Annonce
Udland

Netanyahu kæmper for sit politiske liv ved israelsk nyvalg

Corinna Kern/Reuters
Meningsmålingerne spår dødt løb ved tirsdagens valg i Israel, der blev udskrevet efter forhandlingskollaps.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har været en altoverskyggende figur i israelsk og mellemøstlig politik i ti år.

Men tirsdagens valg i Israel, der er det andet af slagsen på bare fem måneder, kan blive et eftertrykkeligt punktum for den kontroversielle regeringschef.

Meningsmålingerne spår dødt løb mellem Netanyahus nationalkonservative Likud-parti og den midtersøgende alliance Blå og Hvid, der ledes af Israels tidligere hærchef Benny Gantz.

Samtidig ser det ud til, at en gammel joker i israelsk politik, den tidligere udenrigsminister Avigdor Lieberman, og hans højreorienterede parti Yisrael Beiteinu kan få rollen som kongemager.

Selv om partier, der pegede på Netanyahu som premierminister, vandt et flertal ved valget i april, så skulle det vise sig meget besværligt for Likud-lederen at danne en ny regering.

Det førte til et kollaps i forhandlingerne, hvorefter et lynvalg blev udskrevet.

I april blev det også en neglebider, hvor Likud og Gantz' alliance fik 35 sæder hver i det israelske parlament, Knesset.

Og i denne gentagelse af valgkampen er det få, men vægtige emner, der er løbet med opmærksomheden: den regionale krise med Iran, de frugtesløse forhandlinger med palæstinenserne, forholdet til USA og den stabile økonomiske udvikling.

Skulle Netanyahu blive nægtet en femte regeringsperiode - hvilket ville være en historisk bedrift i det mellemøstlige land - så er iagttagere uenige om, hvilke konsekvenser det vil have for fredsprocessen med palæstinenserne, der brød sammen for fem år siden.

I valgkampen har premierministeren meddelt, at han agter at annektere Jordandalen på den besatte Vestbred. Det ses som et forsøg på at mobilisere de konservative og nationalistiske kernevælgere.

Han har også advaret imod et regeringsskifte, hvor venstrefløjen får for stor indflydelse - herunder det venstreorienterede parti Fælleslisten, der primært består af arabiske israelere.

Det vil ifølge Netanyahu "svække Israel i både vore venner og fjenders øjne".

- Det er op til jer! Likuds føring er meget lille, lød det fra en hæs Benjamin Netanyahu i en video på Twitter.

Han har siddet på premierministerposten i to omgange. Først fra 1996 til 1999 og igen siden 2009.

De mange år i den politiske arena kan være blevet en hæmsko for den 69-årige Netanyahu.

- Der er en mærkbar følelse af træthed. Mange israelere har fået nok af den kadre af politikere, siger Amotz Asa-El, der forsker i vælgervandringer ved Shalom Hartman Institute i Jerusalem.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Racisme skal standses og andet end det

Et fodboldstadion har sin egen retorik. Der er næsten ingen grænser for, hvad publikum tillader sig at råbe efter aktørerne på banen. Det gælder både spillere og dommere, som bliver udsat for tilråb, som kunne have kostet en dom, hvis de var blevet råbt på åben gade. Men stadions har deres egne regler. Mere bliver tilladt indenfor end udenfor. Racisme burde slet ikke forekomme, heller ikke på fodboldstadions. Ethvert menneske har ret til respekt uanset hudfarve, og det er godt, at der nu bliver taget fat på at standse racismen på internationalt niveau. I yderste instans skal en fodbolddommer afbryde en kamp, hvis racistiske tilråb bliver gentaget. Det skete to gange i Bulgarien-England forleden. Men kampen blev spillet færdig. Reglen er ikke uden problemer. Hvis et hold er bagud, og tilhængerne ønsker at få kampen standset, kan de råbe racistiske udtryk, så dommeren må gribe ind. Og så ekstrem som sport på øverste niveau er blevet, er mange parate til at udnytte enhver regel og mulighed for at vinde eller undgå at tabe. Et andet sted kan vi begynde. Herhjemme sker det meget ofte, at tilskuerne råber "ludersøn" efter en dommer, hvis de mener, han har dømt forkert - selvfølgelig mod deres eget hold. Det tilråb er krænkende og uholdbart, og Dansk Boldspil-Union bør give dommeren eller endnu bedre fjerdedommeren ret til at standse kampen, når tilråbet forekommer. I gentagne tilfælde kan han standse kampen helt. Det er også upassende, når fodboldlandsholdet og andre hold synger den sejrssang, som slutter med "store patter". Det er plat og lummert. Selv om der kan være voldsomme fysiske udfoldelser, når det går hårdest til i fodbold, kan spillet også være elegant. Stemningen på et stadion kan være fantastisk og hjertegribende, og stedet bør ikke være skueplads for latrinære, platte, upassende og racistiske tilråb. Det vil også klæde spillet, hvis elegancen føres videre, når kampen er forbi. Spontan jubel og glæde hører med, og den skal der selvfølgelig være plads til, men den kan også udføres værdigt.

Annonce