Annonce
Debat

Nej tak til vindmøller på havnen: Man kan slet ikke sammenligne Aarhus og Hirtshals

"I Hirtshals bor der godt 5000 mennesker, mens vi er samlet langt mere end en kvart million i Aarhus. Kigger man på fotos af havnen i Hirtshals, ser den øde og temmelig vindblæst ud, hvor vi i Aarhus er i fuld gang med at bruge vores havn til at skabe et stemningsfyldt byrum til både erhvervsliv og mennesker", skriver Claus Hommelhoff. Arkivfoto: Axel Schütt
Annonce

DEBAT: I vores bys avis kunne man søndag 22. november læse, hvordan folk i Hirtshals lever fint med vindmøller på havnen. Underforstået, at det kan vi også komme til i Aarhus. Jeg kunne ikke være mere uenig.

Jeg synes, at sammenligningen halter på mange måder: I Hirtshals bor der godt 5000 mennesker, mens vi er samlet langt mere end en kvart million i Aarhus. Kigger man på fotos af havnen i Hirtshals, ser den øde og temmelig vindblæst ud, hvor vi i Aarhus er i fuld gang med at bruge vores havn til at skabe et stemningsfyldt byrum til både erhvervsliv og mennesker.

Der er også det rent praktiske, at havnen i Hirtshals vender mod vest, og vindforholdene er nogle helt andre, der gør møllerne i stand til at producere langt mere strøm. Omvendt er der svage vindforhold på havnen i Aarhus, og vi risikerer i sidste ende alle sammen at få en større strømregning fra NRGi, hvis man gør alvor af at føre dette symbolpolitiske prestigeprojekt ud i livet.


Borgmester Bernhardt Jensen reddede i sin tid Aarhus midtby og Latinerkvarteret fra en stor gennemkørselsvej i lighed med Thomas B. Thriges Gade, der skamferede Odense midtby. Lad os inspireres af hans eksempel frem for at begå en kostbar symbolpolitisk brøler.


Det vil jeg derfor opponere på det kraftigste imod. Den aktuelle debat om opstilling af kæmpevindmøller kan i sidste ende vise sig at blive en hindring for den grønne omstilling, som vi alle ønsker. Lad mig forklare hvorfor:

Først og fremmest er det jo ikke overraskende, at mange mennesker chokeres og reagerer med hovedrysten, når der planlægges opstilling af kæmpevindmøller lige udenfor deres vinduer. De fleste har formentlig en positiv indstilling til vindmøller, men opstillingen af dem skal give mening. Lytter man ikke til indvendingerne, bliver den positive indstilling udfordret og måske endda negativ fremover.

Dernæst – og måske endnu mere vigtigt – siger forlydenderne, at vindmøllerne kun kan producere en mindre del af den nødvendige grønne strøm til Aarhus. Et tal, der går igen, siger seks procent, mens de foreslåede solceller kan stå for 60 procent.

Det gør møllerne til et symbolprojekt mere end noget andet, men vindmøller som vartegn i Aarhus Havn vil have mere karakter af øjebæ til stor gene for byens beboere og uden reel betydning for den grønne omstilling. Samtidig bliver de unødigt dyre, fordi de placeres et sted uden optimale vindforhold.

Det bliver også sværere at videreudvikle Aarhus Ø og skabe endnu en grøn bydel på Pier 3 (Molslinjens gamle terminal). Symbolmøllerne vil stjæle attraktionsværdien, og de jordparceller, der er beliggende her, må formodes at falde væsentligt i værdi. Det skal også med i regnestykket.

På det grundlag ender disse symbolmøller med at forsinke og i værste fald hindre den nødvendige og ønskede grønne omstilling. Borgmester Bernhardt Jensen reddede i sin tid Aarhus midtby og Latinerkvarteret fra en stor gennemkørselsvej i lighed med Thomas B. Thriges Gade, der skamferede Odense midtby. Lad os inspireres af hans eksempel frem for at begå en kostbar symbolpolitisk brøler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Fik bøde på 3.000 kr. for at bære skudsikker vest: Politiet fortsætter pres på bandemedlemmer

Alarm 112

Bøderegn for brud på corona-regler: 14 sigtet for at samles på netcafé

Annonce