Annonce
Erhverv

Netto-direktør: - Der er beslutninger, du som kunde ikke gider at træffe

Nogle af de kedelige basisvarer kan forsvinde fra Netto-butikkerne, hvis kunderne køber dem på nettet. Det er håbet hos Nettos øverste direktør Michael Løve, der her ses ved en tidligere åbning af en ny butik. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Netto vil sælge toiletpapir på abonnement, og det skal skabe bedre plads til indbydende måltidsløsninger i butikkerne. Dermed har endnu en butikskæde erkendt, at vi forbrugere i stigende grad vil købe almindelige dagligvarer på nettet

Forbrug: Både Coop og Nemlig.com har i årevis solgt helt almindelige supermarkedsvarer på nettet, men den mest profitable dagligvarekoncern i Danmark - Salling Group - har mildest talt været fodslæbende.

For to år siden begyndte Sallings varehuskæde Bilka ganske vist at åbne for bestillinger på nettet, men kunderne skal stadig selv hente varerne i det nærmeste Bilka-varehus.

Nu overgiver landets største discountkæde, de Salling-ejede Netto-butikker, sig også til nethandel med et koncept, der endnu ikke har været set i Danmark.

Med tjenesten Fillop kan danskerne snart få bragt kedelige varer som toiletpapir, ris, tandpasta og andre basisvarer hjem til hoveddøren med en abonnementsordning. Så ankommer disse varer med de intervaller, som man har bestilt, mens man fortsat må skaffe sine ferske fødevarer på anden vis.

Man kan nemlig hverken bestille mælk eller kyllingelår over Fillop, for dem ser Netto gerne, at man henter i den nærmeste butik.

Nettos topchef Michael Løve mener, at den nye tjeneste bliver en lettelse for kunderne, fordi de færreste går voldsomt op i navnet på deres køkkenruller eller madpapir.

- Det ville aldrig passe til Netto at levere det samme produkt, som Coop og Nemlig.com gør. Vi skal noget andet, og derfor har vi udtænkt dette koncept. Det unikke er, at der er en discountkæde, der laver en landsdækkende løsning for distribution af dagligvarer til folks hjem. Det kender jeg ikke til noget andet sted i verden, siger Michael Løve.

Annonce

Gammel kæde

Netto-kæden, der foruden mere end 500 butikker i Danmark også rummer discountbutikker i Polen og Tyskland, styres fra et hovedkvarter i Køge, hvor kæden også har sit lager.

Michael Løve kom til koncernen for præcis to år siden efter en lang karriere med topposter hos danske Coop og senest i spidsen for en stor britisk byggemarkedskæde.

Netto er en gammel butikskæde fra 1981 og trængte til fornyelse, og Michael Løve var fra starten ærgerlig over de mange lukkede kontorer i Køge. Nu skal de bygges om til storrumskontorer, og derfor mødes vi nu i en midlertidig pavillon, der ikke helt holder standarden for et domicil til en milliardkoncern.

Over hoveddøren står der ”Hundehuset” på et skilt med klar reference til skottehunden, der er Nettos maskot.

Ekspansionen i Danmark fortsætter. Næste år når man op på 520-530 butikker, for tiltroen til den fysiske butik er intakt, selvom det er populært at tale om nethandel. Ifølge analyseinstituttet Nielsen har 14 procent af danskerne prøvet at handle dagligvarer på nettet, men det er stadig kun omkring to procent af salget, der i dag foregår online.

- Hvorfor er mad bestilt på nettet og leveret til din hoveddør ikke eksploderet? Ligesom tøj, elektronik og alt muligt andet? Jeg tror, at den største barriere er, at det kræver ret meget planlægning af dig. Du skal sætte dig ned og beslutte, hvad du vil have til middag, og det er en meget rationel øvelse, der kræver noget disciplin, siger Michael Løve.

Nogle giver op

Han mener, at denne øvelse tiltaler nogle forbrugere, mens andre giver op og foretrækker at lade sig inspirere, når de rent faktisk står foran køledisken i den nærmeste butik.

Til gengæld mener man ikke hos Netto, at ret mange ønsker at bruge energi på de mere kedelige varer som køkkenruller og vaskepulver, som det også kan være besværligt at slæbe med hjem.

