Annonce
Navne

Nekrolog: Kønsforsker trykkede hånd med kongen og kæmpede for kvinderne

Kirsten Gomard i familiens sommerhus på Fyn sidste år. Der tilbragte hun seks uger hver sommer. Tiden gik med gåture, havdyp og utallige bøger. Privatfoto
Kirsten Gomard gjorde det til sin mission at få underrepræsenterede kvinder frem i lyset og vise, at biologi aldrig bør være et benspænd for at opnå det, man drømmer om.

Kønsforsker og kvindesagsforkæmper, Kirsten Gomard, er død. Sin sidste kamp tog hun på Vikærgården i Risskov, efter hendes hjerte i vinters begyndte at svigte. Hun blev 77 år. De fleste af dem brugte hun på at fremme ligestilling og lære sin datter, at køn ikke er en forklaring på, hvorfor man er, som man er, og at vil man noget i livet, er det bare om at klø på.

Kirsten blev født i Esbjerg og voksede op i Odense i et traditionelt hjem med en far, der var optiker, en hjemmegående mor og lillebror Axel. Hun flyttede til Aarhus i 1963, da hun skulle læse tysk og kunsthistorie på universitetet, og det var som led i det, at hun blev interesseret i kvindesagen.

Kirsten var en dygtig studerende. Hun blev udnævnt til at skrive prisopgave om det germanske sprog, hvilket medførte en guldmedalje og et håndtryk af kong Frederik den 9. Samtidig blev det adgangsbilletten til at blive lektor på universitetet, hvor hun fortsatte med at forske i germansk sprog men nu også med fokus på den tyske kvindesags historie.

Annonce

I en årrække blev hun betegnet som kvindeforsker, men siden blev titlen udskiftet med kønsforsker – forskningen var en rejse for Kirsten, og noget af det seneste, hun beskæftigede sig med, var hvad ”Drengebladet” sagde om kønskonstruktionerne i 30’erne.

Mor med en mission

Kirsten fik datteren Marie i 1972. Faren til barnet havde hun mødt på tyskstudiet, men de var aldrig kærester. Alligevel så Kirsten det som den største selvfølge, at hun skulle have Marie.

I tiden var det et særsyn at være enlig mor, men i Kirstens vennekreds og nærmeste familie var der ingen, der så skævt til beslutningen, og da en ældre tante tilkendegav, at lille Marie skulle arve hendes smykker, anså Kirsten det som en endelig accept.

I 1977 giftede Kirsten sig med Leif, som hun havde mødt ved at sætte en kontaktannonce i Information. Han døde i 1989, men også i årene, hvor der sad en mand med til bords, var det kvindesagen, der fyldte omkring aftensbordet. Kirsten havde dertil en kvindegruppe, som hun mødtes med for at diskutere ligestilling, og på kvindernes kampdag blev ethvert fremskridt fejret.

Kirsten var velorganiseret og havde et intellekt, der rakte ud over de flestes forstand. Begge dele kom hende til gode undervejs i hendes karriere, eksempelvis da hun var med til at oprette Center for Kønsforskning ved Aarhus Universitet.

Fra artiklen

I 80’erne var Kirsten særligt engageret i kvinders tale- og skærmtid i politik, som hun brugte timer på at analysere. Hun skrev artikler og kronikker og forsøgte ihærdigt at præge debatten, for godt nok fik Mimi Jacobsen taletid, men Kirsten ville have, at alle kvindelige politikere fik lige så meget plads i den offentlige debat som deres mandlige kolleger. Selv var hun medlem af universitetets ligestillingsudvalg, for også på landets undervisningsanstalter havde hun en mission om at få flere kvinder op i hierarkiet.

Derhjemme opdragede hun datteren til at udforske den fulde palette med visheden om, at kvinder og mænd kan det samme. Marie skulle selv kunne slå søm i væggen, men traditionelt feminine dyder som at sy, strikke og sylte, blev heller ikke negligeret, for Kirsten anså det som vigtigt at gøre op med ideen om, at det ene har mere værdi end det andet.

Annonce

Kirstens idé om hygge

Når Kirsten ikke forskede, læste hun bøger derhjemme eller i sommerhuset på Fyn. Der var hun at finde seks uger om sommeren, og selvom hun også fandt tid til havdyp og gåture, var hendes foretrukne tidsfordriv skønlitterære bøger. Kirsten var meget i sit hoved, og hendes idé om hygge var at sidde i samme rum, imens man læste i hver sin bog.

