Annonce
Erhverv

Nets-formand svarer igen efter voldsom kritik: Misforståelse

Nets har foreløbig afholdt sig fra at svare på kritik af nyt aktieprogram. Onsdag tager Nets-formand genmæle.

Formanden for betalingstjenesten Nets, Stefan Götz, svarer igen på de seneste ugers voldsomme kritik af et nyt aktieprogram.

Det skriver Berlinske.

I aktieprogrammet stod 60 til 70 chefer i Nets til at score op mod syv milliarder kroner om fire år, kunne Børsen afsløre i slutningen af maj, hvilket udløste den massive kritik.

Nets har foreløbig afholdt sig fra at svare på kritikken. Onsdag er den tyske Stefan Götz rejst til Danmark for at få genmæle.

Han forklarer ifølge Berlingske, at de syv milliarder ikke er et realistisk scenarie, men derimod et drømmescenarie. Han mener, at programmet er blevet misforstået.

- Det ville kræve et afkast på vores investering, hvor det kom tre en halv gange tilbage igen. Det er ikke et realistisk scenarie.

- Jeg kan godt forstå kritikken, men det hænger delvist sammen med, at der har været fokus på de her store tal, som er blevet lagt frem. Men det er altså ikke basecasen, siger Stefan Götz til Berlingske.

Han anfægter samtidig opfattelsen af, at der er et tale om et lukrativt bonusprogram. I virkeligheden er der tale om en investering, der indebærer en høj risiko for de ledende medarbejdere, der er en del af programmet.

- De har puttet deres egne sparepenge ind i det, og så kan der være en upside, men der er en risiko, siger Stefan Götz til Berlingske.

Aktieprogrammet vil ifølge Børsens afsløringer betyde, at topchef i Nets Bo Nilsson kan på basis af ejerandele opført i selskabsregistrene stå til mellem 1 og 1,9 milliarder kroner afhængigt af scenariet.

En typisk deltager i programmet har lagt mellem 400.000 og 600.000 kroner selv, skriver Børsen, og Bo Nilsson er kommet med cirka 200 millioner kroner.

Nets styrer dankortet og betalingsservice. Derudover har Nets en aftale med den danske stat om at drive NemID.

Og sammen med PostNord ejer Nets e-Boks.

Omkring 2500 personer er ansat i Nets, som opererer i mange europæiske lande og leverer betalingsløsninger til over 240 banker ifølge selskabets hjemmeside.

/ritzau/

Annonce
Artikel fra Berlingske
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Læserbrev: Gå- og cykelgader i midtbyen

Søren Kierkegaard har sagt: ”Af alle latterlige Ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt.” Mit ærinde er at få person-mobilitet i midtbyen til at glide på en god måde. Og derfor foreslår jeg kombinerede gå- og cykelgader i store dele af det centrale Aarhus. Det skal omfatte midtbyens gamle og smalle gader, hvor der ikke er plads til at etablere cykelstier og reelt heller ikke til gennemgående biltrafik, hvis gående skal kunne færdes sikkert her. Det omfatter ikke de nuværende gågader, som fortsat skal være forbeholdt gående. Ej heller nuværende cykelstier. Men de erstatter de nuværende ’cykelgader’, som ikke rigtigt fungerer, fordi trafikken her fortsat foregår på bilernes præmisser og skaber farlige situationer. Se på Mejlgade. Kun de bløde trafikanter har adgang. Fodgængere, løbehjul, skateboard, cykler og måske andre små el-køretøjer blander sig mellem hinanden. Området og gaderne er markeret og utvetydigt skiltet, så selv de mest retningsforvirrede turister forstår det. Fodgængerne har som den ’svageste’ gruppe fortrinsret. Ellers er konceptet, at alle tager hensyn til hinanden – det er den eneste regel. Og det indbefatter naturligvis, at der kun må køres eller cykles i et beskedent tempo. Beboerne kan sive ind og ud med deres biler. Ligesom den nødvendige varetransport. Desuden kan der være adgang for små grønne el-taxaer med en særlig tilladelse, så alle har mulighed for adgang. Og naturligvis skal der være nogle få større trafikårer ind i centrum til den øvrige bil-, bus- og cykeltrafik. Som vi kender det i dag. Kan denne ’sammenblanding’ nu lade sig gøre? JA. Jeg har set det fungere i Bergen, som har en masse bycykler, som kører overalt uden problemer. Og jeg mener, at når vi blot ved, hvad betingelsen er, nemlig at der her skal være plads til alle, så får vi dét til at fungere. Det er vores ansvar, hver især. Det kræver, for det første, at vi tager ansvaret på os og viser hensyn, og for det andet, at vi giver os tid – og her kommer Søren Kierkegaard ind – da det ikke lader sig gøre, hvis vi er fortravlede og stressede. Vi kan godt tage 10 minutter tidligere afsted. Vi kan godt tage det roligt, når der opstår uforudsete ting og forhindringer - for det gør der altid, før eller siden - det er et vilkår i trafikken. Vi kan anerkende, at vi ikke hjælper nogen som helst – og da slet ikke os selv - ved at fare sted og konstant have travlt. Tværtimod. Det hindrer os i at være til stede og omgås andre på en god, rummelig og hensynsfuld måde. Udover hensynsfuldheden gælder trafikkens gyldne hovedregel selvfølgelig; nemlig at køre, gå eller bevæge sig efter forholdene. Og det gør vi altså bedst på den Kierkegaardske måde…

Annonce