- Så hvorfor skal du stå og bøvle med det nede i butikken? Vi tror på, at vi hjælper dig ved at automatisere de valg, du ikke ønsker at bruge tid på. Nogle gange gør man det nemmere for kunden ved at fjerne nogle valg fra dem. Det er hele discountkonceptets præmis, at der er beslutninger, som du som kunde ikke gider at træffe, siger Michael Løve.

1500 testpersoner

Lige nu befinder Fillop sig i en testfase, og efter den første dag havde over 1500 danskere meldt sig som testpersoner. Efter nytår skal Fillop være klar i en endelig udgave, og så skal en omfattende reklamekampagne gøre abonnementsservicen kendt blandt forbrugerne.

Målet er 50.000 kunder inden for det første år. Hvis det lykkes, vil Netto allerede tjene penge på tjenesten, oplyser Michael Løve.

Men Fillop kan også løse et pladsproblem for Netto. Mange af de ældre butikker i kæden er meget små og kan dårligt leve op til de krav, som der stilles til discountbutikker i dag. Derfor er der i fremtiden udsigt til færre af de kedelige varer i Netto.

- Det vil passe mig fint, hvis vi over tid kan tage noget af trykket væk fra de varer, der naturligt bestilles med Fillop-konceptet. Så kan vi bruge pladsen på flere ferske varer og flere økologiske valgmuligheder, som vi har i sortimentet, men som vi ikke har plads til i alle butikker i dag, siger Michael Løve.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aarhus

Borgere frygter oversvømmede boliger: Nu udleverer kommunen sandsække til århusianerne

Erhverv

Manden der skabte Legofiguren er død

Læserbrev

Læserbrev: Det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker

Til forretningsudvalgsmødet i Region Midtjylland 18. februar under punkt 4 omkring regeringens tilførsel af midler til sygeplejersker har vi stemt imod (Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne tog forbehold). Alle øvrige partier stemte for, at psykiatrien ikke får nogen af pengene til ekstra sygeplejersker til trods for regeringens intention. Baggrunden er, at Region Midtjylland med virkning fra 2021 og frem får i alt 128,9 mio. kr. til at ansætte 215 ekstra sygeplejersker. Det er en virkelig god nyhed for sundhedsvæsnet! Der mangler i den grad hænder, og 128,9 mio. kr. gør helt klart en forskel! I 2020 får vi det halve. Direktionen har indstillet, at alle pengene skal gå til somatikken og fordeles forholdsmæssigt mellem de somatiske hospitaler. Psykiatrien skal også have flere sygeplejersker, men pengene til det skal komme fra psykiatriens eget budget (herunder de penge, psykiatrien har modtaget særskilt på finansloven). Alternativet og Psykiatri-Listen mener, at psykatrien skal have en forholdsmæssig andel af pengene, så psykiatrien kan ansætte endnu flere sygeplejersker. Det drejer sig om 15,5 mio. kr. i varige midler, hvilket svarer til ca. 30 sygeplejerskestillinger. Dermed vil psykiatrien blive løftet med 70 sygeplejersker i stedet for 40. Det mener vi, der er behov for. Der er ingen tvivl om, at der både er behov for flere hænder i psykiatrien og i somatikken - og vi ville godt kunne acceptere en vis skævdeling af midlerne i 2020 og 2021. Men der er tale om varige midler, og det er altså vigtigt, at psykiatrien får sin fulde andel af pengene senest fra 2022, og det er helt uacceptabelt, at psykiatrien slet ikke får nogen af pengene. Regionsrådet skal behandle sagen på onsdag, og vi vil naturligvis fortsætte med at arbejde for at samle flertal for, at psykiatrien også får del i pengene. I forbindelse med sagen er det vigtigt at huske: - At det er regeringens intention, at pengene til yderligere sygeplejersker både bruges til somatik og psykiatri. - At de somatiske hospitaler i budget 2020 fik et samlet løft på ca. 288 mio. kr., mens psykiatrien fik et løft på 10,6 mio. kr. - At psykiatrien i forbindelse med flytningen fra Risskov til Skejby afleverede en besparelse på otte procent. - At sygeplejerskerne skal ansættes løbende frem mod 4. kvartal 2021 - ikke på én gang.

Aarhus

Vand oversvømmer kørebanen på E45: Kraftige opbremsninger giver farlige situationer

Annonce