Annonce
Erhverv

Nethandlen: Vi følger kunderne - hvem fa’n skulle vi ellers følge?

Niels Ralund, direktør i FDIH. PR-foto

Detailhandlens overlevelse hænger stærkt sammen med digitaliseringen, og det burde vel stå lysende klart for alle med interesse i området. Ikke desto mindre kan jeg stadig spore en vis forundring i flere kommentarer og vinkler på artikler, når især de store kendte brands ændrer kurs eller beretter om mere fokus på e-handel. Det er vel ikke så mærkeligt med kursændringer, når kunderne skifter retning.

Jeg starter med Jysk. De runder i år milliarden i omsætning på nettet i Norden, endnu inden året er gået. Personligt kan jeg undre mig over, at det ikke skete før i en forretning af den størrelse. Men mange af varerne, for eksempel senge, møbler, dyner, kræver nok, at man prøver det enkelte møbel i den fysiske forretning.

Ikke desto mindre rammer Jysk multichannel-konceptet klokkerent, hvor de mange fysiske butikker støtter op om en velfungerende netbutik med samme vilkår for kunden, uanset om det er den ene eller anden type butik. Kort sagt, så bringer nethandel kunder i den fysiske butik og omvendt.

Nu har en af giganterne, nemlig Ikea, også erkendt, at kæmpevarehuse og tommetykke kataloger ikke nødvendigvis sikrer en global førerposition i morgen. De har netop meddelt, at verdens mest omdelte tryksag, Ikea-kataloget, er udgivet for sidste gang. Kunderne bruger jo nettet til at finde de varer, som de vil have.

Ikea arbejder tillige med ”augmented reality” i sin app, hvor billeder af møbler kan sættes ind i det foto, du tager af din stue. Passer møblet eller ikke? Det kræver saks og klister og megen fingerfærdighed at udføre det samme med en trykt katalog. Men i stedet kan du teste og prøve dig frem via mobil eller tablet, uden at skulle trave kilometer efter kilometer i et varehus.

Ikea har ligeledes sat bygningen af nye varehuse over hele verden på pause. Det sidste rammer også Danmark, da udbygningen med nye varehuse i Esbjerg og København nu må vente. Måske ser vi varehuse, der lægger mere vægt på showroom og vejledning, ligesom jeg forventer billigere levering og flere tilbud om hjælp til at dreje umbraco-nøglen, når møblerne skal samles.

Endelig er en af de største danske succeser i detailhandlen, nemlig Søstrene Grene, i gang med at etablere sig på nettet. Her har man tidligere sagt, at man kun ville have de fysiske forretninger. Nu ændrer man holdning, og det er efter min mening et indlysende og klogt træk. Kunderne er jo også på nettet, så når de inspireres af en artikel om boligindretning eller et Instagram-opslag med et af Grenes produkter, så skal de også kunne finde og købe produktet på nettet.

Så den korte besked er, at fysisk detailhandel og e-handel ikke skal håndteres hver for sig. De komplementerer hinanden på samme måde, som vi bruger vores mobiltelefon til at betale i fysiske butikker, ligesom vi søger efter varer eller sammenligne priser via nettet på mobilen - inden vi også køber via mobilen.

Kunderne er gået digitalt, og derfor skal hverken eksperter eller journalister forundres over, at traditionelle butikker gør det samme. Tværtimod burde vi nærmere forundres over de butikker, der ikke udnytter de digitale muligheder. Som købmænd følger vi kunderne - hvem fa’n skulle vi ellers følge?

Annonce
Den korte besked er, at fysisk detailhandel og e-handel ikke skal håndteres hver for sig. De komplementerer hinanden.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Tak for at alle magistrater og borgmesterens afdeling tager medansvar på det sociale område

Det sociale område i Aarhus Kommune skulle spare 90 millioner kroner i 2020. Det ville blandt andet gå ud over mennesker, som bor på bosteder, psykisk syge, unge hjemløse. 18. februar var der møde mellem budgetforligspartierne fra 2019, hvor partierne skulle indgå aftale om, hvorledes man skulle forholde sig til de 90 millioner kroners besparelser på det sociale område. Besparelserne blev i politisk sprog kaldt ”Balanceplan”. Inden da var der kommet ikke færre end 102 høringssvar fra privat personer, foreninger mv. Og 18. februar var der indkaldt til demonstration med sloganet ”En værdig balance ja tak! Balanceplan/besparelser nej tak”. Flere handicaporganisationer og fagforeninger var enten medarrangør eller støttede op om demonstrationen, og selvom det blæste og regnede, dukkede cirka 250 deltagere op. De 102 høringssvar og demonstrationen imod besparelserne må have gjort indtryk på forligspartierne, som dækker Enhedslisten, SF, Socialdemokratiet, Alternativet, Radikale Venstre, Konservative og Venstre, for i løbet af aftenen blev de enige om at lette på besparelserne på cirka 45 millioner kroner. Der skal altså ”kun” spares det halve af de 90 millioner kroner, som ellers var udgangspunktet. Det, som jeg er mest glad for, er, at alle Aarhus Kommunes magistrater samt borgmesterens afdeling hjælper til. Hvorfor skriver jeg det? Fordi der er tradition for, at magistraterne ikke hjælper hinanden, men har nok i deres egen magistrat. Nu har jeg boet i Aarhus Kommune siden 1993 og fulgt med i byrådsarbejdet siden 2000. For mig er det første gang, at alle magistrater og borgmesterens afdeling medfinansierer på et bestemt område – i dette tilfælde det sociale område. Desværre kan alle, som er under det sociale område, ikke friholdes for besparelser, og nogle vil nok også mene, at det kunne være gjort bedre. Men når jeg ser, at alle syv partier i forligskredsen har skrevet under, og der dermed ”kun” skal spares cirka 45 millioner kroner i stedet for de oprindelige 90, så gør det mig glad – også selvom jeg ikke har sat mig 100 procent ind i, hvor man på det sociale område skal spare de 45 millioner. Tusind tak, for at alle Aarhus Kommunes magistrater og borgmesterens afdeling tager medansvar og medfinansierer for at undgå for store huller på det sociale område.

Danmark

Podcast: Politik med Funding og Løvkvist - Mette F flygter fra venstreorienteret helvede i Fælledparken

Annonce