Annonce
Erhverv

Nettos ejer skærer 200 stillinger i administrationen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Salling Group, der ejer Føtex, Netto og Bilka, fjerner opgaver centralt. Dermed ryger 200 stillinger.

200 stillinger bliver nedlagt hos Salling Group, der blandt andet ejer Føtex, Bilka og Netto.

Det oplyser Salling Group i en pressemeddelelse.

Der er tale om stillinger i administrationen, som arbejder med blandt andet it, indkøb, marketing og kommunikation.

Ifølge Salling Group står cirka 130 ansatte til at få en fyreseddel, mens omkring 70 vil blive tilbudt et andet job.

Administrerende direktør Per Bank betegner manøvren som en tilpasning, hvor der bliver rykket opgaver centralt ud lokalt. Det skal skabe luft til investeringer.

- Desværre betyder tilpasningen, at vi må tage afsked med dygtige kolleger, som jeg gerne vil takke for hver især at have ydet en rigtig stor indsats.

- Vi gennemfører en målrettet indsats for at hjælpe alle i deres søgen efter job. Vi håber selv at genansætte så mange som muligt, når der atter viser sig åbninger i Salling Group, siger Per Bank i pressemeddelelsen.

Han uddyber, at besparelserne skal bruges til at sikre, at Salling Group fortsat kan konkurrere med de andre kæder i detailhandlen, der tæller blandt andet Kvickly, Superbrugsen, Lidl og Aldi.

Per Bank understreger, at der ikke er planlagt flere ændringer i koncernens organisation.

Salling Group forventer efter sparerunden fortsat at levere "et solidt resultat for 2019". Sidste år fik koncernen et overskud på knap 1,4 milliarder kroner.

Ud over supermarkedskæder ejer Salling Group også stormagasinkæden Salling, Fætter BR, webshoppen Wupti og har licenser til at drive kaffekæden Starbucks og burgerkæden Carl's Jr. i Danmark.

Samlet har Salling Group 48.000 ansatte på tværs af Danmark, Polen og Tyskland. De 35.000 er ansat i Danmark.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse fra Salling Group
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Favrskov

Terapihunde henter pris til Hammel

Læserbrev

Læserbrev: Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) går i glemmebogen som kæmpe succes

Alt imens de nye, store FGU-institutioner (FGU = Forberedende Grund Uddannelse) kæmper for at finde fodfæste, viser det sig, at forløberen, Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU), har været en stor succes (https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/sep/190927-syv-ud-af-ti-unge-kommer-godt-videre-efter-kombineret-ungdomsuddannelse). FGU-institutionerne er opbygget som meget store institutioner (Aarhus ca. 700 elever) og skal løse opgaven med at hjælpe unge uden forudsætninger for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. KUU havde samme målsætning, men uddannelsen var baseret på institutionssamarbejder og dermed mindre pædagogiske miljøer med plads til individuelle forskelle. I Aarhus havde vi gennem pilotforsøg gjort positive erfaringer, med at forskellige mindre institutioner (bl.a. produktionsskoler og daghøjskoler) arbejdede sammen i respekt for indbyrdes forskelligheder og med plads til forskelligheden i målgruppen. Det førte naturligt frem til et forbilledligt samarbejde omkring den KUU, der nu viser sig at have været en stor succes, og hvor syv ud af ti unge er kommet godt videre. Lovgivningsprocessen bagved KUU var desværre præget af politisk uenighed, så opbakningen var ikke bred. Derfor blev KUU-lovgivningen tidsbestemt med udløb i 2021. Lovgiverne på Christiansborg købte sig tid til at blive enige om en løsning på den udfordring, man vidste var der. Resultatet blev FGU, en stor og samlende lovgivning med bred opbakning, hvilket naturligvis er positivt og helt nødvendigt. Desværre levner FGU-loven umiddelbart ikke plads til undervisningssamarbejder med mindre, selvstændige institutioner (f.eks. daghøjskoler), der dermed afskæres fra at bidrage med massiv erfaring og kompetencer, der nu ses dokumenteret gennem den succes, som KUU har været. Politiske ønsker om indflydelse og styrbarhed gik forud for hensynet til den sårbare målgruppe; systemkrav trumfer menneskehensyn og sund fornuft. Alt imens vi slikker sårene og kæmper for at holde os på benene, efter at have investeret massivt i at gøre det godt til gavn for målgruppen, ønsker vi FGU-institutionerne held og lykke med at løse opgaven. Men vi savner en forklaring på, hvorfor eksempelvis daghøjskolerne i Aarhus, der nu gennem fem år har bidraget massivt til en sjælden set succes på uddannelsesområdet, atter skal kæmpe for overlevelse efter at have spillet rollen som nyttige idioter. Når det så viser sig, hvor FGU oplever problemer, er vi naturligvis klar til at indgå i samarbejder, til glæde for de mange, der ikke lige er skabt til at trives på kæmpe institutioner.

Aarhus For abonnenter

Kursskifte i Aarhus: 2.300 beboere på plejehjem kan få mulighed for privat rengøring

Annonce