skal bare gøre det rigtige

"I Jysk Børneforsorg/Fredehjem oplever vi, at debatten til tider udgør et symptom på kerneproblemet: At der mangler tid til og fokus på tillid, tryghed og gode relationer mellem alle de parter, der skal hjælpe de sårbare børn og unge – og mellem de familier og de rådgivere, der skal få dét til at virke, som kommer barnet bedst muligt til gavn", skriver Poul Erik Clausen. Tegning: Jens Nex

DEBAT: I nytårstalen 2019/2020 bebudede statsminister Mette Frederiksen, at regeringen vil have flere og tidligere børneanbringelser, og siden har regeringen lagt op til debat med udgivelsen af "Faktaark – barnet først". Her fremlægger regeringen tre spor:

1) Der skal laves flere og tidligere anbringelser, og kvaliteten hos plejefamilier og døgninstitutioner/opholdssteder skal sikres,

2) Barnets stemme skal høres og inddrages bedre, f.eks. skal barnet kunne beslutte, om det ønsker samvær med de biologiske forældre.

Annonce

3) Overgangen til voksenlivet skal lettes ved hjælp af f.eks. frivillige mentorer og venskabsfamilier.

Siden har der kørt en heftig debat, f.eks. i Facebook-gruppen "Netværk for Børns Velfærd", som siden juni 2020 har samlet 3800 medlemmer. Debatten har været skarp og meget kritisk. Forældre føler sig kørt over af systemet, og fagprofessionelle føler sig udstillet som inkompetente.

I Jysk Børneforsorg/Fredehjem oplever vi, at debatten til tider udgør et symptom på kerneproblemet: At der mangler tid til og fokus på tillid, tryghed og gode relationer mellem alle de parter, der skal hjælpe de sårbare børn og unge – og mellem de familier og de rådgivere, der skal få dét til at virke, som kommer barnet bedst muligt til gavn.

Mistillid, utryghed og dårlige relationer er altødelæggende for det gode samarbejde. Det gør, at man let kommer til at bekrige hinandens perspektiver og arbejde i hver sin retning til stor skade for barnets udvikling.

Fokus i lovarbejdet bør derfor være at sikre tillid, tryghed og gode relationer. Hvis det gode samarbejde sikres, bliver det nemmere at finde de gode og rigtige løsninger, uanset om det er en anbringelse eller ej. Det vil også blive nemmere for barnet at blive hørt, hvis netværket formår at skabe et trygt rum fremfor at bekrige hinanden; og overgangen til voksenlivet kan lettes, når alle parter samarbejder om at finde de rigtige løsninger.

I Jysk Børneforsorg/Fredehjem tror vi ikke, at der er behov for en ny lov. Vi vil i stedet foreslå, at der laves en kvalitetsreform af området, som skal rette op på de fejl og lovbrud, der sker i kommunerne, samt ændre strukturen for sagsarbejdet, så socialrådgiverne får mulighed for at arbejde relationelt.


Barnet bør ikke stå alene med ansvaret for at træffe så stor en beslutning, som det f.eks. er at afskære sig kontakten til en forælder. Selvfølgelig skal barnet høres og inddrages – og meget gerne mere end i dag – men man kan ikke forvente, at barnet selv kan tage en beslutning om sin egen indsats og samtidig tage højde for de konsekvenser, det vil medføre for barnet.


Det bør ikke som i dag være den sagsbehandler, der har relationen til borgeren, der også skal træffe afgørelser i sagen, da dette kan have negativ indflydelse på relationen til borgeren. I stedet bør sagsbehandleren gøres fri af myndighedsdelen, så der på den måde igen skabes rum for at opbygge tillid til borgeren.

Samtidig skal sagsbehandleren have tid til at arbejde relationelt. Som også Dansk Socialrådgiverforening pointerer, har mange sagsbehandlere alt for mange sager, og det medfører, at der ikke er tid nok til at arbejde med at opbygge tillid og gode relationer, selvom socialrådgiverne meget gerne vil.

Der er allerede i dag et lovkrav i servicelovens paragraf 48 om, at der afholdes børnesamtaler i forbindelse med de børnefaglige undersøgelser, men ifølge ankestyrelsen overholdes det ikke i 45 procent af sagerne. Det bevirker, at sagerne ikke er belyst godt nok, før der træffes afgørelse, og det kan formentlig være én af grundene til, at der sker mange fejl.

En kvalitetsreform bør sikre, at dette lovkrav føres ud i livet. Det vil både gavne kvaliteten af sagsbehandlingen og sikre, at børnene i langt højere grad bliver hørt i deres sag. Her er det af yderste vigtighed, at sagsbehandleren evner at skabe en god og tillidsfuld relation til barnet.

Barnet bør ikke stå alene med ansvaret for at træffe så stor en beslutning, som det f.eks. er at afskære sig kontakten til en forælder. Selvfølgelig skal barnet høres og inddrages – og meget gerne mere end i dag – men man kan ikke forvente, at barnet selv kan tage en beslutning om sin egen indsats og samtidig tage højde for de konsekvenser, det vil medføre for barnet. Jo yngre barnet er, jo sværere er dette også. Her er der brug for faglige vurderinger.

Når man undersøger, hvilken indsats der er mest rigtig for barnet, bør man også spørge ind til de øvrige familierelationer og undersøge, om der er ressourcer i eller perspektiver fra familien, der kan sættes i spil. Måske er der nogle bedsteforældre eller en tante eller onkel, der med fordel kan drages ind i sagen.

Når det unge menneske fylder 18 år, er det essentielt, at der er et netværk omkring den unge, der kan hjælpe i overgangen fra barndom til voksenlivet. Det er rigtig fint, at civilsamfundet sættes i spil også i forhold til dette, men når det ikke lykkes, er det vigtigt, at der er et fagligt professionelt netværk til at understøtte den unges overgang til voksenlivet.

Med baggrund i det ovenstående mener vi således, at en kvalitetsreform med fokus på at få det relationelle arbejde til at virke i praksis vil kunne sikre de gode og rigtige løsninger, der efterspørges. Det er derimod ikke nødvendigt med en helt ny lov.

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv

AGF

AGF henter erfaren forsvarsspiller i OB: - Han rummer en stor ærgerrighed og en stærk vindermentalitet

Annonce