x
Annonce
Udland

Netanyahu skal i retten to uger efter israelsk valg

Ronen Zvulun/Reuters
Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, er anklaget for bestikkelse, mandatsvig og svindel.

Israels mangeårige premierminister, 70-årige Benjamin Netanyahu, skal i retten den 17. marts - blot cirka to uger efter et nyvalg i landet.

Annonce

Det oplyser det israelske justitsministerium tirsdag.

Netanyahu blev sidste år anklaget for en række forbrydelser, der dækker over bestikkelse, mandatsvig og svindel. Og nu ligger en dato for sagen altså fast.

Justitsministeriet oplyser samtidig, at Netanyahu påkræves at møde op i retten på sagens første dag, hvor anklagerne vil blive læst op.

Netanyahu er den første israelske premierminister, der anklages for forbrydelser. Han har afvist at være skyldig i tre forskellige sager.

For et år siden - i februar 2019 - anbefalede israelsk politi, at rigsadvokaten skulle rejse tiltale i de tre sager, der er døbt sag 1000, 2000 og 4000.

I november fulgte rigsadvokaten, Avichai Mandelblit, den anbefaling.

Netanyahu mistænkes blandt andet for på ulovlig vis at tage imod gaver til en værdi af 264.000 dollar fra magtfulde erhvervsfolk.

Han skal også have udført tjenester for at sikre sig en mere favorabel dækning i Israels største avis, Yedioth Ahronoth, og på hjemmesiden Walla.

Foruden det retlige opgør ved domstolene, står Netanyahu over for en stor udfordring ved valget den 2. marts. Her skal han kæmpe for sit politiske liv, ved hvad der bliver Israels tredje valg på under et år.

Netanyahu er Israels længst siddende premierminister nogensinde. Han har beklædt posten siden 2009 og var også premierminister fra 1996 til 1999.

Israelerne var til valg i april og september sidste år og skal til marts altså igen i stemmeboksen. Årsagen er, at det hverken er lykkedes for Netanyahu eller den tidligere hærchef Benny Gantz at samle flertal om en regering.

Da Gantz i oktober sidste år fik muligheden for at danne regering, var det første gang siden 2008, at en anden end Netanyahu fik den opgave.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: - Kommer du og henter mig?

I min familie er opbakningen til et stærkt velfærdssamfund vokset ud af afhængighed. Min fars familie bærer nemlig på en arv, som ikke står i banken. Ikke at min fars familie er fattig. Farfar var en dygtig blikkenslager, og der stod gerne en Borgvardt eller Opel i garagen i selvbyggerhuset i udkanten af Viborg. Men der var også noget andet: Hunting-tons Sygdom, som er en modbydelig, genetisk betinget, arvelig, neurologisk sygdom. Desværre er den også uhelbredelig. Den kan minde om demens og svækker støt den syge, til modstandskraften er væk. Mange får symptomer i fyrrerne, men min egen far blev heldigvis først mærkbart syg, da han kom i tresserne. For et par år siden fungerede det ikke længere med at bo selv, og han flyttede på plejehjem. Det betyder også, at vi hører til de familier, som virkelig er mærket af dette forårs coronakrise. Min far kan ikke modtage besøg, vi kan ikke tage ham med på tur, og de løbende leverancer af smøger, blomster og søde sager må afleveres til personalet i indgangen. Det er ganske fornuftige forholdsregler, for min far, og sikkert mange af de øvrige beboere, er naturligvis i risiko for at blive alvorligt syge, hvis corona-virusset får lov at sprede sig på plejehjemmet. Men det er svært at forstå for en mand, der længes efter at komme ud og besøge sine børnebørn. "Kommer du og henter mig?", blev han ved med at spørge, da vi talte sammen i telefonen forleden. Men nej, Gamle, det gør jeg ikke. Vi må, ligesom resten af Danmark, gøre, hvad vores hjerne siger, er fornuftigt, i stedet for hvad vores hjerte siger, er det rigtige: Vi må slutte os til den imponerende, kollektive kraftanstrengelse, som danskerne i disse uger udfolder for at knække den smittekurve, som statsminister Mette Frederiksens pressemøder har indprentet i alle danskeres bevidsthed. Og nu tyder tallene på, at det er ved at lykkes, fordi vi i fællesskab agerer fornuftigt og holder sammen ved at holde afstand. Hvad min far angår, ved jeg, at han er i gode hænder. Han siger selv, at han aldrig har boet et bedre sted i hele sit liv. Det synes jeg måske nok, er en overdrivelse, men jeg er ikke i tvivl om, at personalet yder en omsorg, som gør, at jeg ikke er det mindste bekymret for, om han har det godt. Til mit held, og min fars glæde, har jeg ikke arvet genet for Huntington – risikoen er ellers 50/50. Men hvad ønsket om et stærkt velfærdssamfund angår, er jeg arveligt belastet. Og jeg tror, at den indsats, som danskerne nu yder i fællesskab, næres af, at vi – helt overvejende – føler, at vi er i samme båd. I et samfund som USA eller i Sydeuropa ville en familie som vores ikke have haft en chance for at betale for pleje og sundhedsydelser og samtidig opretholde den levestandard, vi kender i Danmark. Det kan kun lade sig gøre, fordi vi i Danmark har et system, hvor alle de raske og velstillede på solidarisk vis er med til at betale de syge og svages regning over skatten. På samme måde er det vigtigt, at de, som nu mister arbejdet på grund af coronakrisen, kan regne med forsørgelse og hjælp til at komme tilbage i job. Når det danske samfund i løbet af foråret lige så stille åbner igen, skal vi være klar til at investere vores opsparede velstand i at sætte gang i økonomien, så virksomhederne igen begynder at ansætte. Og så skal vi i øvrigt tage os tid til at være sammen med familie og venner. Jeg skal i hvert fald hente min far ud i solen. Det begynder vi snart at trænge til!

Aarhus

Jobbank bugner af sundhedspersonale: Men indtil videre har hospitaler i corona-alarm selv klaret krisen

Danmark

Live: Børn og lærere er ikke forsøgskaniner, siger Søren Brostrøm

Aarhus

Før genåbning: Forældre og ansatte efterlyser klare retningslinjer

Annonce