Samtidig var hun social, dog uden at være spontan, så aftaler skulle helst være i kalenderen i god tid i forvejen. Var det tilfældet, åbnede hun hellere end gerne sit hjem, og var der gæsteforelæsere på universitetet fra Australien, Kina eller USA, tilbød Kirsten altid, at de kunne overnatte hos hende på Tornskadevej i Pipkvarteret.

Kirsten var velorganiseret og havde et intellekt, der rakte ud over de flestes forstand. Begge dele kom hende til gode undervejs i hendes karriere, eksempelvis da hun var med til at oprette Center for Kønsforskning ved Aarhus Universitet. Ad flere omgange stod hun selv for at lede stedet, hun søgte fundraisings til forskning og var på mange måder den, der holdt sammen på tingene.

I løbet af sin karriere besad hun desuden bestyrelsesposter i Kvinfo og hos Kvindemuseet (i dag Køn – Gender Museum. Red.). Hun vandt ”Dansk Kvindesamfunds Mathildepris”, der tildeles for ligestillingsfremmende aktiviteter i 1998, og hun blev udmærket i ”Kvinders Blå Bog” i 2008.

Annonce

Et godt liv på trods

I 2009 fik Kirsten en blodprop i hjernen, der medførte en halvsidig lammelse. Talesproget forsvandt og måtte langsomt generhverves, men læse kunne hun til sin store lykke fortsat, og selvom hun aldrig lærte at skrive igen og meget pludseligt måtte sige farvel til sit forskerjob, var Kirsten god til at få skabt sig et liv på trods.

Hun begyndte at male på et kunsthold i Hjerneskadeforeningen, og hedes billeder blev udstillet på Aarhus Rådhud. I det hele taget gik hun op i kunst og kultur og fik set samtlige forestillinger på Aarhus Teater, Svalegangen og i Musikhuset. Selvom fysikken ikke længere var god som før, ville hun ikke lade sig begrænse, så at hun efter sin skade havde fået en ledsagerordning, så hun blot som en mulighed for at invitere sine venner med på skift.

En gang om måneden bestilte hun også handicaptransport til København, så hun kunne besøge Marie og hendes to børnebørn, og hun fortsatte med at rejse og arrangere ost- og vinaftener for sine venner.

For Kirsten Gomard var bægeret altid halvt fyldt, og hendes positive livssyn gennemsyrede tilværelsen indtil dagen, hvor kroppen sagde fra. Det gjorde den 16. april. Hun efterlader sig datteren Marie, en svigersøn og to børnebørn.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Få det fulde overblik over Viby-sagen: Derfor endte drabsmand med 12 års fængsel for at stikke sin eks-hustru ihjel

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Aarhus

50 år som dronning: Jubilæum fejres med to ture i karet, hyldest på Rådhusets balkon og folkefest i Mindeparken

Byudvikling For abonnenter

Kommunen takker nej til milliongave fra bygherre: Tvivl om juraen nulstiller aftale

Debat

David Nielsen betalte prisen: Og nu er løsningen på AGF's krise åbenbart et seminar

Aarhus For abonnenter

Aarhus var i akut mangel på stemmetællere: Så fandt kommunen en løsning

Formand for landdistrikter om penge til sportshaller i bytte for flere vindmøller og solceller: - Det er slet ikke nok

Alarm 112

Så faldt dommen i Viby-knivstikkeri: Der var tale om drab - og straffen kunne have været højere

Aarhus For abonnenter

Bag om myten: Er Botanisk Have en voldtægtsmagnet som kvinder bør undgå om natten?

Navne

Astrid Krag uddelte fornem pris til østjyske Janni Lund Hansen: Hun er mønstereksemplet på en ildsjæl

Alarm 112

Fireårig datter ville gerne se sin mor: - Storebror måtte forklare, at far havde stukket hende ned, og at de ikke ville se mor igen

Se billederne: Kom med ind i Victor og Birgittes vilde drømmehus med 360 graders terrasse, snedkerkøkken og privat shelter direkte ned til åen

Byudvikling

Aarhus Havn er årsag til 17.000 job: Sådan er havnen kommet frem til tallet

AGF For abonnenter

David Nielsen fyldte mere på gangene i AGF, end de fleste lige aner - og derfor bliver hverdagen med en ny cheftræner også en helt anden nu for klubben, spillerne og fansene

AGF

AGF-duo klar til U21-landsholdet - men Hausner er forbigået

Annonce